1. Du får ikke målt det hele i blodprøver — TSH er ikke nok

En af de mest oversete årsager til, at mange stadig har symptomer trods stofskiftemedicin, er ganske enkelt denne: Du får ikke målt de aktive stofskiftehormoner. I Danmark måles der typisk kun TSH. Det er en god screeningstest — men det er ikke en måling af selve de aktive stofskiftehormoner. For at få indblik i, hvad der faktisk foregår i kroppen, skal man måle stofskiftehormoner T4 og T3, som er de hormoner, der kan sætte gang i energidannelse i cellerne. Det kan TSH nemlig ikke.   ✔ Frit T4 (FT4) T4 er det hormon, som oftest gives som stofskiftemedicin, fx tirosint, eltroxin, euthyrox. For at vide hvor meget T4, der rent faktisk er biologisk aktivt og som kan sætte gang i stofskiftet i cellerne, skal det måles i fri form som Frit T4 (FT4). Det er ikke det samme som Total T4 (TT4) eller T4.   ✔ Frit T3 (FT3) T3 er det mest aktive stofskiftehormon. T3 er cirka 4 gange effektiv som T4 til at sætter gang i energidannelsen og dermed forbrændingen som giver varme, vækst og reparation. Hvis FT4 eller FT3 er lavt, kan du have symptomer uanset hvad TSH siger. Det er derfor, så mange skriver: “TSH er normalt, men jeg er stadig træt.” “Jeg får medicin, men stofskifte medicin virker ikke.”

2. Omdannelsesproblemer – din krop laver ikke nok T3

Når du får T4 stofskiftemedicin, skal T4 omdannes til T3 via enzymerne dejodinase D1 og D2 i kroppen. Dejodinase D1 og D2 enzymerne kræver selen og zink for at fungere optimalt. Hvis du mangler blot et af disse mineraler, kan det give lave (eller suboptimale) niveauer af frit T3. Du kan få stofskiftemedicin i årevis – men hvis du ikke omdanner T4 til T3 effektivt, vil du måske stadig have lavt stofskifte symptomer trods medicin, som eksempelvis:

• træthed
• vægtøgning
• kuldskærhed
• osteklokke fornemmelse, tågehjerne, dårlig hukommelse, nedsat stresstærskel
• forstoppelse
• hæshed, synkebesvær, behov for at rømme sig
• hårtab, tør hud, skøre negle, tab af yderste tredjedel af øjenbryn
• ødemer i ansigtet, især om øjnene og mest om morgenen

Og det giver mening. For hvis omdannelsen af T4 til T3 ikke fungerer, så dannes der ikke så meget af det mest aktive stofskiftehormon, nemlig T3.  

3. Reverse T3 (RT3) – når kroppen bremser stofskiftet for at “beskytte” dig

Når kroppen er presset, kan den begynde at danne reverse T3 (RT3) – et stofskiftehormon, der hæmmer stofskifte, som en form for bremse. Dannelse af RT3 kan stige ved:

• stress
• traumer
• lavt kalorieindtag
• low carb-diæter
• infektioner
• toksiner
• inflammation
• lever- eller nyrebelastning

Dette er kroppens måde at spare energi på, for at sikre overlevelse på, når kroppen føler sig truet eller presset. Symptomerne? Meget velkendte:

• du tager medicin, men stofskifte medicin virker ikke
• du har “fine tal”, men du er stadig træt
• du fryser, sover dårligt, føler dig flad
• du har svært ved vægttab trods en reel indsats

Når kroppen trykker mere bremsen, og dannelse af RT3 er en oversete årsag til, at man stadig har symptomer trods stofskiftemedicin.

4. Kortisol – stresshormonet, der styrer hele hormonhierarkiet

Kortisol er også et langtidsstresshormon, og det betyder at følelsesmæssig og biokemisk stress øger kortisol niveauerne i kroppen. Hvis kortisol er ude af balance, kan det påvirke ALLE andre hormoner – også stofskiftet. Kortisolubalancer kan:

• sænke T3
• hæmme omdannelsen af T4 → T3
• øge RT3
• gøre skjoldbruskkirtlen mere ”døv” så den ikke hører, når TSH kommer for at skrue op for produktionen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen
• påvirke dit energiniveau og dit nervesystem

Det betyder: Har du, eller har du haft, stress eller været i overbelastning for længe, så kan dine stofskifte-symptomer, skyldes ubalancer i stresshormonet kortisol. Dette kan også være forklaringen på mange får lavt stofskifte efter en stressperiode. Det er ikke tilfældigt. Stress er en af de mest veldokumenterede årsager til forstyrrelser i stofskiftet og skjoldbruskkirtlens funktion.

5. Når stress fylder postkassen: Kortisol og stofskiftet

Du kan godt have helt normale blodprøver – og alligevel føle dig træt, frossen og uden energi. Hvorfor? En mulig forklaring kan være, at stofskiftehormoner først virker, når cellernes receptorer kan modtage og omsætte signalet, der sætter gang i energidannelse i cellerne. Receptorer er som små postkasser, der skal modtage dit hormonelle “brev” (T3). Men her spiller kortisol en vigtig rolle. Tænk på dine cellers receptorer som små postkasser:

• T3 er brevet, der fortæller cellen, at den skal lave energi og varme.
• T3 kan godt fremme til postkassen.
• Men hvis postkassen er fyldt, rodet eller lågen er blevet træg, så bliver brevet modtaget dårligere.
• Selv når T3 binder til receptoren, kan cellens respons blive svagere, hvis andre hormoner – som kortisol – påvirker receptorens aktivitet på DNA-niveau. Brevet kommer altså frem – men bliver ikke læst ordentligt.

Det er derfor, mange med lavt stofskifte, der stofskiftemedicin oplever:

• “Jeg tager medicinen, men jeg har stadig symptomer.”
• “Mine tal er fine, men min krop følger ikke med.”

For selv når FT3 og FT4 ser normale ud, kan cellerne være så pressede af stress, at de ikke reagerer rigtigt på hormon-signalet. Resultatet?

• Træthed
• Kuldefornemmelse
• Langsom forbrænding
• Mental sløvhed
• Følelsen af, at “min krop er bagud i forhold til mine blodprøver”

Så hvad betyder det for dig?

Hvis du får stofskiftemedicin, men stadig har symptomer, så er du ikke “svær” eller “umulig” eller “en patient med psykiske årsager”. Du er et menneske med et komplekst biokemisk system, hvor de ovenfor beskrevne fem centrale mekanismer kan skabe symptomer, selv når blodprøverne er normale. De er præcis de mekanismer (og mange flere), jeg arbejder med hver eneste dag i min klinik – fordi de giver svar, når blodprøverne ikke gør.

Vil du dykke dybere og arbejde med disse årsager?

Hvis du ønsker hjælp til netop dette, kan du læse mere om mit 6-måneders stofskifteforløb Plusdage lige her: Læs mere om Plusdage stofskifteforløb Her arbejder vi grundigt og systematisk med de rodårsager, der gør, at mange stadig har symptomer trods stofskiftemedicin.

FAQ

 1.  Hvorfor har jeg stadig symptomer, selvom mine blodprøver ser normale ud? Stofskiftemedicin består typisk af T4, men T3 er det mest aktive hormon, som sætter gang i energidannelse i cellerne. Selv når blodprøver ser normale ud, kan kroppen have svært ved at omdanne T4 til T3, så cellerne får nok aktivt hormon. Det kan give symptomer som træthed, kuldefornemmelse og mental sløvhed. 2.  Kan TSH alene fortælle noget om mit stofskifte? Nej. TSH måler kun, om hypofysen sender signal til skjoldbruskkirtlen. For at forstå, hvordan hormonerne virker i kroppen, er det vigtigt også at måle frit T4 og frit T3. 3.  Hvordan kan stress og kortisol påvirke stofskiftet? Højt kortisol kan sænke T3, hæmme omdannelsen af T4 → T3 og gøre cellernes receptorer mindre responsive. Det kan give symptomer som træthed, kuldefornemmelse, langsom forbrænding og lav energi, selv når blodprøverne ser normale ud. 4.  Hvad kan hæmme omdannelsen af T4 til T3? Omdannelsen kræver enzymer (dejodinaser D1 og D2), og disse enzymer dannes af mineraler som selen og zink. Hvis kroppen mangler zink eller selen, eller er under stress, kan omdannelsen være nedsat, og derfor kan T3 være lav, selvom du tager medicin.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Damiano Gullo et al. “Levothyroxine Monotherapy Cannot Guarantee Euthyroidism in All Athyreotic Patients.” PLoS ONE. 2011.
• Hoermann et al. “Homeostatic Control of the Thyroid–Pituitary Axis: Perspectives for Diagnosis and Treatment.” Frontiers in Endocrinology. 2015.
• Wilmar M. Wiersinga. “Paradigm shifts in thyroid hormone replacement therapies for hypothyroidism.” Nat Rev Endocrinol. 2014;10(3):164–174.
• Berry MJ, Larsen PR. “The role of selenium in thyroid hormone action.” Endocr Rev. 1992;13:207–219.
• Nishiyama S, Futagoishi-Suginohara Y, Matsukura M, et al. “Zinc supplementation alters thyroid hormone metabolism in disabled patients with zinc deficiency.” J Am Coll Nutr. 1994;13:62–67.
• C. Bános, J. Takó, F. Salamon, S. Györgyi, R. Czikkely. “Effect of ACTH-stimulated glucocorticoid hypersecretion on the serum concentrations of thyroxine-binding globulin, thyroxine, triiodothyronine, reverse triiodothyronine and on the TSH-response to TRH.” Acta Med Acad Sci Hung. 1979;36(4):381–394.
• Nyborg et al. “Relationship Between Thyroid and Glucocorticoid Hormone Receptor Occupancy and Gene Activation.” J Biol Chem. 1984;259(20):12377–12381.

Indlægget Hvorfor du stadig har symptomer – selvom du tager stofskiftemedicin blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Stofskiftet handler om kroppens evne til at omsætte mad til energi – en proces, som styres af skjoldbruskkirtlen gennem hormonerne T3 og T4. Disse hormoner påvirker stort set alle kroppens celler og har betydning for energi, vægt, humør, søvn og fordøjelse. Når denne hormonbalance forstyrres, som ved lavt stofskifte, mærkes det ofte på energiniveau, temperaturregulering og vægt. Stofskiftet hænger tæt sammen med mange systemer i kroppen – især stresshormoner, fordøjelse og immunsystemet. I mit arbejde ser jeg på stofskiftet som en del af et større samspil i kroppen. Når vi ønsker at genoprette et sundt stofskifte, skal vi derfor se på hele kroppen – ikke kun skjoldbruskkirtlen.

Hvordan påvirker lavt stofskifte din krop?

Lavt stofskifte (hypothyroidisme) opstår, når kroppen ikke producerer nok aktive stofskiftehormoner. Det kan give symptomer som træthed, vægtøgning, kuldskærhed, hårtab, tørt hår og hud, nedsat koncentration og lavt humør. En meget almindelig årsag til lavt stofskifte er Hashimotos thyroiditis, en autoimmun tilstand hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen. Andre årsager kan være langvarig stress, ubalancer i HPA-aksen (kroppens stresssystem), næringsmangler eller problemer i fordøjelsen. Jeg arbejder altid med at finde årsagen bag ubalancen. Det handler ikke kun om hormonerne – men om at forstå, hvorfor kroppen er kommet ud af balance, og hvordan vi kan støtte den tilbage til normal funktion gennem kost, livsstil og målrettede tiltag.

Årsager til lavt stofskifte: Hvad kan du gøre?

Lavt stofskifte kan opstå af mange grunde, og der er sjældent kun én faktor. I min tilgang til komplementær hormonterapi og funktionel medicin er målet at finde de bagvedliggende årsager – ikke blot at lindre symptomerne. Nogle af de mest almindelige årsager kan være:

• Autoimmunitet (Hashimoto’s thyroiditis) – hvor kroppen danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen.
• Langvarig stress – som påvirker HPA-aksen og dermed hormonbalancen.
• Tarmubalance og inflammation – som kan hæmme optagelsen af vigtige næringsstoffer og skabe immunologisk stress.
• Næringsmangler – f.eks. selen, zink, jern, jod og D-vitamin, som alle spiller en rolle for skjoldbruskkirtlens funktion.

I stedet for hurtige løsninger handler det om at arbejde med kroppen – gennem kost, ro, søvn, bevægelse og målrettet støtte til skjoldbruskkirtlen. Når vi begynder at adressere årsagerne, oplever mange, at energien, humøret og vægten gradvist kommer i bedre balance.

Læs mere om årsagerne til lavt stofskifte og hvordan du kan arbejde med dem

Kost til lavt stofskifte: Hvad skal du spise og undgå?

Kost spiller en stor rolle i arbejdet med lavt stofskifte – men der findes ikke én diæt, der passer til alle. Jeg anbefaler en antiinflammatorisk, næringsrig og stabiliserende kost, som støtter immunforsvaret, tarmen, stofskiftet og hormonbalancen. Fokus er på at spise rigtig mad – uforarbejdet, varieret og rig på grøntsager, protein og sunde fedtstoffer. Mange har gavn af at udelukke de fødevarer, de ikke tåler, for at dæmpe inflammation og støtte kroppens heling. Læs om AIP-diæten til Hashimoto’s og autoimmunt lavt stofskifte her.  Nogle af de kostprincipper, jeg ofte arbejder med, er:

• Anti-inflammatorisk mad – masser af grøntsager, sunde fedtstoffer (fx olivenolie, avocado, fisk) og kvalitetsprotein.
• Balanceret blodsukker – undgå store udsving i energi og sukkertrang.
• Individuel tilpasning – nogle har gavn af at afprøve fx AIP-kost (Autoimmun protokol diæt) i en periode.
• Støt tarmen – en sund tarm er forudsætningen for et sundt stofskifte.

Kost handler ikke om at “booste” stofskiftet, men om at skabe de rette betingelser for, at kroppen kan finde balancen igen. Læs mere om kost til lavt stofskifte her

Boost dit stofskifte – på den naturlige måde

For mig handler det ikke om hurtige “stofskifte-boostere” eller enkelte superfoods, men om at genopbygge kroppens energi og balance gennem helhedsorienteret støtte. Når kroppen får ro, næring og de rette betingelser, begynder stofskiftet at fungere bedre. Det betyder blandt andet at:

• støtte binyrefunktionen og stressresponsen (HPA-aksen)
• skabe balance i tarmen
• arbejde med søvn, restitution og ro
• tilføre kroppen de rigtige næringsstoffer gennem maden

Jeg arbejder med personlige forløb, hvor disse områder kortlægges og justeres trin for trin. Målet er ikke at presse kroppen, men at skabe de bedste betingelser for, at den kan finde sin naturlige balance igen. Læs mere om, hvordan du kan støtte dit stofskifte naturligt

Hvordan måler man stofskiftet?

Hvis du har mistanke om, at dit stofskifte er ude af balance, bør du starte med en grundig test. Din læge måler TSH, og måske T4, men hos mange med stofskiftesymptomer giver de standardtest ikke hele billedet. I mine forløb arbejder jeg med en funktionel testtilgang, hvor jeg ser på både hormoner, antistoffer og relaterede systemer som binyrer, kønshormoner og tarmfunktion. Det kan fx gøres via:

• Blodspot prøver for TSH, fT4, fT3 og anti-TPO
• DUTCH-test for kortisol og kønshormoner
• Tarmtests for bakterieflora og inflammation

Formålet er at få indsigt i, hvor ubalancen starter, så du kan arbejde målrettet – ikke bare symptomlindre. Læs mere om stofskiftet og blodprøver her

Højt stofskifte

Højt stofskifte (hyperthyroidisme) er den modsatte ubalance – hvor skjoldbruskkirtlen producerer for mange hormoner. Det kan give symptomer som hjertebanken, vægttab, rastløshed, svedeture, søvnbesvær og indre uro. Jeg arbejder primært med lavt stofskifte, men møder også klienter med højt stofskifte – ofte som en del af en autoimmun reaktion (Graves sygdom). Her handler mit arbejde om at støtte kroppen tilbage i balance, dæmpe inflammation og berolige immunsystemet – gennem stressreduktion, stabil kost, ro i nervesystemet og fokus på tarm og leverfunktion. Formålet er ikke at erstatte medicinsk behandling, men at understøtte kroppens evne til at hele og stabilisere sig gennem en helhedsorienteret tilgang.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Indlægget Stofskifte Guide blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Mange af mine klienter oplever, at de ikke får nok hjælp gennem medicin alene, og begynder at søge efter måder at støtte kroppen indefra. Her kan AIP diæt være et vigtigt redskab. I dette blogindlæg får du en grundig introduktion til, hvad autoimmunitet er, hvordan Hashimotos fører til lavt stofskifte, hvad AIP diæt er, hvorfor den kan hjælpe, hvilke fødevarer du skal undgå, hvad du skal spise, forskellen på AIP og antiinflammatorisk kost, samt konkrete forslag til måltider.

Hvad er autoimmunitet – og hvorfor giver Hashimotos lavt stofskifte?

Autoimmunitet betyder, at dit immunsystem begynder at angribe kroppens egne væv. Normalt beskytter immunforsvaret dig mod virus, bakterier og andre trusler. Men ved autoimmune sygdomme sker der en fejltagelse: immunforsvaret ser dele af kroppen som “fjenden” og går til angreb.

Ved Hashimotos er det skjoldbruskkirtlen, der er under angreb. Kroppen producerer antistoffer, som gradvist ødelægger skjoldbruskkirtlens væv. Over tid mister kirtlen evnen til at producere tilstrækkelige mængder af stofskiftehormonerne T4 og T3. Det betyder, at hele kroppens stofskifteprocesser går langsommere – som om nogen har skruet ned for din indre motor.

Typiske symptomer på lavt stofskifte ved Hashimotos

• Uforklarlig vægtøgning
• Konstant træthed
• Kuldeintolerance
• Tør hud og hårtab
• Hævelse i ansigt eller hænder
• Hukommelses- og koncentrationsproblemer

Cirka 80% af alle, der har lavt stofskifte, har Hashimotos.

Hvad er AIP diæt – og hvorfor virker den?

