Hvad er binyretræthed? og hvad er symptomerne?

24. okt 2018

Har du forgæves prøvet at få din energi tilbage?

Kan du ikke slippe af med trætheden?

Bliver du nemt stresset?

Kortisol er et vigtigt hormon, som produceres i binyrerne, Kortisol er et stresshormon, som medvirker i et utal af funktioner i kroppen blandt andet regulering af blodsukkeret, fedtforbrænding, energiproduktion, regulering af stofskiftet, immunforsvaret og kønshormoner og neurologiske funktioner som hukommelse, koncentration, humør, motivation.

 

Når stress bliver langvarig

Når vi står ansigt til ansigt med en akut stressende situation, vil kroppen med det samme forsøge at øge kortisolniveauerne. Denne øgning forbereder kroppen på at forsvare os selv (eller flygte)! Kroppen reagerer stadig som var vi hulemennesker, der skal kæmpe eller flygte fra sabeltigeren for at overleve. Kroppen har ikke lært, at vi ikke risikerer at dø fordi vi har glemt Dankortet i Netto, og reagerer på samme måde, som var livet på spil.

Men forhøjede kortisolniveauer i længere perioder (langtidskortisol) påvirker næsten alle fysiologiske processer negativt:

  • Opretholdelse af normale blodsukker niveauer bliver sværere

  • Afslapning bliver sværere

  • Restitutions processer bliver mindre effektive

  • Søvnen bliver dårligere

  • Andre hormonniveauer påvirkes, fx stofskiftehormoner og kønshormoner

  • Slimhinders barrierefunktion påvirkes negativt, i eksempelvis mavetarm kanalen, lunger, hud

  • Knoglemassen påvirkes negativt

  • Immunforsvarets funktioner påvirkes og nedsættes

  • Evnen til afgiftning nedsættes

 

Et forhøjet kortisolniveauer over længere, som kan forekomme efter langvarig overstimulering af binyrerne (kronisk stress tilstand), kan føre til binyretræthed eller mere korrekt : dysfunktion i HPA aksen.

 Graden og timingen af kortisol-ubalancer, som måles via en kortisol-spyttests, gør det muligt for at afdække årsager HPA akse dysfunktion, og iværksætte den rette behandling af binyretræthed.

Behandling af binyretræthed

 

Tag en binyretræthed test her – det tager kun 2 minutter

 

 

Kortisol er livsnødvendig!

Kortisol har en række livsnødvendige virkninger i kroppen herunder:

  • Stimulerer glukoneogenese (nydannelse af glukose) og er essentiel for normal glukogenolyse (forbrænding af glukose)

  • Kortisol påvirker hjertet, blodkredsløbet, blodtrykket, væske- og elektrolytbalance.

  • Kortisol mobiliserer proteinlagre i alle væv, undtagen i leveren. Kortisol mobiliserer også fedtsyrer fra fedtvævet – altså det har betydning for din evne til at forbrænde det fedt, du har på lager

  • Kortisol er forhormonet (præhormonet) til kortison og har antiinflamatorisk effekt

  • Det er det primære hormon, som styrer immunfunktioner

  • Kortisol kan enten stimulere eller hæmme gentranskription, promovere celledød og det påvirker knoglernes remineralisering

  • Kortisol påvirker vores humør, opførsel, neurale aktivitet og en bred vifte af biokemiske processer i centralnervesystemet

  • Kortisol påvirker øjet, fordøjelsen, reproduktion og produktion og elimination af andre grupper af hormoner

  • Den overordnede effekt af forhøjet kortisolproduktion er normalt katabolsk (nedbrydende)

 

Hvad er binyretræthed?

Begrebet binyretræthed har været anvendt i mange år i alternative kredse og i sundhedsbranchen af behandlere indenfor functional medicine. Det viser sig, at binyrerne ikke bliver trætte eller udbrændte, men at de symptomer der er kendetegnet ved ”binyretræthed” skyldes længerevarende stress tilstand og i nogle tilfælde lave kortisolniveauer. Dette fænomen skyldes en ”fejlfunktion” i regulering i udskillelsen af binyrebarkhormonet kortisol. Dette reguleringssystem hedder HPA aksen.

HPA aksen er en forkortelse for Hypotalamus, Pituitary (dansk hypofyse), Adrenal (dansk binyre) aksen.

  • Hypotalamus er et område i den nederste af mellemhjernen, hvor det autonome nervesystem og det endokrine system forbindes. Hypotalamus er vigtig for at holde mange af kroppens funktioner i balance (homeostase). Hypothalamus har mange funktioner: Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer

  • Hypofysen (glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hypothalamus. Hypofysen anses for at være hovedaktør i reguleringen af andre endokrine kirtler i kroppen – herunder binyrerne

  • Binyrerne måler ca. 1 x 3 x 5 cm og vejer ca. 10 g tilsammen og sidder som små hatte på nyrerme. I binyrerne produceres kortikosteroider som kortisol, aldosteron, DHEA ud fra kolesterol. Adrenalin og nor-adrenalin produceres også i binyrerne.

Disse tre dele arbejder sammen og udgør HPA aksen. Sekretion af kortisol i binyrerne reguleres af tilbagekobling (feedback regulering): En stigning i koncentrationen af ét hormon i blodet vil hæmme sekretionen af hormonets overordnede frisættende hormoner. F.eks. vil en stigning i kortisolsekretionen hæmme frisætningen af det corticopinfrisættende hormon (CRH) i hypotalamus og det adrenocorticotrope hormon (ACTH) i hypofysen. Omvendt vil et fald i kortisol øge sekretionen af CRH og af ACTH.

