Om mig

Hej, jeg er komplementær hormonterapeut Lise Bøgsted.

 

Jeg er her for at hjælpe dig med at komme i hormonel balance med sund kost og livsstil. Så du får et godt liv med energi, overskud og glæde.

 

Derfor kan jeg hjælpe dig

Hormoner er kroppens budbringere mellem krop og sind. Hormoner påvirker både vores fordøjelse, vægt, energiniveau, blodkrebsløb, immunforsvar og vores sind, tanker og følelser.

Hormonelle ubalancer kan mærkes som manglende glæde, tristhed, stress, træthed, energiforladthed, angst eller depression. Alt sammen symptomer på at kroppen er ude af balance.

En krop i balance er en sund og stærk krop, og er fundamentet for at vi kan leve et liv fuld af glæde og energi. Med en dyb, videnskabelig forståelse for sammenhængen mellem krop og sind og årsagerne til hormonelle ubalancer, kan jeg guide dig til hormonel balance.

Med hormonterapeutiske behandlingsforløb hjælper jeg dig med at komme i balance med nærende og sund kost, de rette tilskud, afstressningsteknikker, tilstrækkelig søvn, bevægelse og motion, masser af frisk luft, og masser af selvomsorg.

 

Jeg hjælper dig med 

·

  • Energiforladthed, træthed, udbrændthed

  • Tristhed, modløshed, depression

  • Stress, dårlig hukommelse, manglende overblik, dårlig koncentrationsevne

  • Søvnproblemer

  • Fordøjelsesproblemer, inflammatorisk tarmsygdom

  • Stofskifteproblemer

  • Autoimmunsygdomme og immunsvækkelse

  • PMS (præ-menstruelt-syndrom)

  • Gener i overgangsalderen

  • Infertilitet

 

Du er speciel

Vi er alle forskellige. Behandlingen hos mig er skræddersyet til dig, dit liv og dine behov.

Jeg kigger på det hele menneske som udgangspunkt for en behandling, og ikke kun lige der hvor skoen trykker.

I mine hormonterapeutiske forløb, guider jeg dig i din proces til at opnå balance i krop og sind, og inspirerer dig og støtter dig, også når det er svært. Jeg viser dig vejen og hjælper dig sikkert i mål.

Lad mig vise dig hvordan jeg hjælper dig, og hvordan Tina følte at hun fik livet tilbage efter hendes forløb hos mig.

 

”Jeg har fået livet tilbage”

Jeg kontaktede Lise Bøgsted fordi, at jeg efter flere og lange stressforløb var min krop meget udbrændt, og jeg led af binyretræthed i udtalt grad. Jeg havde mistet mit job og kunne ikke få en normal hverdag til at hænge sammen, da både det at være sammen med andre mennesker eller overhovedet bevæge mig det mindste fysisk udtrættede mig og gav mig stress-symptomer som søvnløshed og hjertebanken. Min læge kunne ikke hjælpe mig, og mine egne forsøg med at hele mig selv gik langsomt.

Så jeg havde i den grad brug for hjælp til at vinde mit liv tilbage bid for bid, og ved at begynde i et forløb hos Lise er det akkurat det, jeg har fået.

Min hjertebanken er stort set væk, min søvn er bedre og mit social-liv igen eksisterende. Den største forandring er, at jeg begynder at kunne bruge min krop forsigtigt til at gå, cykle, svømme og dyrke yoga - det var en pine for mig slet ikke at kunne udfolde mig fysisk. Og så er jeg simpelthen gladere!

Jeg er endnu langt fra at kunne genindtræde på arbejdsmarkedet, men er fuld af håb om, at job eller uddannelse venter på mig forude, når jeg fortsætter med at nære og styrke mig selv på den måde, Lise tilrettelægger. Det har været meget givende at have halvanden times session af gangen til rådighed sammen med Lise; der er vi kommet omkring alle detaljer, og jeg har følt mig tryg på, hvad jeg skal gøre. Jeg har fuld tillid til Lises råd, og glæder mig til at fortsætte mine livs-landvindinger med hendes kyndige vejledning.

Tina Mortensen, 48 år

 

Jeg var nået dertil hvor det hele var lige meget

Jeg ved hvordan det føles at være stresset, udbrændt, deprimeret, udkørt og enormt træt. Jeg har været der selv. Jeg ved at tanken ” det er nemmere, hvis ikke jeg er her”, findes og hvor skræmmende den er.

Jeg var småbørnsmor til 3 piger; tvillingerne Isabella og Alexandra på dengang 4 år og Anne-Sofie på 6 år. Jeg havde et virkeligt spændende og udfordrende job som senior projektleder i en rådgivende ingeniørvirksomhed i den farmaceutiske branche. Jeg havde et stort ansvar, og havde succes med at levere ”varen” i mine projekter. Min mand og jeg pendlede til arbejde hver dag, og vi brugte begge to timer på transport hver dag.

Vi havde rengøringshjælp, hjælp til indkøb, hjælp til at hente i institution, hjælp til at tømme opvaskemaskine og ligge vasketøj sammen. Det hele kørte som en velsmurt maskine med planlægning og masser af hårdt arbejde. Sove - arbejde - sørge for børn - lave mad og madpakker - rydde op - sove. Sådan gik den ene dag efter den anden.

Men så kom følelsen af ligegyldighed og meningsløshed snigende over tid. En dag stoppede jeg og op, og kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde følt mig glad. Mit arbejde var ikke længere motiverende og spændende – det var ligegyldigt. Mit liv var ligegyldigt….

En psykolog gav mig det røde kort, og jeg blev sygemeldt med stress, depression og udbrændthed. Jeg var sygemeldt i 9 måneder. Jeg var konstant syg med hovedpine, forkølelse, kronisk pandebihule betændelse. Jeg kunne ikke læse. Mine hjerne var kort sagt brændt sammen af stress.

Jeg ønskede bare, at jeg ikke var her længere. Jeg kunne ikke holde livet ud. Jeg gik til psykolog hver uge og fik kognitiv terapi. Jeg spiste sundt (syntes jeg da selv). Jeg løb hver dag – ikke fordi jeg havde lyst, men fordi at det var en del kuren mod depression. Jeg fik antidepressiv medicin – som ikke hjalp.

Jeg indså, at det liv jeg levede, havde kørt min krop og mit sind helt i sænk. Jeg sagde mit job op. Jeg ville noget andet i livet. Jeg vidste, at det skulle handle om kroppens funktioner, sygdom, sundhed og sammenspillet mellem krop og sind. Da min hjerne så småt begyndt at fungere igen, begyndte jeg at uddanne mig indenfor ernæring.

Tiden gik, men jeg fik ikke min energi og mit gode helbred tilbage igen. Jeg gjorde ellers alt det ”rigtige”; motionerede hårdt hver dag, sov kun om natten selv om jeg var dødtræt om dagen, spiste almindelig ”sund mad” og ikke noget junk food.

 

Sådan kom jeg tilbage til livet igen

I dag ved jeg hvorfor alt det ”rigtige” ikke virkede. I dag ved jeg hvordan vores hormoner styrer kroppen og sindet.

Jeg ved at stress, udbrændthed, tristhed og manglende glæde og træthed kan afhjælpes med en behandling, der kigger på årsagerne til alle symptomerne. En behandling som arbejder med at fjerne årsagerne til symptomerne. I stedet for at fjerne symptomerne.

I mine hormonterapeutiske behandlingsforløb, anvender jeg functional medicine og komplementær hormonterapi, hvor man anskuer et hele, hvor krop og sind konstant arbejder sammen.

Komplementær hormonterapi er en holistisk måde at anskue udviklingen af sygdomme og ubalancer i kroppen. Udgangspunktet er en helhedsorienteret forståelse af menneskets krop og psyke, og fokus er således på både kost, motion, psykisk balance og trivsel, vaner og adfærd.

Jeg finder årsagerne til hormonelle ubalancer ved at kigge på symptomer, historik, arveligheder, kost og livsstil og ved anvendelse af laboratorieanalyser. Som en detektiv finder jeg de faktorer, der påvirker dig negativt og hjælper dig med at genetablere balancen i kroppens mange systemer.

Vi arbejder med at genoprette kroppens funktioner med den rette kost, bevægelse og motion, tilstrækkelig god søvn, masser af frisk luft, stressreduktion og tilføring af de nødvendige næringsstoffer. Alt dette har jeg lært i mine uddannelser indenfor ernæring, functional medicine og komplementær hormonterapi.

Jeg har gået hele vejen selv tilbage til livet. Tilbage til et liv fyldt med masser af motivation, glæde og mening. Jeg ved det kan lade sig gøre. Derfor vil jeg hjælpe dig.

 

Alt dette er også mig

Jeg er oprindelig uddannet civilingeniør i kemi, og har arbejdet i den farmaceutiske og bioteknologiske rådgiver branche som linjeleder og senior projektleder i 15 år.

Jeg er certificeret coach, og anvender den positive psykologi´s metoder i min vejledning og undervisning. Jeg har en ernærings- og sundhedsfaglig diplomuddannelse fra Suhrs Seminarium – Professions Højskolen Metropol, og så er jeg uddannet kostvejleder ved Lene Hansson.

Jeg er lægeeksamineret komplementær hormonterapeut uddannet ved Institut for Komplementær Hormonterapi.

Jeg har mange års erfaringer med at holde foredrag, facilitere workshops og undervisning. Jeg formidler mit budskab med udgangspunkt i modtagerens sted og med et indlevende og naturligt engagement.

Jeg er meget opmærksom på, hvor svært det er at ændre vaner eller livsstil. Enhver ændring kræver, at du er motiveret for en ændring, at du har målsætning og at du har en plan for at nå målet. I min vejledning tager jeg udgangspunkt i netop din livssituation, og jeg viser muligheder for dig, og forpligter dig til handling og følger op på herpå.

 

Min baggrund i punktform

Civilingeniør i kemi 

Projektleder uddannelse 

Kvalitetssikring og validering 

Certificeret coach i positiv psykologi 

Kostvejleder 

Diplom i ernæring og sundhed 

Anatomi, fysiologi og sygdomslære 

Komplementær hormonterapeut 

Fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi

 

...og en masse kurser og efteruddannelser indenfor ledelse, kommunikation, formidling og undervisning, personlig udvikling, ernæring, laboratorieanalyser, functional medicine.

 

Her kan du også møde mig

Jeg underviser på Institut for Komplementær Hormonterapi, der er nordens første tværfaglige uddannelse i Komplementær Hormonterapi, som favner behandlingen af det hele menneske.

 

 

Læs mere fra mig:

Behandling af binyretræthed

 

Kost ved binyretræthed

 

Test om du lider af binyretræthed

 

Symptomer på binyretræthed

 

Symptomer på lavt stofskifte

 

Overgangsalder symptomer

 

Få taget de rigtige stofskifteblodprøver

 

Copyright © Lise BøgstedSitemap | Cookiepolitik | Privatlivspolitik