AIP diæt står for Autoimmune Protocol. Den er udviklet som en særlig version af paleo-diæten, der går endnu længere i at fjerne fødevarer, som kan trigge immunforsvaret, skabe inflammation eller irritere tarmen.

Grundtanken er, at mange autoimmune sygdomme – herunder Hashimotos – hænger sammen med kronisk inflammation og en utæt tarmbarriere (leaky gut). Når tarmbarrieren er svækket, kan ufordøjede madpartikler, bakterier og toksiner slippe ud i blodbanen. Det aktiverer immunforsvaret, og kan forværre autoimmune reaktioner.

AIP diæt hjælper ved

• At fjerne potentielle inflammationskilder fra kosten.
• At give tarmen ro til at hele ved at spise næringsrig mad.
• At genskabe immunbalancen og dæmpe den autoimmune reaktion ved at fjerne det, der konstant provokerer immunforsvaret.

Flere studier har vist, at AIP diæt kan reducere inflammationsmarkører, forbedre livskvaliteten og mindske symptomer hos personer med autoimmune sygdomme – også selvom blodprøverne ikke altid ændrer sig markant [1, 2, 3].

Fødevarer, der skal udelades på AIP diæt

En vigtig del af AIP diæt er eliminationsfasen, hvor man i typisk 30–90 dage helt udelader visse fødevarer. Disse fødevarer kan enten være direkte inflammationsfremmende eller være kendt for at kunne irritere tarmen og trigge immunreaktioner.

Fødevarer, der skal undgås

• Kornprodukter: Alle former for glutenholdige og glutenfrie korn (hvede, rug, byg, havre, majs, ris m.fl.).
• Pseudo-korn: Quinoa, amarant, boghvede.
• Mejeriprodukter: Mælk, ost, yoghurt, smør, fløde, m.m.
• Æg: Både hvider og blommer.
• Nødder og frø: Inklusive frøbaserede krydderier som sennep og kommen.
• Bælgfrugter: Bønner, linser, kikærter, soja.
• Natskyggeplanter: Tomat, peber, aubergine, kartofler (se særskilt afsnit nedenfor).
• Forarbejdede fødevarer: Raffineret sukker, kunstige sødemidler, konserveringsmidler, smagsforstærkere og forarbejdet mad.
• Vegetabilske olier: Raps-, solsikke-, soja- og majsolie.
• Koffein, kakao og alkohol: Kaffe, sort/grøn te, vin, øl, spiritus, kakao, chokolade.

Formålet med denne udelukkelse er at fjerne alt, der potentielt kan fodre inflammationen eller vedligeholde en utæt tarm.

Hvad er natskyggeplanter – og hvorfor undgå dem på AIP diæt?

Natskyggeplanter (på engelsk “nightshades”) er en plantefamilie, der inkluderer blandt andet tomat, aubergine, peberfrugt, chili og kartofler.

De indeholder naturlige kemiske stoffer kaldet alkaloider, som planten bruger til at beskytte sig mod skadedyr. Hos nogle mennesker – især dem med autoimmune sygdomme – kan disse alkaloider irritere tarmvæggen, stimulere immunforsvaret og forværre inflammation.

Eksempler på natskyggeplanter

• Tomat og tomatprodukter (sovs, puré, ketchup)
• Peberfrugt (rød, gul, grøn)
• Chili og paprika (inkl. krydderier)
• Aubergine
• Hvid kartoffel (men ikke sød kartoffel – den er ikke i samme familie)

På AIP diæt udelades natskyggeplanter helt i eliminationsfasen. Efter denne fase kan man eventuelt teste dem enkeltvis for at se, om kroppen reagerer.

Fødevarer, du kan spise på AIP diæt

Selvom listen over “nej tak”-fødevarer er lang, er der stadig masser af lækker og nærende mad at vælge imellem på AIP diæt. Fokus er på hel, uforarbejdet, næringstæt mad, der støtter kroppen og dæmper inflammation.

Eksempler på tilladte fødevarer

• Kød, fjerkræ, fisk og skaldyr: Vildtfanget fisk og skaldyr, økologiske og frilands kød og fjerkræ.
• Indmad: Lever, hjerte, nyrer.
• Grøntsager: Alle undtagen natskyggeplanter.
• Sunde fedtstoffer: Kokos, oliven, avocado, andefedt.
• Frugt og bær.
• Urter og krydderier: Friske urter som basilikum, rosmarin, timian (dog ikke frøbaserede krydderier).
• Bone broth: Langtidskogt benbouillon rig på kollagen og mineraler.

AIP diæt er ikke det samme som antiinflammatorisk kost

Det er vigtigt at forstå, at AIP diæt ikke er det samme som en generel antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost handler primært om at vælge fødevarer, der dæmper inflammation – som fisk, bær, grøntsager, fuldkorn, nødder, olivenolie – uden nødvendigvis at udelukke hele fødevaregrupper.

AIP diæt er derimod mere restriktiv og designet specifikt til autoimmune sygdomme. Den fjerner mange fødevarer, der ellers regnes som sunde (fx æg, nødder, bælgfrugter), fordi de kan trigge immunreaktioner hos nogle med autoimmunitet.

Kort sagt

Antiinflammatorisk kost → bredt fokus på at mindske inflammation hos alle.
AIP diæt → målrettet protokol til at identificere og fjerne personlige kosttriggere ved autoimmun sygdom.

Måltidsforslag på AIP diæt

En af de største udfordringer ved at starte på AIP diæt er at finde på måltider, der både er tilladte, nærende og tilfredsstillende. Her er nogle ideer:

Morgenmad

• Grøntsagsbouillon med kylling: En varm, nærende start på dagen, der støtter fordøjelsen.
• AIP smoothie: Blend bær, kokosmælk, kollagenpulver og frisk spinat.

Frokost

• Salat med dampet laks: Spinat, dampet laks, avocado og olivenolie.
• Varm rosenkålssalat: Ristet rosenkål med stykker af lam og frisk pære.

Aftensmad

• Mørk sej med dampet grønkål: Server med moset butternut squash.
• Ovnbagt sød kartoffel: Fyldt med pulled kalkun og dampet broccoli.

Er AIP diæt for alle?

Selvom AIP diæt kan være et effektivt redskab for mange med autoimmune sygdomme, er den ikke egnet til:

• Gravide eller ammende.
• Personer med leversygdom eller nyresygdom.
• Personer med eller tidligere spiseforstyrrelser.

Få hjælp til at komme godt i gang med AIP diæt

Det kan være en stor omvæltning at ændre kosten – især når man samtidig kæmper med lavt stofskifte og manglende energi.

I mit Plusdage stofskifteforløb får du opskrifter, kostguides, indkøbslister og personlig vejledning i 6 måneder, så du trin for trin kan tilpasse AIP diæten til din hverdag. Du står ikke alene med spørgsmål, udfordringer og tilpasninger – vi følges ad hele vejen, så du kan mærke effekten på din energi, fordøjelse og velvære.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Abbott RD, et al. “Efficacy of the Autoimmune Protocol Diet on Quality of Life in Hashimoto’s Thyroiditis.” Cureus. 2019.
• Białecka A, et al. “Autoimmune protocol diet in Hashimoto’s thyroiditis – a pilot study.” Postepy Hig Med Dosw. 2023.
• Konijeti GG, et al. “Efficacy of the Autoimmune Protocol Diet for Inflammatory Bowel Disease.” Inflamm Bowel Dis. 2017.

Indlægget Kom i gang med AIP Diæt: Autoimmun kost til lavt stofskifte blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Og som du rent faktisk kan lave på bare 5 minutter.

Har du lavt stofskifte, og vil du vide, hvordan du spiser dig til et bedre stofskifte?

Dit stofskifte styres af stofskiftehormoner, som sørger for, at der dannes energi i alle dine celler.

Energi, som du skal bruge til at forny celler, hår, hud, til at tænke, til at bevæge dig, til at fordøje din mad og udskille affaldsstoffer – og meget mere.

Ved lavt stofskifte dannes der ikke nok energi i din krop.

Stofskiftehormoner dannes af den mad, du spiser. Derfor kan du hjælpe din krop med at danne stofskiftehormoner, når du spiser stofskiftebalancerende næringsstoffer.

Er du i tvivl om du har lavt stofskifte?

Læs mere om symptomerne på lavt stofskifte

Indlægget Boost dit stofskifte med smoothies blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Autoimmunitet er årsag til over 85 % af alle tilfælde af lavt stofskifte. Ved at justere kosten kan du sørge for at kroppen har de næringsstoffer, der skal bruges til dannelse af stofskiftehormoner og til at støtte immunsystemet, så det dæmper angrebet på skjoldbruskkirtlen og derved støtter skjoldbruskkirtlens funktion. Nogen mener, at kosten ikke har noget med stofskiftet at gøre, men det er helt forkert. Stofskiftehormonerne er direkte påvirket, at den mad vi spiser.

Det er vigtigt at understrege at der ikke findes en ”one-size-fits-all”, når det handler om kost og stofskifte. Derfor vil jeg altid anbefale, at du booker et af mine 1:1 online forløb, hvor jeg kan give min bedste anbefaling til, hvordan du skal spise, hvis du vil have dit stofskifte tilbage på rette køl.

Der findes alligevel nogen generelle kostråd, som er gode at følge, hvis du har lavt stofskifte og ønsker at ændre det via kosten.