 

Hormoner i HPA aksen

I reguleringen af HPA aksen indgår følgende hormoner:

  • CRH (corticotropin-releasing hormon) produceres i hypothalamus og stimulerer udskillelsen af ACTH (adenocorticotropt hormon) fra hypofysen. CRH frigives som respons til lav koncentration af binyrebarkhormoner.

  • ACTH (adrenocorticotropt hormon eller kortikotropin) er et hormon, der produceres af hypofysens forlap i hjernen. Hormonets funktion er at kontrollere produktionen og sekretionen af specifikke hormoner i binyrebarken (adrenale hormoner).

  • Frigivelsen af ACTH styres delvist af hypothalamus ved hjælp af corticotropin releasing hormon (CRH)

  • Kortisol er et glucocorticoid, der produceres i binyrerne, som respons på ACTH. Kortisol medvirker bland andet i reguleringen af immunforsvaret primært ved at reducere inflammation. Ved stress sørger kortisol for at klargøre kroppens fysiske stress respons.

  • Stress har en indvirkning på frigivelsen af ACTH, da stress stimulerer frigivelsen af CRH, og dermed også på kortisol. Stress kan udløses af både psykisk stress men også fysiske forhold i kroppen

 

Binyretræthed findes ikke !

Binyretræthed (adrenal fatigue) er forståelsen af at binyrerne bliver trætte og udmattede ved længere varende stress, og derfor ikke kan producere kortisol. Problemet er imidlertid at personer, der er udbrændte og har symptomer på ”binyretræthed” ikke altid har dysfunktionelle kortisolniveauer. Altså binyrerne kan godt producere kortisol. Et

systematisk review offentliggjort i 2016 konkluderer at binyretræthed ikke eksisterer.

Derimod så er fejlfunktion i reguleringen af HPA aksen, som er en ændring i kroppens stressrespons over tid, ved udsættelse for kronisk stress, problemet i højere grad end at det er selve binyrerne, der ikke kan producere kortisol. Så fænomenet ”binyretræthed” er i virkeligheden mere korrekt beskrevet som HPA akse dysfunktion.

Hvis man søger på “hypothalamic pituitary adrenal axis” (HPA akse) i PubMed, så kan man se, at der er mange studier, der forbinder ændringer i HPA akse funktion til mange forskellige sygdomme og tilstande - alt fra fedme til Alzheimers.

 

Årsager til binyretræthed

Stressrespons kan skyldes mange forskellige årsager, og er ikke begrænset til det vi opfatter som en stressende situation alene. For mange toksiner, infektioner, kronisk inflammation, forhøjet blodsukker eller næringsstofmangler kan forårsage fysiologisk stress. Følelsesmæssig eller mental stress spiller selvfølgelig også en rolle i et overaktivt stress respons.

 

Dette kan medvirke til at du føler dig udbrændt

Mange faktorer har indflydelse på reguleringen af dine binyrerne, eksempelvis:

  • Vævsbeskadigelse

  • Inflammation

  • Uopdaget infektion

  • Smerte

  • Mental og psykisk stress, mangel på søvn, støj, lys og lydgener, energislugende relationer

  • Toksin belastning fra det omgivende miljø, og fødevarer og hygiejne produkter

  • Nedsat evne til udskillelse af toksiner (nedsat biotransformation/detox)

  • Overdreven motion

  • Ustabilt blodsukker

  • Overforbrug af stimulanser som koffein, sukker, alkohol

  • Fødevarereaktioner og intolerancer (f.eks. gliadin, fraktioner af gluten protein)

  • Dysbioser i mavetarm kanalen (såsom overvækst af svampe, bakterier, eller parasitter og patogener)

  • Mangel på næringsstoffer

  • Genetik (Single Nukletotid Polymorfismer SNP´s i fx COMT gen)

 

 

GRATIS HORMON TJEK

Med et gratis hormon tjek kan du finde ud af om det er dine stresshormoner (og måske andre hormoner), der driller. Du får råd til hvad du kan gøre for at få det bedre.

Et gratis hormon tjek er en 30 minutters samtale med mig på telefon. Samtalen er baseret på spørgeskemaer, som du kan sende retur til mig inden samtalen.  

Det er aldeles uforpligtende. Find den tid, der passer dig i kalenderen og glæd dig til at blive ringet op til 30 minutters samtale. 

 

Ja tak - jeg vil gerne have gratis hormon tjek         

 

Om Komplementær Hormonterapi

Komplementær Hormonterapi er koblingen mellem den "alternative" og konventionelle medicin, hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab.

Som komplementær hormonterapeut arbejder jeg med at finde rodårsagen hos mine klienter frem for at symptombehandle med udgangspunkt i Functional Medicine paradigmet.

Ved hjælp af oplysninger om symptomer og gener, sygdomme, familiemæssige sygdomme, kostdagbøger, livsstil og laboratorietests, identificerer jeg rodårsagen.

Jeg årsagsbehandler og udarbejder skræddersyede personlige sundhedsprogrammer med tilførsel af næringsstoffer, nervesystemsafbalancering, funktionelle kostplaner og evt. bioidentiske hormoner.

Dermed identificerer og behandler jeg rodårsagen til hormonelle ubalancer i modsætning til at fjerne symptomerne, eksempelvis med medicin.

 

Copyright © Lise BøgstedUdviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik