Glutenfri pebernødder
27. nov 2018
Her får du opskriften på verdens lækreste glutenfri pebernødder.
Denne opskrift rækker til ca. 70 pebernødder.
De smager faktisk endnu bedre end de "almindelige" pebernødder, der er lavet på hvedemel.
DET SKAL DU BRUGE:
1 æg
70 g kokosolie
20 g majsstivelse
80 g agavesirup/honning/kokospalme-sirup
120 g boghvedemel (eller anden glutenfri mel)
2 tsk kanel
½ tsk natron
½ tsk stødt ingefær
1 tsk peber
1 tsk allehånde
½ tsk kardemomme
1 tsk koriander
1 tsk hjortetaksalt
SÅDAN SKAL DU GØRE:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Smelt kokosolie, og rør agavesirup i den smeltede kokosolie.
Pisk æg i kokosolien med en håndmixer.
Bland de tørre ingredienser og tilsæt dem til olie-ægge massen.
Blandingen røres med håndpisker i 5-10 min.
Sæt dejen på køl i 30 minutter.
Rul dejen ud til tykke pølser.
Brug evt. boghvedemel på bordet, og på hænderne.
Skær 1 cm tykke skiver af pølsen, og tril dem til kugler.
Når de bages med varmluft, bliver de sprødere i overfladen, men du skal også holde med at de hurtigere bliver brune.
Pebernødderne bages i ca. 12 min.
Køles af en på rist.
Og gemmes i en tætsluttende kagedåse - hvis de da ikke bliver spist med det samme !
TIP !
Du kan bruge dejen til brunkager. Tilsæt i stedet brunkage krydderi blanding (købes færdig) i stedet for alle de anførte krydderier.
Brug da 150 g boghvedemel i stedet for 120 g.
Drys lidt boghvedemel på bordpladen, og rul dejen ud i 3 mm tykkelse.
Stik småkagerne ud med en småkage form, og bag dem i ca. 10 minutter.
Rigtig god fornøjelse !
Om Komplementær Hormonterapi
Komplementær Hormonterapi er koblingen mellem den "alternative" og konventionelle medicin, hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab.
Som komplementær hormonterapeut arbejder jeg med at finde rodårsagen hos mine klienter frem for at symptombehandle med udgangspunkt i Functional Medicine paradigmet.
Ved hjælp af oplysninger om symptomer og gener, sygdomme, familiemæssige sygdomme, kostdagbøger, livsstil og laboratorietests, identificerer jeg rodårsagen.
Jeg årsagsbehandler og udarbejder skræddersyede personlige sundhedsprogrammer med tilførsel af næringsstoffer, nervesystemsafbalancering, funktionelle kostplaner og evt. bioidentiske hormoner.
Dermed identificerer og behandler jeg rodårsagen til hormonelle ubalancer i modsætning til at fjerne symptomerne, eksempelvis med medicin.
Andre opslag:
Stofskifte blodprøverSkrevet den: 13. mar 2023
Bliv sund og gladSkrevet den: 10. apr 2018
Få dine hormoner i balance og få energi, glæde og overskud tilbageSkrevet den: 12. apr 2018
Derfor skal du holde (efterårs)ferieSkrevet den: 22. nov 2017
Lækker blomkålssuppeSkrevet den: 02. jan 2018