Få din personligt tilpassede stofskiftekost – Læs mere om 1-1 forløb

Jod

Jod findes især i tang, fisk og skaldyr, æg og jodberiget salt. Hvis du ikke har nok jod i blodet, kan din skjoldbruskkirtel simpelthen ikke producere nok stofskiftehormoner. T4-hormonet består nemlig af fire jodatomer, og skjoldbruskkirtlen har brug for jod for at kunne danne stofskiftehormonet T4

Oksekød, kylling og animalsk protein

Oksekød, kylling og animalske proteiner er komplette proteiner, da de indeholder alle ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Disse aminosyrer er afgørende for immunforsvaret og kroppens opbygning. Derudover bidrager animalske proteiner med flere vigtige næringsstoffer, som bidrager til skjoldbruskkirtels funktion, herunder selen, zink, jern og tyrosin.

Selen
Selen er vigtigt for, at kroppen kan omdanne stofskiftehormonet T4-til det aktive stofskiftehormon T3. T3 er 4 gange bedre til at sætte gang i energidannelsen i kroppens celler som T, og derfor er det vigtigt at T4 kan omdannes til T3 i kroppen. Selen hjælper også med at neutralisere skadelige biprodukter fra jodomdannelsen i skjoldbruskkirtlen, som kan føre til autoimmune reaktioner. Studier har vist, at folk med lavt stofskifte, der øger deres daglige selenindtag til 200 mcg, kan reducere skjoldbruskkirtelantistoffer markant og derved dæmpe den autoimmune reaktion, der kan ødelægge skjoldbruskkirtlen. Nogen af de bedste kilder til selen er paranødder, fisk og kød.

Du kan læse mere om T3 og T4 i mit andet blogindlæg om stofskiftet og blodprøver.

Zink

Zink spiller en afgørende rolle for stofskiftet og skjoldbruskkirtlens sundhed. Det hjælper med omdannelsen af T4-hormonet til T3 (de mere aktive form), som er nødvendig for at opretholde et normalt stofskifte. Zink er også involveret i aktiveringen af hypothalamus-receptorer, som overvåger og regulerer skjoldbruskkirtelhormonproduktionen. Nogen af de mest zink-holdige fødevarer du kan spise, er østers, oksekød og kylling.

Jern & tyrosin

Jern og tyrosin spiller afgørende roller i skjoldbruskkirtlens funktion. Når du indtager jod som jodid, omdanner kroppen det til jod ved hjælp af et enzym, der kræver jern. Herefter kombineres jod med tyrosin for at danne skjoldbruskkirtelhormoner. Jern, selen og zink er også nødvendige for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Det understreger, hvor afhængig skjoldbruskkirtlen er af disse næringsstoffer for effektiv hormonproduktion og -aktivering. Gode kilder til jern er vildt, oksekød, svinekød, lever og fjerkræ (vælg altid økologisk og fritgående opdræt).

Grønne bladgrøntsager

Bladgrøntsager forstås b.la. som grønkål, spinat, rucola, brøndkarse og bok choy. Disse fødevarer er en fantastisk kilde til B-vitamin og magnesium, samtidig er din skjoldbruskkirtel og hele dit immunsystem afhængige af et væld af B-vitaminer for at fungere effektivt.

De følgende B-vitaminer findes i grønne bladgrøntsager:

• B1 (Thiamin): Støtter cellefornyelse og beskytter immunsystemet.
• B2 (Riboflavin): Virker som en antioxidant, der bekæmper frie radikaler og beskytter skjoldbruskkirtlen.
• B3 (Niacin): Virker anti-inflammatorisk.
• B9 (Folat): Vigtigt for DNA-syntese, cellevækst og methylering, især hos dem med MTHFR-mutationer.

Mange bladgrøntsager er fyldt med næringsstoffer og antioxidanter, som styrker immunsystemet. Kål og spinat indeholder dog også goitrogener. Goitrogener har tidligere været meget skældt ud, da de kan hæmme skjoldbruskkirtlens hormonproduktion ved at reducere jodoptagelsen. Dette sker dog oftest kun ved jodmangel.

Men jeg vil bestemt mene, at deres sundhedsmæssige fordele opvejer de potentielle ulemper. Ved at tilberede grøntsagerne reduceres deres goitrogene effekt. Sørg for at spise jodrige fødevarer så skjoldbruskkirtlen får de bedst mulige betingelser.

Magnesium er afgørende for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Forskning viser, at lave magnesiumniveauer er forbundet med en øget risiko for forhøjede thyroglobulin-antistoffer (TgAB) og en højere risiko for lavt stofskifte.

Læs mere om 1-1 forløb

Laks

Omega-3-fedtsyrerne i laks kan reducere inflammation, sænke blodtrykket og mindske inflammation. Omega-3-fedtsyreren hjælper også skjoldbruskkirtelhormonerne med at trænge ind i cellerne, så de kan udføre deres funktion. Vælg altid vildt fanget fisk. Laks er desuden rig på B-vitaminer og D-vitaminer, som er vigtig for immunsystemet. D-vitamin er nødvendigt for, at jod kan bruges til dannelse af thyroideahormoner. Ved utilstrækkelige niveauer af D-vitamin ses ofte et fald i niveauerne af frit T4, og nogle gange også frit T3, som begge er vigtige for et normal stofskifte og energidannelse i kroppen.

Avocado

Avocadoer er unikke ved at indeholde monoumættede sunde fedtstoffer og 20 forskellige vitaminer og mineraler, herunder B-vitaminer, jern, zink, K-vitamin og folat, som hjælper med at reducere inflammation og støtter immunforsvaret. Ernæringsmæssigt betragtes avocadoer som en kilde til sundt fedt, da de består af 77 % plantebaseret fedtstof.

Gulerødder, søde kartofter og orange frugter og grøntsager

Orange frugter og grøntsager er fyldt med vitamin A, som understøtter immunforsvaret og hjælper det aktive skjoldbruskkirtelhormon med at trænge ind i cellerne. Skjoldbruskkirtlens receptor er afhængig af retinol (aktivt A-vitamin). Da ikke alle effektivt kan omdanne betacaroten til retinol, er det især vigtigt for vegetarer og veganere at være opmærksomme på deres A-vitaminindtag. Orange frugter og grøntsager indeholder også C-vitamin, som øger aktiviteten af hvide blodlegemer, en vigtig del af immunsystemet.

Gulerødder og søde kartofler er rige på beta-caroten, som styrker immunsystemet ved at stimulere T-cellerne og antistofferne, der beskytter mod infektioner. Gulerødder har også antiseptiske og antibakterielle egenskaber, der fremmer immuniteten. Derudover bidrager søde kartofler med immununderstøttende næringsstoffer som C-vitamin, B-vitaminer, jern og fosfor.

Spis dig til et bedre stofskifte

Hvis du følger disse kostråd, er du godt på vej. Jeg vil dog fortsat opfordre til, at du booker et online forløb, så vi sammen kan finde rodårsagen til at netop du har lavt stofskifte. Når du finder rodårsagen, kan du lagt lettere indrette din kost og hverdag, så du får mest balance i dine hormoner. Jeg vil med glæde hjælpe dig!

Få hjælp til din personlige stofskiftekost – Læs mere om 1-1 forløb

FAQ – Lavt stofskifte og kost

Hvad kan man spise ved lavt stofskifte?

Ved lavt stofskifte er det vigtigt at spise en kost rig på næringsstoffer, der støtter dannelsen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen. Fisk, skaldyr, nødder, grønne bladgrøntsager, rodfrugter og æg er ideelle valg. Sørg for at inkludere nok protein, der indeholder aminosyren tyrosin, som stofskiftehormoner dannes ud fra, samt kostfibre, der støtter fordøjelsen og hjælper immunforsvaret med at dæmpe inflammation.

Hvad skal man undgå at spise ved lavt stofskifte?

Visse fødevarer kan hæmme dannelsen af stofskiftehormoner, herunder soja og stærkt forarbejdede fødevarer. For meget sukker og simple kulhydrater kan påvirke stofskiftet negativt. Det kan også være en fordel at undgå gluten og mejeriprodukter – især ved autoimmun stofskiftesygdom som Hashimoto’s eller Graves.

Hvordan taber man sig med lavt stofskifte?

Vægttab ved lavt stofskifte kræver en kombination af kost og motion. En antiinflammatorisk kost med grøntsager, magert protein og sunde fedtstoffer, samt begrænsning af kulhydrater, er effektiv. Regelmæssig fysisk aktivitet – især styrketræning – kan øge muskelmassen, hvilket hæver forbrændingen og støtter vægttab.

Hvilken rolle spiller jod, zink og selen i stofskiftet?

Jod, zink og selen er essentielle mineraler for skjoldbruskkirtlens funktion. Jod bruges til at producere hormonet T4, mens selen og zink er nødvendige for omdannelse af T4 til det aktive hormon T3. De er derfor vigtige for at opretholde et sundt stofskifte og bør indgå som del af en balanceret kost.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Anna-Mariia Shulhai , Roberta Rotondo1, Maddalena Petraroli , Viviana Patianna , Barbara Predieri , Lorenzo Iughetti , Susanna Esposito 1,2, Maria Elisabeth Street. The Role of Nutrition on Thyroid Function.
  
• Kim, D. (2017). The role of vitamin D in thyroid diseases.
  
• Mazokopakis, E. E., & Kotsiris, D. A. (2014). Hashimoto’s autoimmune thyroiditis and vitamin D deficiency.
  
• Rabbani et al., 2021 – Randomized study: Zinc, Vitamin A and Magnesium supplementation
• Roland Gartner, Barbara H Gasnier, Johannes W Dietrich, Bjarne Krebs, Matthias W A Angstwurm. JCEM. 2002. Selenium Supplementation in Patients with Autoimmune Thyroiditis Decreases Thyroid Peroxidase Antibodies Concentrations.
• Artemis P Simopoulos. NCBI. 2002. Omega-3 Fatty Acids in Inflammation and Autoimmune Disease.
  
• Juliana Soares Severo, Jennifer Beatriz Silva Morais, Taynáh Emannuelle Coelho de Freitas, Ana Letícia Pereira Andrade, Mayara Monte Feitosa, Larissa Cristina Fontenelle, Ana Raquel Soares de Oliveira, Kyria Jayanne Clímaco Cruz, and Dilina do Nascimento Marreiro. The Role of Zinc in Thyroid Hormones Metabolism.
• Amal Mohammed Husein Mackawy , Bushra Mohammed Al-ayed ^,Bashayer Mater Al-rashidi Vitamin D Deficiency and Its Association with Thyroid Disease.

Indlægget Lavt stofskifte kost – Hvad skal man spise ved lavt stofskifte? blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Forestil dig at du fylder en spand med vand, men dagen efter er spanden tom.

Du fylder spanden op med vand igen.

Dagen efter er spanden tom igen.

Det her gentager sig dag efter dag.

Hvad gør du?

Du har 2 muligheder:

• Du bliver ved med at fylde spanden op med vand.
• Du finder hullet i spanden, reparerer spanden, så vandet ikke løber ud og du behøver ikke fylde vand i spanden hver dag.

I Funktionel Medicin gør vi det sidste.

Lad mig give dig et eksempel

Hvis du har hovedpine, så kan du lindre smerten med smertestillende medicin (Mulighed 1).

Det løser ikke problemet. Hovedpinen kommer igen og igen.

Du kan også forsøge dig med Mulighed 2.

Du kan finde ud af hvorfor du får hovedpine – du kan forsøge at finde hullet i spanden:

Måske har du brug for briller – når du spænder i øjenmusklerne for at se klart, så kan det give hovedpine. Måske er din arbejdsstilling dårlig, og du spænder i skuldre og nakke, og det giver dig hovedpine. Eller måske får du ikke drukket nok vand, og hovedpinen er et symptom på væskemangel. Måske er det fordi du sover for lidt, og er træt og udmattet.

Når du ved mere om årsagen til din hovedpine, så kan du gøre noget ved årsagen ved at løse de bagvedliggende problemer – altså reparere spanden i form af du får briller, drikker mere vand, sover mere osv.

Så forsvinder din hovedpine, fordi du har fundet hullet i spanden og har repareret spanden.

Dette er essensen i Funktionel Medicin.

Du er et helt menneske og din krop og dit sind er forbundet

I Funktionel Medicin tager vi udgangspunkt i at vores kroppe er komplekse systemer, hvor alt er sammenkoblet, og at sundhed opnås bedst ved at optimere funktionen af disse systemer.

Hormoner er budbringere mellem krop og sind. Det er stofferne, der sender besked mellem dit sind og din krop. Hormoner er sendebuddet, der eksempelvis gør at når du er meget nervøs, så kan du få tynd mave eller tisse i bukserne.

Funktionel Medicin tager en dybdegående tilgang til den enkeltes helbred. I stedet for at behandle enkelte symptomer isoleret set, søger vi i Funktionel Medicin at forstå hele personen. Dette inkluderer klientens genetik, livsstil, kost, miljømæssige faktorer og mentale sundhed. Behandlingsplaner udvikles individuelt baseret på en omfattende vurdering af klientens helbredshistorie og en række laboratorietests.

Fordelene ved Funktionel medicin

Der er flere fordele ved Funktionel Medicintilgangen til sundhed og sygdom:

• Individualiseret behandling: Behandlingsplaner er skræddersyet til den enkelte klient, hvilket betyder, at jeg tager højde for deres unikke behov og helbredshistorie.

• Fokus på forebyggelse: Funktionel Medicin sigter på at forhindre sundhedsproblemer, før de opstår, ved at identificere risikofaktorer og foretage livsstilsændringer.

• Behandling af underliggende årsager: I stedet for blot at lindre symptomerne, arbejder jeg som Funktionel Medicin behandler på at løse de egentlige årsager til sundhedsproblemer.

• Holistisk tilgang: Vi ser på sammenhængen mellem forskellige systemer i kroppen og anerkender, at de påvirker hinanden.

• Bedre klientforståelse: Som Funktionel Medicin behandler bruger jeg tid på at forstå klientens livsstil og baggrund, hvilket kan føre til en dybere forbindelse og større motivation til at følge behandlingsplanen, og dermed langt større trivsel, sundhed og livsglæde.

Funktionel Medicin på dansk

Der findes ikke noget dansk begreb for Funktionel Medicin (endnu) og et forsøg på en direkte oversættelse er misvisende, da det netop ikke handler om at symptomlindre med fx medicin, men derimod at finde rodårsagerne til symptomerne, og løse de bagvedliggende problemer med livsstilsændringer.

Sådan hjælper jeg dig som Funktionel Medicin ekspert og komplementær hormonterapeut

Mit udgangspunkt til at behandle en krop i ubalance er Funktionel Medicin og Komplementær Hormonterapi, som anskuer mennesket som en helhed, hvor krop og sind arbejder sammen.

Første proces i behandlingen handler om at finde årsagen til sygdom eller symptomer.

Dernæst behandles årsagen til problemet, og kroppens naturlige funktioner genoprettes hvorved symptomerne forsvinder – i modsætning til kun at skjule symptomerne med medicin.

Ved hjælp af oplysninger om symptomer, sygdomme, familiemæssige sygdomme, kostdagbøger, livsstil og med brug af laboratorietests, identificerer jeg rodårsager(ne).

Jeg årsagsbehandler og udarbejder personligt tilpassede sundhedsprogrammer med funktionelle kostplaner, funktionelle kosttilskud, bevægelse, nervesystemsafbalancering, stressreduktion og for kemifri livsstil.

Hvornår skal man ikke tænke at Funktionel Medicin er løsningen?

Ved akutte skader som eksempelvis et brækket ben eller traumer på kroppen er den traditionelle medicinske behandling absolut nødvendig, og i situationer, som fx hjertestop, livsreddende.

Funktionel Medicin er velegnet til livsstilssygdomme, ”kroniske tilstande” og ikke akutte tilstande/skader.

Vil du af med dine symptomer?

Som hormonekspert og Funktionel Medicin behandler hjælper jeg dig med:

• Binyretræthed (HPA akse dysfunktion), energiforladthed, træthed og udbrændthed
• Tristhed, modløshed og depression
• Stress, dårlig hukommelse, manglende overblik og dårlig koncentrationsevne
• Søvnproblemer
• Fordøjelsesproblemer, irritabel tarm, inflammatorisk tarmsygdom og histaminintolerance
• Stofskifteproblemer
• Autoimmun sygdom
• Allergier og fødevare intolerancer
• PMS (præ-menstruelt-syndrom), smertefulde eller kraftige menstruationer, udeblevne menstruationer, PCO(S)/PMOS, infertilitet og endometriose
• Gener i overgangsalderen

Klik her for at læse om hvordan jeg hjælper dig af med dine symptomer i et personligt forløb

Blogindlægget er skrevet af komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Indlægget Funktionel Medicin – Den holdbare vej til sundhed og hormonel balance blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Stofskiftet er helt basalt set den proces, der søger for, at der dannes energi i vores krop. Det er den proces, der nedbryder madvarers molekyler og omsætter det til energi, hvilket betyder, at stofskiftet har en afgørende betydning for alle kroppens celler.

Det gælder ikke kun effektiviteten af dit fordøjelsessystem, som mange forbinder stofskiftet med, men også hjertemusklens evne til at trække sig sammen, din vejrtrækning, udviklingen af dine knogler og meget mere.

Denne energidannelsesproces er styret af vores stofskiftehormoner – nærmere bestemt hormonerne T4 og T3. Stofskiftehormonerne bestemmer med andre ord, hvilket tempo vores energidannelsesproces kører i, og derfor om du har en høj, normal eller lav stofskiftefunktion.

Hvordan dannes stofskiftehormonerne?  

Vores hjerne er designet til at modtage og koordinere signaler fra alle vores sanser, og derfor sidder den hele tiden og overvåger vores krop med henblik på at sikre, at den har alt det, den har brug for. I forbindelse med stofskiftet overvåger den derfor også, hvor meget energi, kroppen har brug for i løbet af dagen.

I denne energidannelsesproces udskiller hjernen et signalhormon, der hedder TSH, som vandrer afsted i blodet og når frem til vores skjoldbruskkirtel, hvor stofskiftehormonerne dannes.

Skjoldbruskkirtlen sætter herefter gang i dannelsen af T4-stofskiftehormonet, der frigives i blodet og cirkulerer rundt i vores væv og celler. T4-stofskiftehormonet har ansvaret for at give besked til cellerne om, hvor meget der skal forbrændes i vores såkaldte kraftværker (nærmere bestemt mitokondrierne).

I skjoldbruskkirtlen dannes der også en smule af det stofskiftehormon, vi kalder for T3. Størstedelen af T3-stofskiftehormonet dannes dog ude i vores væv og organer, når T4 omdannes til T3.

Stofskiftehormonet T3 har en langt højere aktivitet end T4, så derfor er det vigtigt at også T3 bliver målt, når man analyserer stofskiftet.

Helt kort kan man derfor sige, at jo højere en mængde TSH, hjernen udskiller, jo større et signal sendes der til skjoldbruskkirtlen om at lave en højere mængde T4.

Dette kaldes også en feedback regulering, hvor et hormon regulerer udskillelsen af et andet hormon. Det er altså i kraft af denne feedback regulering, at stofskiftehormoner dannes, og der sættes gang i forbrændingen i vores kraftværker.

Symptomer på lavt stofskifte

• Svag, langsom hjerterytme
• Udtalt træthed
• Muskelsvaghed
• Kuldskærhed
• Øget vægt, trods nedsat appetit
• Depression
• Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
• Fortykket hud
• Forhøjet kolesterol
• Hæs og dyb stemme
• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel), synkebesvær
• Infertilitet, spontan abort i første trimester
• Hårtåb, tørt hår, usunde negle, tab af yderste tredjedel af øjenbryn
• Hævelse i ansigtet, poser under øjnene

Symptomer på højt stofskifte

• Hurtig hjerterytme, hjertebanken
• Rysten især på hænderne
• Muskelsmerter, muskelsvaghed
• Rastløshed, nervøsitet, angst, hyperaktivitet
• Koncentrationsbesvær
• Udtalt træthed, søvnproblemer
• Svedtendens, varmeintolerance
• Ændring af øjnene
• Diarré og/eller opkast
• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel), synkebesvær
• Vægttab på trods af normal eller øget appetit
• Hedeture og svedeture
• Uregelmæssig menstruation og infertilitet
• Øjensygdom (udstående øjne)
• Hudlæsioner, særligt over skinnebenene (pretibial myxødem)

Klik her og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du får viden om stofskiftet og hvordan du får styr på stofskiftet.

Få en omfavnende vurdering af din stofskiftefunktion

Hvis du er interesseret i at få en vurdering af din personlige stofskiftefunktion, er du kommet til det rette sted. Når stofskiftefunktionen skal vurderes hos din læge, vil dette blive gjort ved at få taget blodprøver, men det er desværre standarden for stofskifteblodprøver, at man kun måler det, der hedder TSH.

I min praksis anvender jeg en langt mere omfavnende vurdering af din stofskiftefunktion gennem laboratorieanalyser. Her vil du få en stofskifteanalyse, hvor der ikke alene måles TSH, men også de stofskiftehormoner, du har frit i kroppen og i blodet. Dette kaldes også frit T4 og frit T3 – det er med andre ord stofskiftehormoner, der ikke er bundet til et transportprotein, hvilket gør at de er biologisk aktive. Dette giver et meget bedre billede af din faktiske stofskiftefunktion.

Nogle stofskiftesygdomme skyldes autoimmune reaktioner, hvor immunforsvaret ved en fejl begynder at lave ravage på kroppens eget væv og heraf skjoldbruskkirtlen, hvilket kan føre til et højt eller lavt stofskifte. Det er derfor ikke kun mængden af TSH, der afgør din stofskiftefunktion.

I forbindelse med stofskifteanalyser måles antistoffer i dit blod, og der analyseres for anti-TPO eller TRAb. Hos personer med et lavt stofskifte vil man ofte finde, at stofskifteblodprøven viser et højere antal af TPO-antistoffer, hvor en person med et højt stofskifte vil have flere TRAb-antistoffer.

Stresshormonet kortisol påvirker hvordan stofskiftehormonerne fungerer

En anden ting, som jeg prioriterer at arbejde med i min praksis som hormonterapeut, er kortisol og dets betydning for din stofskiftefunktion. De fleste kender nok kortisol som et hormon, kroppen producerer i stressede situationer, men det er ikke kortisols eneste virkning.

Alt afhængig af om du har et højt eller lavt kortisolniveau, vil det ændre på stofskiftehormonernes virkningsgrad, og hvordan de får lov til at blive dannet. Når man derfor skal undersøge årsagerne til et lavt eller højt stofskifte, bør man altid inkludere en undersøgelse af kortisolniveauet. Det er vigtigt, fordi en regulering af kortisolniveauet altså kan have en meget positiv effekt på dit stofskifte og dine energidannelsesprocesser.

Så nemt tager du stofskiftehormontest derhjemme

Stofskiftehormontesten er praktisk og enkel at tage hjemme.

Jeg anvender stofskiftetest fra Nordic Laboratories, og en af største fordele er, at du kan tage testen hjemme. Du behøver ikke at få taget en blodprøve, men du kan derimod nøjes at tage en blodprik, som hvis du måler dit blodsukker. Dette fjerner behovet for at besøge en klinik eller et laboratorium, hvilket sparer tid og reducerer stress. Testen er designet til at være brugervenlig, med klare instruktioner, der sikrer, at du nemt kan indsamle prøverne korrekt.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om et personligt forløb med stofskifte (og kortisol) laboratorieanalyser, så udfyld kontaktformularen og skriv til mig:

Klik her og skriv til mig

Vil du have styr på stofskiftet og få din energi, kvikke hjerne og sunde krop tilbage ?

Så venter dit nye liv på dig lige her!

 Læs hvordan du får styr på stofskiftet og slippe af med symptomerne i PLUSDAGE STOFSKÌFTEFORLØBET her

Blogindlægget er skrevet af komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

FAQ – Stofskifte og blodprøver

Hvordan måler man stofskiftet?

Stofskiftet måles gennem blodprøver, der tester niveauerne af TSH (Thyroid Stimulating Hormone), T3 og T4. En høj TSH-værdi kan indikere lavt stofskifte, da kroppen forsøger at stimulere skjoldbruskkirtlen til at producere flere hormoner.

Hvilke blodprøver viser stofskiftet?

De vigtigste blodprøver til at vurdere stofskiftet er TSH, Frit T3 og Frit T4. TSH er den primære indikator for skjoldbruskkirtlens aktivitet, mens Frit T3 og Frit T4 viser niveauerne af de hormoner, der styrer kroppens forbrænding. Hvis TSH er forhøjet og T3/T4 er lave, kan det indikere lavt stofskifte.

Hvordan tester man for lavt stofskifte?

For at teste for lavt stofskifte måles TSH via en blodprøve hos lægen eller ved et privat laboratorie. Det er vigtigt også at måle Frit T4 og Frit T3, da disse kan være unormale selvom TSH ligger indenfor normalen. Forhøjet TSH eller lave T3/T4-niveauer kan indikere lavt stofskifte.

Hvordan tjekker man stofskifte hos lægen?

Lægen starter typisk med at måle TSH. Hvis TSH ligger udenfor normalen, analyseres ofte også Frit T4 og eventuelt Frit T3. Bemærk at selv om TSH er normal, kan T4/T3 være uden for normalen, og det er derfor vigtigt at Frit T4 og Frit T3 også bliver målt. Kombinationen af TSH, Frit T4 og Frit T3 giver en klar indikation af skjoldbruskkirtlens funktion og behovet for eventuel behandling.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

Hypothyreose – Lægehåndbogen

Hyperthyreose – Lægehåndbogen

Thyrotropin (TSH) – Lægehåndbogen

Thyroidea autoantistoffer – Lægehåndbogen

Thyroideahormoner – Lægehåndbogen

Muhammad A. Shahid; Muhammad A. Ashraf; Sandeep Sharma. Physiology, Thyroid Hormone.

Triiodothyronine (T3) Tests

Seema R Sinha , Prem Prakash , J R Keshari , Rekha Kumari , Ved Prakash . Assessment of Serum Cortisol Levels in Hypothyroidism Patients: A Cross-Sectional Study.

The Stress-Thyroid Link: Understanding the Role of Cortisol in Thyroid Function within Functional Medicine.

Richard Lord, and J. Alexander Bralley. Laboratory Evaluations for Integrative and Functional Medicine.

