Power muffins bagt på bønner

18. jun 2018

 

Power muffins er bagt på bønner, og de smager fantastisk - godkendt af Alexandra, som også har pyntet dem.

Det høje protein indhold og kulhydrater fra bananer gør dem super gode som efter træningsmåltider eller som sød-sund mellemmåltid. Og så er de fri for gluten, mælk og tilsat sukker.

 

Opskriften er til 12 muffins.

DET SKAL DU BRUGE

225 g kogte hvide bønner, fx canneloni bønner (det svarer til indholdet i en dåse)

5 æg - brug evt. pastueriserede æg (dejen bruges i rå tilstand til pynt)

80 g kokosolie

1 moden banan

12 friske dadler

1/2 tsk ren vanilje

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

1 knivspids salt

1/2 dl kokosfibermel

1 dl kakao - gerne raw

100 g mørk chokolade mindst 70% (uden tilsat mælk og sukker)

 

SÅDAN GØR DU

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl bønnerne i en sigte med vand, og lad vandet dryppe af. 

Fjerne stenene fra dadlerne.

Smelt kokosolien over vandbad.

Blend dadler, kogte bønner, banan og kokosolie i en foodprocessor.

Imens smelter du den groft hakkede chokolade over vandbad. 

Tilsæt de 5 æg og blend igen.

Tilsæt den smeltede chokolade, salt, kokosfibermel, vaniljepulver, bagepulver, natron og blend igen.

 

Tag ca. 2 dl dej fra til pynt, og gem den på køl - gerne i en sprøjtepose, så den er klar til pynt.

Overfør den resterende masse til en sprøjtepose, så er den nemmere at dosere i muffinsformene.

Fyld muffinsformene næsten op til kanten.

Bag muffins i ca. 20 minutter til de er gennembagte.

Når de er kølet af, så pyntes de med den dej, du tog fra, der nu nærmest har konsistens som en tyk chokolade mousse.

 

TIP

Du kan købe tørrede bønner, og koge dem selv. Det er langt billigere. Du kan gemme de kogte bønner på frost. Husk at bønnerne skal stå i vand i et døgns tid inden kogning.

 

 

 

Om Komplementær Hormonterapi

Komplementær Hormonterapi er koblingen mellem den "alternative" og konventionelle medicin, hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab.

Som komplementær hormonterapeut arbejder jeg med at finde rodårsagen hos mine klienter frem for at symptombehandle med udgangspunkt i Functional Medicine paradigmet.

Ved hjælp af oplysninger om symptomer og gener, sygdomme, familiemæssige sygdomme, kostdagbøger, livsstil og laboratorietests, identificerer jeg rodårsagen.

Jeg årsagsbehandler og udarbejder skræddersyede personlige sundhedsprogrammer med tilførsel af næringsstoffer, nervesystemsafbalancering, funktionelle kostplaner og evt. bioidentiske hormoner.

Dermed identificerer og behandler jeg rodårsagen til hormonelle ubalancer i modsætning til at fjerne symptomerne, eksempelvis med medicin.

 

Copyright © Lise Bøgsted | Cookiepolitik | Privatlivspolitik