Hvad er binyretræthed? Og hvad er symptomerne?

24. okt 2018

Opdateret: 6. august 2024 

Har du forgæves prøvet at få din energi tilbage? Kan du ikke slippe af med trætheden? Bliver du nemt stresset?

Så kan det skyldes binyretræthed, hvor kroppen ikke længere producerer de nødvendige niveauer af langtidsstresshormonet kortisol.

Kortisol er et vigtigt hormon, som produceres i binyrerne, Kortisol er et stresshormon, som medvirker i et utal af funktioner i kroppen blandt andet regulering af blodsukkeret, fedtforbrænding, energiproduktion, regulering af stofskiftet, immunforsvaret og kønshormoner og neurologiske funktioner som hukommelse, koncentration, humør og motivation.

 

Har du symptomerne på binyretræthed?

Der er mange symptomer på binyretæthed, og de mest almindelige symptomer er:

• Vedvarende træthed eller stort søvnbehov

• Dårlig hukommelse

• Svært ved at holde overblikket eller nedsat koncentrationsevne

• Nemt ved at følge sig stresset, og/eller hurtigere en følelse af at være overbelastet

• Tristhed eller depression

• Cravings efter salte fødevarer som lakrids, peanuts og chips

• Cravings efter søde sager som slik, kager og sodavand

• Lavt blodtryk eller svimmelhed ved hurtig oprejsning fra liggende stilling

• Brug for kaffe eller koffein for at holde sig i gang

• Træthed om eftermiddagen

• Tendens til at have mere energi om aftenen

• Øget tendens til karsprængninger og blå mærker

• Længere sårheling

• Svært ved at komme af med forkølelse, influenza eller omgangssyge

• Kroniske smerter

• Inflammatoriske tilstande som gigt, psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom

• Svært ved at blive velreguleret på stofskiftemedicin

• Infertilitet, PMS eller uregelmæssig cyklus

 

De ovenstående symptomer kan skyldes andre ting, men hvis du genkender 3 eller flere symptomer, så skal du helt sikkert kigge nærmere på om du har binyretræthed. 

 

 

 

Konsekvenser af langvarig stress og høj kortisol

Når vi står ansigt til ansigt med en akut stressende situation, vil kroppen med det samme forsøge at øge kortisolniveauerne. Denne øgning forbereder kroppen på at forsvare os selv (eller flygte)! Kroppen reagerer stadig som var vi hulemennesker, der skal kæmpe eller flygte fra sabeltigeren for at overleve. Kroppen har ikke lært, at vi ikke risikerer at dø fordi vi har glemt Dankortet i Netto, og reagerer på samme måde, som var livet på spil.

Men forhøjede kortisolniveauer i længere perioder (langtidskortisol) påvirker næsten alle fysiologiske processer negativt:

• Opretholdelse af normale blodsukker niveauer bliver sværere

• Afslapning bliver sværere

• Restitutions processer bliver mindre effektive

• Søvnen bliver dårligere

• Andre hormonniveauer påvirkes, fx stofskiftehormoner og kønshormoner

• Slimhinders barrierefunktion påvirkes negativt, i eksempelvis mavetarm kanalen, lunger, hud

• Knoglemassen påvirkes negativt

• Immunforsvarets funktioner påvirkes og nedsættes

• Produktion af kønshormoner bliver lav eller høj

• Stofskiftet påvirkes, hvilket kan føre til højt stofskifte eller lavt stofskifte

• Evnen til afgiftning nedsættes

 

Et forhøjet kortisolniveau over længere tid, som kan forekomme efter langvarig overstimulering af binyrerne (kronisk stress tilstand), kan føre til binyretræthed eller mere korrekt: dysfunktion i HPA aksen.

Graden og timingen af kortisol-ubalancer, som måles via en kortisol-spyttests, gør det muligt for at afdække årsager til binyretræthed/HPA akse dysfunktion, og iværksætte den rette behandling af binyretræthed. 

 

 Læs mere om behandling af binyretræthed her

 

 Tag en binyretræthed test her – det tager kun 2 minutter

 

 

Kortisol er livsnødvendig!

Kortisol har en række livsnødvendige virkninger i kroppen herunder:

• Stimulerer glukoneogenese (nydannelse af glukose) og er essentiel for normal glukogenolyse (forbrænding af glukose)

• Kortisol påvirker hjertet, blodkredsløbet, blodtrykket, væske- og elektrolytbalance.

