Functional Medicine - Den holdbare vej til sundhed og hormonel balance

13. okt 2023

Hvad er Functional Medicine, og hvorfor er det en mere holdbar og meningsgivende tilgang til sygdom/sundhed? Lad mig forklare det med et eksempel:

Forestil dig at du fylder en spand med vand, men dagen efter er spanden tom.

Du fylder spanden op med vand igen.

Dagen efter er spanden tom igen.

Det her gentager sig dag efter dag.

Hvad gør du?

 

Du har 2 muligheder:

  • Du bliver ved med at fylde spanden op med vand.
  • Du finder hullet i spanden, reparerer spanden, så vandet ikke løber ud og du behøver ikke fylde vand i spanden hver dag.

I Functional Medicine gør vi det sidste.

 

Lad mig give dig et eksempel

Hvis du har hovedpine, så kan du lindre smerten med smertestillende medicin (Mulighed 1).

Det løser ikke problemet. Hovedpinen kommer igen og igen.

 

Du kan også forsøge dig med Mulighed 2.

Du kan finde ud af hvorfor du får hovedpine – du kan forsøge at finde hullet i spanden:

Måske har du brug for briller - når du spænder i øjenmusklerne for at se klart, så kan det give hovedpine. Måske er din arbejdsstilling dårlig, og du spænder i skuldre og nakke, og det giver dig hovedpine. Eller måske får du ikke drukket nok vand, og hovedpinen er et symptom på væskemangel. Måske er det fordi du sover for lidt, og er træt og udmattet.

Når du ved mere om årsagen til din hovedpine, så kan du gøre noget ved årsagen ved at løse de bagvedliggende problemer – altså reparere spanden i form af du får briller, drikker mere vand, sover mere osv.

Så forsvinder din hovedpine, fordi du har fundet hullet i spanden og har repareret spanden.

Dette er essensen i Functional Medicine.

 

Du er et helt menneske og din krop og dit sind er forbundet

I Functional Medicine tager vi udgangspunkt i at vores kroppe er komplekse systemer, hvor alt er sammenkoblet, og at sundhed opnås bedst ved at optimere funktionen af disse systemer.

Hormoner er budbringere mellem krop og sind. Det er stofferne, der sender besked mellem dit sind og din krop. Hormoner er sendebuddet, der eksempelvis gør at når du er meget nervøs, så kan du få tynd mave eller tisse i bukserne.

Functional Medicine tager en dybdegående tilgang til den enkeltes helbred. I stedet for at behandle enkelte symptomer isoleret set, søger vi i Functional Medicine at forstå hele personen. Dette inkluderer klientens genetik, livsstil, kost, miljømæssige faktorer og mentale sundhed. Behandlingsplaner udvikles individuelt baseret på en omfattende vurdering af klientens helbredshistorie og en række laboratorietests.

 

Fordelene ved Functional Medicine

Der er flere fordele ved Functional Medicine tilgangen til sundhed og sygdom:

  • Individualiseret behandling: Behandlingsplaner er skræddersyet til den enkelte klient, hvilket betyder, at jeg tager højde for deres unikke behov og helbredshistorie.
  • Fokus på forebyggelse: Functional Medicine sigter på at forhindre sundhedsproblemer, før de opstår, ved at identificere risikofaktorer og foretage livsstilsændringer.
  • Behandling af underliggende årsager: I stedet for blot at lindre symptomerne, arbejder jeg som Functional Medicine behandler på at løse de egentlige årsager til sundhedsproblemer.
  • Holistisk tilgang: Vi ser på sammenhængen mellem forskellige systemer i kroppen og anerkender, at de påvirker hinanden.
  • Bedre klientforståelse: Som Functional Medicine behandler bruger jeg tid på at forstå klientens livsstil og baggrund, hvilket kan føre til en dybere forbindelse og større motivation til at følge behandlingsplanen, og dermed langt større trivsel, sundhed og livsglæde.

 

Functional Medicine på dansk

Der findes ikke noget dansk begreb for Functional Medicine (endnu) og et forsøg på en direkte oversættelse er misvisende, da det netop ikke handler om at symptomlindre med fx medicin, men derimod at finde rodårsagerne til symptomerne, og løse de bagvedliggende problemer med livsstilsændringer.

 

Sådan hjælper jeg dig som Functional Medcine ekspert og komplementær hormonterapeut

Mit udgangspunkt til at behandle en krop i ubalance er Functional Medicine og Komplementær Hormonterapi, som anskuer mennesket som en helhed, hvor krop og sind arbejder sammen.

Første proces i behandlingen handler om at finde årsagen til sygdom eller symptomer.

Dernæst behandles årsagen til problemet, og kroppens naturlige funktioner genoprettes hvorved symptomerne forsvinder - i modsætning til kun at skjule symptomerne med medicin.

Ved hjælp af oplysninger om symptomer, sygdomme, familiemæssige sygdomme, kostdagbøger, livsstil og med brug af laboratorietests, identificerer jeg rodårsager(ne).

Jeg årsagsbehandler og udarbejder personligt tilpassede sundhedsprogrammer med funktionelle kostplaner, funktionelle kosttilskud, bevægelse, nervesystemsafbalancering, stressreduktion og for kemifri livsstil.

 

Hvornår skal man ikke tænke at Functional Medicine er løsningen?

Ved akutte skader som eksempelvis et brækket ben eller traumer på kroppen er den traditionelle medicinske behandling absolut nødvendig, og i situationer, som fx hjertestop, livsreddende.

Functional Medicine er velegnet til livsstilssygdomme, ”kroniske tilstande” og ikke akutte tilstande/skader.

 

Vil du af med dine symptomer?

Som hormonekspert og Functional Medicine behandler hjælper jeg dig med:

  • Binyretræthed (HPA akse dysfunktion), energiforladthed, træthed og udbrændthed
  • Tristhed, modløshed og depression
  • Stress, dårlig hukommelse, manglende overblik og dårlig koncentrationsevne
  • Søvnproblemer
  • Fordøjelsesproblemer, irritabel tarm, inflammatorisk tarmsygdom og histaminintolerance
  • Stofskifteproblemer
  • Autoimmun sygdom
  • Allergier og fødevare intolerancer
  • PMS (præ-menstruelt-syndrom), smertefulde eller kraftige menstruationer, udeblevne menstruationer, PCO(S), infertilitet og endometriose
  • Gener i overgangsalderen

 

Klik her for at læse om hvordan jeg hjælper dig af med dine symptomer i et personligt forløb

 

Blogindlægget er skrevet af komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi. Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Om Komplementær Hormonterapi & Functional Medicine

Komplementær Hormonterapi og Functional Medicine er den perfekte kombination af det bedste fra både alternativ og konventionel medicin, hvor en helhedsorienteret tilgang møder moderne videnskab for at opnå optimal sundhed.


Fokus er på at finde og behandle de underliggende årsager til dine symptomer frem for blot at dæmpe dem ved at se på krop og sind som et integreret system.


Ved hjælp af en grundig evaluering af dine symptomer, sygdomshistorie, familiebaggrund, kostvaner, livsstil og laboratorietests identificerer jeg de dybereliggende årsager til dine helbredsproblemer.


Min behandlingsmetode indebærer at udvikle skræddersyede sundhedsprogrammer, der inkluderer tilførsel af nødvendige næringsstoffer, afbalancering af nervesystemet, bevægelse, restitution, kemifri livsstil og funktionel ernæring.


Med Functional Medicine og Komplementær Hormonterapi repræsenterer jeg en dybdegående og personlig tilgang til sundhed, der sigter mod at genoprette balance i din krops biokemi og din hormonelle balance. Dette ved at adressere de grundlæggende årsager, i modsætning til blot at maskere symptomerne med medicin.


Resultatet er en mere bæredygtig og helhedsorienteret løsning på symptomer og hormonelle ubalancer, hvilket fører til forbedret velvære og livskvalitet på en mere effektiv måde, fordi den behandler kernen i problemet og skaber varige forbedringer.

Copyright © Lise BøgstedSitemap | Cookiepolitik | Privatlivspolitik