• Kortisol mobiliserer proteinlagre i alle væv, undtagen i leveren. Kortisol mobiliserer også fedtsyrer fra fedtvævet – altså det har betydning for din evne til at forbrænde det fedt, du har på lager

• Kortisol er forhormonet (præhormonet) til kortison og har antiinflamatorisk effekt

• Det er det primære hormon, som styrer immunfunktioner

• Kortisol kan enten stimulere eller hæmme gentranskription, promovere celledød og det påvirker knoglernes remineralisering

• Kortisol påvirker vores humør, opførsel, neurale aktivitet og en bred vifte af biokemiske processer i centralnervesystemet

• Kortisol påvirker øjet, fordøjelsen, reproduktion og produktion og elimination af andre grupper af hormoner

• Den overordnede effekt af forhøjet kortisolproduktion er normalt katabolsk (nedbrydende)

 

 

 

Hvad er binyretræthed?

Begrebet binyretræthed har været anvendt i mange år i alternative kredse og i sundhedsbranchen af behandlere indenfor functional medicine. Det viser sig, at binyrerne ikke bliver trætte eller udbrændte, men at de symptomer der er kendetegnet ved ”binyretræthed” skyldes længerevarende stress tilstand og i nogle tilfælde lave kortisolniveauer. Dette fænomen skyldes en ”fejlfunktion” i regulering i udskillelsen af binyrebarkhormonet kortisol. Dette reguleringssystem hedder HPA aksen.

HPA aksen er en forkortelse for Hypotalamus, Pituitary (dansk hypofyse), Adrenal (dansk binyre) aksen.

• Hypotalamus er et område i den nederste af mellemhjernen, hvor det autonome nervesystem og det endokrine system forbindes. Hypotalamus er vigtig for at holde mange af kroppens funktioner i balance (homeostase). Hypothalamus har mange funktioner: Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer

• Hypofysen (glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hypothalamus. Hypofysen anses for at være hovedaktør i reguleringen af andre endokrine kirtler i kroppen – herunder binyrerne

• Binyrerne måler ca. 1 x 3 x 5 cm og vejer ca. 10 g tilsammen og sidder som små hatte på nyrerme. I binyrerne produceres kortikosteroider som kortisol, aldosteron, DHEA ud fra kolesterol. Adrenalin og nor-adrenalin produceres også i binyrerne.

Disse tre dele arbejder sammen og udgør HPA aksen. Sekretion af kortisol i binyrerne reguleres af tilbagekobling (feedback regulering): En stigning i koncentrationen af ét hormon i blodet vil hæmme sekretionen af hormonets overordnede frisættende hormoner. F.eks. vil en stigning i kortisolsekretionen hæmme frisætningen af det corticopinfrisættende hormon (CRH) i hypotalamus og det adrenocorticotrope hormon (ACTH) i hypofysen. Omvendt vil et fald i kortisol øge sekretionen af CRH og af ACTH.

 

 

Hormonerne i HPA aksen og binyretræthed

I reguleringen af HPA aksen indgår følgende hormoner:

• CRH (corticotropin-releasing hormon) produceres i hypothalamus og stimulerer udskillelsen af ACTH (adenocorticotropt hormon) fra hypofysen. CRH frigives som respons til lav koncentration af binyrebarkhormoner.

• ACTH (adrenocorticotropt hormon eller kortikotropin) er et hormon, der produceres af hypofysens forlap i hjernen. Hormonets funktion er at kontrollere produktionen og sekretionen af specifikke hormoner i binyrebarken (adrenale hormoner).

• Frigivelsen af ACTH styres delvist af hypothalamus ved hjælp af corticotropin releasing hormon (CRH)

• Kortisol er et glucocorticoid, der produceres i binyrerne, som respons på ACTH. Kortisol medvirker bland andet i reguleringen af immunforsvaret primært ved at reducere inflammation. Ved stress sørger kortisol for at klargøre kroppens fysiske stress respons.

• Stress har en indvirkning på frigivelsen af ACTH, da stress stimulerer frigivelsen af CRH, og dermed også på kortisol. Stress kan udløses af både psykisk stress men også fysiske forhold i kroppen

 

 

Nej, du lider ikke af binyretræthed !...

Begrebet binyretræthed (adrenal fatigue/adrenal burn out/adrenal exhaustion) er forståelsen af at binyrerne bliver trætte og udmattede ved længere varende stress, og derfor ikke kan producere kortisol.

Problemet er imidlertid at hos personer, der er udbrændte og har symptomer på ”binyretræthed”, fungerer binyrerne helt fint og producerer lige nøjagtigt hvad de får besked af hjernen. Misforståelsen opstår når man bruger begrebet binyretræthed, som ligger op til at det er binyrerne, der er "trætte", og som derfor ikke kan producere kortisol. Det er et forkert og misvisende begreb, for selv om man har symptomerne på binyretræthed, så kan binyrerne godt producere kortisol. Et systematisk review offentliggjort i 2016 konkluderer at binyretræthed ikke eksisterer.

 

... Men måske har du HPA akse dysfunktion

Den mere korrekte forklaring på hvorfor symptomerne på binyretræthed opstår er at som følge af reguleringen i HPA aksen, sker der en ændring i kroppens stressrespons over tid ved udsættelse for længevarende eller kronisk stress, der fører til lave kortisol niveauer.

For at beskytte mod de negative og skadelige følger af langvarig stresstilstand i kroppen, så skruer hjernen ned for signalet til binyrerne (nedsat udskillelse af hormonet ACTH), der så medfører en mindre kortisol produktion i binyrerne - det er ikke selve binyrerne, der ikke kan producere kortisol. Så fænomenet ”binyretræthed” er i virkeligheden mere korrekt beskrevet som HPA akse dysfunktion.

Hvis man søger på “hypothalamic pituitary adrenal axis” (HPA akse) i PubMed, så kan man se, at der er mange studier, der forbinder ændringer i HPA akse funktion til mange forskellige sygdomme og tilstande - alt fra fedme til Alzheimers.

 

Årsager til binyretræthed/HPA akse dysfunktion

Stressrespons kan skyldes mange forskellige årsager, og er ikke begrænset til det vi opfatter som en stressende situation alene.

Hjernen regulerer kortisol ud fra trusler i kroppen. Derfor kan biokemiske stressorer som eksempelvis for mange toksiner, infektioner, kronisk inflammation, forhøjet blodsukker, dysbiose i mavetarm kanalen, fødevareintolerance eller næringsstofmangler også være medvirkende årsag til HPA akse dysfunktion ("binyretræthed"). Følelsesmæssig eller mental stress spiller selvfølgelig også en rolle i et overaktivt stress respons.

 

De egentlige årsager til at du føler dig udbrændt, træt eller har tågehjerne

Mange faktorer har indflydelse på reguleringen af dine binyrerne, eksempelvis:

• Vævsbeskadigelse

• Nuværende eller tidligere eksponering for mycotoksiner eller VOC (volatile organinc compounds)

• Vedvarende inflammation eller forhøjet inflammation

• Uopdaget infektion

• Smerte

• Mental og psykisk stress, mangel på søvn, støj, lys og lydgener, energislugende relationer

• Toksin belastning fra det omgivende miljø, fødevarer, husholdnings artikler, rengøringsprodukter og hygiejne produkter

• Ophobning af tungmetaller i kroppen

• Nedsat evne til udskillelse af toksiner (nedsat biotransformation/detox)

• Overdreven motion

• Ustabilt blodsukker

• Faste eller lav kalorie diæt

• Længevarende forbrug eller overforbrug af stimulanser som koffein, sukker og alkohol

• Fødevarereaktioner og fødevareintolerancer (f.eks. gliadin, fraktioner af gluten protein)

• Dysbioser i mavetarm kanalen (såsom overvækst af svampe, bakterier, eller parasitter og patogener)

• Mangel på næringsstoffer

• Nedsat absorption af næringsstoffer i tarmen

• Genetiske variationer (Single Nukletotid Polymorfismer SNP´s i fx COMT/MTHFR gener)

 

Vil du have energi og overskud tilbage?

Heldigvis er der rigtig meget du kan gøre for at få kroppen til at producere mere kortisol, så du får mere energi, overskud og færre symptomer i dit liv. Jeg har hjulpet mere 1500 mænd og kvinder med at få deres hormoner i balance, så de fik mere velvære, energi, sundhed og et bedre liv.

I mine forløb anvender jeg Functional Medicine behandling, hvor jeg med brug af laboratorieanalyser finder årsager til symptomer og gener, hvorefter vi genopretter den hormonelle balance med funktionel ernæring, funktionelle kosttilskud, bevægelse og nervesystemsafbalancering og ved tilpasning af fysiske/kemiske miljø man er i.

Du kan få min hjælp i et personligt tilpasset forløb eller i onlineforløb:

 Få styr på stofskiftet med Plusdage forløbet her

 Få hjælp i et personligt skræddersyet forløb her

 Få energi, overskud og sundhed tilbage med Overskudsramt 10 ugers onlineforløb

 

Vil du vide mere om binyretræthed ? 

 

 Så tjek mine e-bøger her

 

Blogindlægget er skrevet af komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi. Læs mere om Lise og hendes baggrund her.