Indlægget Stofskifte blodprøver blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Stofskiftet sørger for energi til kroppen

Stofskiftet er energidannelsesprocessen i kroppen. Det er stofskiftet, der sørger for at danne energi til de forskellige processer i kroppen, som har brug for det. De energikrævende processer er helt basale funktioner, blandt andet:

• Vejrtrækning
• Fordøjelse
• Bevægelse
• Reparation og udskiftning af celler
• Afgiftningsfunktioner
• Dannelse af hormoner

Symptomer på lavt stofskifte

Hvis du mangler stofskiftehormoner, eller hvis stofskiftehormonerne ikke virker, som de skal, kan du have lavt stofskifte. Der er flere symptomer på lavt stofskifte, som du med fordel kan være opmærksom på. Du vil blandt andet kunne opleve:

• Træthed – både fysisk og psykisk
• Hårtab – håret fald ud eller knækker
• Vægtøgning – selvom du gør, som du plejer
• Koncentrationsbesvær
• Usunde eller flækkede negle
• Tør, ru, skællende eller kløende hud
• Manglende vægttab, selvom du forsøger at tabe dig med sund kost og motion
• Kuldskærhed
• Kolde hænder eller fødder
• Forhøjet kolesterol
• Lav kropstemperatur (under 36,6 C)
• Tynde eller manglende øjenbryn – især i den yderste tredjedel
• Ru eller hæs stemme
• Smerter, stivhed eller kildende fornemmelse i kroppen
• Carpal tunnelsyndrom, hælspore eller seneskedehindebetændelse
• Forstoppelse
• Tristhed eller depression
• Dårlig hukommelse
• Lav libido og sexdrive
• Tørre øjne
• Lysfølsomme øjne
• Synkebesvær
• Pressende fornemmelse i halsen
• Hævelse omkring øjne – især om morgenen
• Uregelmæssig menstruation eller længere, kraftigere eller hyppigere menstruation (udenfor overgangsalder)

Ovenstående lidelser eller symptomer kan også skyldes andre ting, men lider du af lavt stofskifte, vil du kunne opleve flere af disse symptomer.

Heldigvis har du mulighed for at gøre en indsats ved at blive klogere på dit stofskifte og finde ud af, hvordan du gennem kost, kosttilskud, nervesystemsafbalancering og livsstilsændringer kan øge dit stofskifte og dermed undgå mange symptomer på lavt stofskifte.

Test dig selv for symptomer på lavt stofskifte

Med min gratis test kan du teste dig selv for symptomer på lavt stofskifte.

Det tager 3 minutter.

Mere end 4.000 har allerede taget testen.

Klik her – Få sendt testen til din mail nu

Med stofskiftemedicin kan du stadig opleve symptomer på lavt stofskifte

Døjer du med lavt stofskifte, findes der også medicin, som kan afhjælpe flere af symptomerne. Selvom du tager stofskiftemedicin, kan du dog alligevel godt opleve flere af de symptomer, som medicinen ellers skulle afhjælpe. Her er det vigtigt at påpege, at det ikke er dig, der er noget galt med. Der er flere, der oplever, at stofskiftemedicinen ikke har den ønskede effekt.

En grund hertil kan være mangel på mineraler som for eksempel zink og selen, der kan hindre at stofskiftemedicinen virker effektivt. Men heldigvis kan du her selv gøre en indsats, så du kan få det bedre.

Få styr på dit stofskifte

I nogle tilfælde er det også en mulighed at behandle lavt stofskifte uden medicin. Det kommer dog ofte an på, hvad der ligger til grund for det lave stofskifte. Derfor er det altid vigtigt at finde frem til de bagvedliggende årsager. Derfor benytter jeg mig af laboratorieanalyser, som kan give et grundigt billede af, hvad kroppen har brug for.

Ved at kende årsagen til, hvorfor du lider af lavt stofskifte, kan du finde den helt rigtige behandling. I mange tilfælde vil en stor del af symptomerne kunne forsvinde ved, at du bliver opmærksom på, hvordan kost, kosttilskud, motion og stressreduktion kan hjælpe din krop, så den selv kan varetage produktionen af de nødvendige stofskiftehormoner.

Book en afklaringssamtale og find ud af hvordan du får styr på dit stofskifte

Oplever du symptomer på lavt stofskifte, eller har du stadig symptomer selvom du får stofskiftemedicin? Og vil du gerne have et personlig forløb skræddersyet til lige netop din situation og din krop?

Læs mere om hvordan jeg hjælper dig, og book en uforpligtende afklaringssamtale med mig, her

Her kan vi tale om de gener, du oplever, og hvordan jeg med komplementær hormonterapi og functional medicine behandling kan hjælpe dig med at få styr på stofskiftet, så du får mere energi og overskud, så du kan leve det liv, du ønsker.

Vil du have min hjælp i 6 måneder i et forløb, der får dit stofskifte i balance, så du slipper for dine symptomer?

Så er Plusdage Stofskifteforløbet måske det rigtige for dig?

Læs om PLUSDAGE STOFSKIFTEFORLØBET her

FAQ – Symptomer på lavt stofskifte

Hvad er symptomerne på lavt stofskifte?

Symptomerne på lavt stofskifte kan omfatte træthed, vægtøgning, hårtab, tør hud, kuldskærhed, hukommelsesbesvær, hjernetåge og forstoppelse. Andre tegn kan være langsom hjertefrekvens, depression eller fertilitetsproblemer.

Hvordan føles det at have for lavt stofskifte?

Lavt stofskifte kan føles som konstant udmattelse, lav energi og langsommere fysisk og mental reaktion. Mange oplever udfordringer med vægtkontrol og føler sig ofte trætte eller nedtrykte uden klar årsag.

Hvad gør lavt stofskifte ved kroppen?

Lavt stofskifte påvirker næsten alle kroppens systemer, da energiproduktionen nedsættes. Det kan føre til langsommere kropsfunktioner, vægtøgning, kuldskærhed og lavt energiniveau. Det kan også påvirke den mentale klarhed og hukommelsen.

Kan man have lavt stofskifte uden at vide det?

Ja. Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og kan forveksles med stress eller almindelig træthed. Derfor er blodprøver vigtige, hvis du oplever flere af symptomerne på lavt stofskifte.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

Chaker L., et al. (2017). Hypothyroidism.

Garber JR, et al. (2012). Clinical practice guidelines for hypothyroidism in adults: cosponsored by the AACE and the ATA.

Peter N. Taylor et al.: Hypothyroidism

Hypothyreose – Lægehåndbogen

Indlægget Symptomer på lavt stofskifte blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Er du træt, stresset og udbrændt – og har du gjort alt det ”rigtige”, men stadigvæk ikke opnået bedre resultater? Så er det måske fordi, du skal et spadestik dybere og undersøge, om dine hormoner er i ubalance – og dermed skyld i din tilstand.

Jeg blev interviewet til Naturli magasinet – du kan læse artiklen, som blev bragt i Naturli magasinet her.

En krop i balance er en sund krop. Hormonelle ubalancer i kroppen kan give symptomer som stress, træthed, energiforladthed, angst og depression. Alle disse symptomer er tegn på, at kroppen på den ene eller anden måde er ude af balance.

For dig, som lider af ovenstående symptomer, er hormonerne kortisol, melatonin og serotonin vigtige at kende. Disse hormoner (og andre hormoner) er nemlig med til at regulere dit humør, din følelse af energi samt dit overskud og glæde.

Lyt til dine hormoner

Kroppen er så smart, at den udsender alarmsignaler i form af fysiske og psykiske symptomer for at gøre os opmærksom på, at noget er galt. Det er derfor vigtigt at lytte til disse signaler.

– Det er vigtigt at huske på, at sind og krop er samarbejdspartnere – og vores hormoner er budbringere mellem krop og sind. Hvis vores hormoner ikke er i balance, kan vi blandt andet få problemer med vægt, fordøjelse, immunforsvar, stofskifte – og ikke mindst vores tanker og følelser. Med et hormonterapeutisk behandlingsforløb kan du få kroppen tilbage i balance, siger Lise Bøgsted, komplementær hormonterapeut.

Ved behandlingsformen Komplementær Hormonterapi ser man på koblingen mellem den “alternative” og konventionelle medicin. Her møder holistisk tankegang moderne videnskab hinanden. Grundidéen ved Komplementær Hormonterapi er at finde rodårsagen til de fysiologiske ændringer fremfor at symptombehandle.

– Nogle af de bedste måder at få kroppen tilbage i balance på, er ved hjælp af sund og varieret kost, motion, afspænding, søvn, frisk luft og generel selvomsorg, hvilket jeg støtter og vejleder i, siger Lise Bøgsted.

Årsag fremfor symptom

Man skaber altså en helhedsorienteret forståelse af menneskets krop og psyke, og fokus er således på både kost, motion og psykisk balance.

– Jeg ved af erfaring, at stress, udbrændthed og tristhed afhjælpes bedst med en behandling, der arbejder med at fjerne årsagerne til symptomerne i stedet for at fjerne selve symptomerne. Og det er præcis dét, som Komplementær Hormonterapi går ind og gør, siger Lise Bøgsted og fortsætter:

– Jeg ser lidt mig selv som en slags Sherlock Holmes-detektiv, der prøver at finde årsagen til lidelsen. Ved hjælp af laboratorietests, screeningsprotokoller og visuel diagnose identificerer jeg rodårsagen, så jeg derudfra kan skræddersy personlige sundhedsprogrammer med tilførsel af næringsstoffer, afbalancering af nervesystem, funktionelle kostplaner og evt. bioidentiske hormoner.

Gik selv ned med flaget

Lise Bøgsted har på egen krop oplevet, hvordan hun reagerede på en længerevarende periode med stress. Hun er oprindelig uddannet civilingeniør i kemi og har arbejdet i den farmaceutiske og bioteknologiske rådgivningsbranche i 15 år, hvor hun tidligere arbejdede hos Novogruppen.

Men efter et travlt job med masser af ansvar, en lille datter samt to små tvillinger blev det på et tidspunkt for meget for Lise Bøgsted. Hun var trist, træt og udkørt. Lise tog til lægen og blev henvist til en psykolog.

– Jeg kunne ikke hæve mig selv op, og psykologen fortalte mig, at jeg led af stress, udbrændthed og depression. Jeg prøvede at behandle det på alle de klassiske måder, og gjorde alt det jeg fik besked på: spiste sundt og dyrkede motion – men jeg var stadig enormt træt og døjede med depressioner. Sådan stod det på on/off i nogle år. Jeg var simpelthen bange for, at jeg var blevet skør i hovedet.

Når stress bliver langvarig

Desperate situationer kræver desperate handlinger; derfor begyndte Lise Bøgsted at tænke på, om der måske var noget, som lægen ikke kunne se, og som psykologen ikke kunne tale om. Derfra begyndte hun selv at undersøge, hvad der kunne være årsag til, at hun aldrig kom tilbage til normal hukommelse, koncentration, tænkeevne og friskhed.

– Jeg falder så over udtrykket binyre-træthed, og finder ud af, at jeg efter en længerevarende stresstilstand, simpelthen er kommet i den form for hormonel ubalance.

Når vi står ansigt til ansigt med en akut stressende situation, vil kroppen med det samme forsøge at øge kortisolniveauerne. Ved denne øgning forbereder kroppen sig på at forsvare os selv (eller flygte) Kroppen reagerer stadig, som var vi hulemennesker, der skal kæmpe eller flygte fra sabeltigeren for at overleve. Kroppen har nemlig ikke lært, at vi ikke risikerer at dø, bare fordi vi har glemt Dankortet i Netto – og den reagerer derfor på samme måde, som var livet på spil.

Forhøjede kortisolniveauer over længere tid – som kan forekomme efter langvarig overstimulering af binyrerne (kronisk stress-tilstand) – kan føre til binyretræthed eller mere korrekt: dysfunktion i HPA-aksen. Det var årsagen til Lise Bøgsteds situation – derfra begyndte hun at lede efter en ordentlig behandling af sine problemer.

Undgå at smide benzin på stressbålet  

Det viste sig, at der var en grund til, at Lise Bøgsted ikke mærkede forbedringer, selvom hun prøvede at forbrænde stresshormonerne med løbeture, som hendes psykolog havde anbefalet hende.

Du skal nemlig ikke ud og brænde stresshormoner af ved at løbe, spinne, intervaltræne, styrketræne, dyrke crossfit eller noget lignende. Det, som disse motionsformer har til fælles, er, at de stresser kroppen, og kroppen vil normalt reagere med at opbygge muskelstyrke.

– Motion er jo godt – det gælder bare kun for en krop, der ikke er i en vedvarende stresstilstand. I den krop vil den fysisk hårde træning bevirke, at du hælder mere benzin på stressbålet i kroppen, og derved bringer du dig selv længere væk fra en sund krop i balance. Derfor er hård motion no-go ved behandling af binyretræthed, siger Lise Bøgsted.

Dit åndedræt er også en af dine allerstørste ressourcer til at opnå sundhed og velvære – også imod binyretræthed. Du trækker vejret 20.000 gange om dagen – men gør du det rigtigt? Hvis du føler dig stresset, presset eller kort for hovedet, så trækker du vejret overfladisk, og luften kommer kun ned i brystkassen og ikke helt ned i maven. Det sker helt automatisk, uden at du bemærker det.

– Husk på, at jeg kommer fra en ingeniørverden, hvor alt kan måles og vejes – så det der med, at man kan bruge åndedrættet, lave yoga eller bruge visualiseringer af kropsscanninger, var en helt ny verden for mig. Men det var med til at gøre, at jeg stille og roligt kom ovenpå og fik hovedet og hjernen til at fungere igen. Og vigtigst af alt, var jeg igen glad for at være sammen med mine børn.

Deler i dag sine erfaringer med andre

Lise fandt vejen tilbage til et liv med glæde, energi og lyst med den rette kost og det rette tilskud af næringsstoffer, samt med stressreducerende teknikker, god søvn, blid motion og masser af selvomsorg. I stedet for at dulme symptomerne med medicin, genoprettede hun sin krops hormonelle balance, så både krop og sind kom i balance igen.

Hun besluttede sig derfor for, at hun ville hjælpe andre med at få deres hormoner i balance med hormonterapeutiske behandlingsforløb. I dag har Lise fuldstændigt skiftet karrierespor, og er nu certificeret coach med en ernærings- og sundhedsfaglig diplomuddannelse fra Suhrs Seminarium. Derudover er hun lægeeksamineret komplementær hormonterapeut.

– Det, der er vigtigt for mig at understrege, er, at Komplementær Hormonterapi er evidensbaseret behandling. Vi arbejder med nogle ting, som har vist sig at have en effekt rent forskningsmæssigt. På den måde er det egentlig ikke alternativ behandling – men det er det alligevel, for i Danmark anerkender vi ikke den tankegang og det paradigme, der ligger bag Functional Medicine. I USA derimod, er det en uddannelse, du kan tage på universitetet.

Indlægget Stress, depression og udbrændthed – Læs min historie blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Lavt stofskifte skyldes, at kroppen ikke producerer nok stofskiftehormoner til at opretholde et normalt stofskifte, og det kan være et stort problem, fordi stofskiftehormonerne opretholder kroppens basale energidannelsesprocesser og er nødvendig for helt basale funktioner som celledeling.

Lavt stofskifte kan som sådan forekomme hos alle, og der er også mange mulige årsager til lavt stofskifte, blandt andet:

• Medfødt lavt stofskifte
• Mangel på vitamin A, B, D og E
• Mangel på mineralerne jern, zink og selen
• Mangel på sporstoffet iod
• Forhøjet niveau af toxiner, f.eks. kviksølv, bly, cadmium i kroppen
• Forhøjet niveau af halider, f.eks. fluor og brom i kroppen
• Forhøjet niveau af langtidsstresshormonet kortisol
• Betændelse i skjoldbruskkirtlen
• Delvis eller komplet fjernelse af skjoldbruskkirtlen
• Autoimmunreaktion i skjoldbruskkirtlen (Hashimotos)

Lavt stofskifte kan også forårsages af behandling med:

• For høje doser af lægemidler og anden medicin
• Litium (antidepressiv medicin)
• Radioaktivt jod i forbindelse med for højt stofskifte
• Tidligere strålebehandling af hals/hoved ved kræftforløb

Symptomerne på lavt stofskifte

Hvis du lever med lavt stofskifte, er det ikke sikkert, at du har bemærket det: sygdommen Hashimotos, der kan give lavt stofskifte, udvikler sig over tid. Dog er der nogle ting, som du kan være opmærksom på for at se på, om du muligvis kan have lavt stofskifte.

Lavt stofskifte medfører, at kroppens funktioner bliver ”langsommere”, så hvis du oplever følgende symptomer, kan det muligvis være tegn på lavt stofskifte:

• Du er træt, mangler energi og har et stort søvnbehov
• Du kan have tør hud, tørt eller spaltet hår, skøre negle
• Du er meget kuldskær, f.eks. vintertøj om sommeren
• Du kan ikke tabe dig, selv om du har prøvet med kost og motion.
• Du oplever en dårligere hukommelse og større humørsvingninger
• Du har forstoppelse
• Du har fået målt forhøjet kolesteroltal
• Du har hæs eller dyb stemme, eller du er hævet foran på halsen
• Du oplever en mere uregelmæssig eller udebleven menstruation (og du er ikke på vej i overgangsalder), du kan ikke blive gravid eller du taber graviditet i første trimester
• Du kan have depression eller opleve vedvarende tristhed

Hashimotos Thyreoiditis

Den hyppigste årsag til lavt stofskifte, er den autoimmune sygdom Hashimotos. For cirka 80% af de kvinder, som får lavt stofskifte igennem livet, er årsagen Hashimotos Thyreoditis.

Hashimotos er en sygdom, der får immunforsvaret til at angribe kroppens eget væv ved en fejl. Årsagerne til autoimmune reaktioner kan være forbundet med stress, forhøjet inflammation, fødevareintolerancer, utæt tarm og dysbiose i fordøjelsessystemet.

Stofskifte i overgangsalderen

Når en kvinde går i overgangsalderen, ophører den fertile periode i livet. Ægløsningen ophører, og der dannes ikke længere kønshormonet progesteron i æggestokkene. Produktionen af progesteron kan dale allerede fra 35-års alderen.

Progesteron bidrager positivt til stofskiftefunktionen, hvilket muligvis kan være medvirkende årsag til at nogle kvinder oplever at deres stofskifte bliver lavere i årene frem til overgangsalderen og herefter.

Få hjælp til stofskiftet hos Lise Bøgsted

Lavt stofskifte behandles med medicin, men ofte forsvinder symptomerne ikke. Det kan skyldes at medicinen ikke virker på celleniveau. Livsstilen har stor betydning for om medicinen virker på cellenvieau. I nogle tilfælde er det også mulige at behandle lavt stofskifte uden medicin, men med kostændringer, kosttilskud, motion og bevægelse og stressreduktion. Det afhænger af de bagvedliggende årsager til lavt stofskifte.

Ved lavt stofskifte er det vigtigt at forsøge at finde årsagen til det lave stofskifte for at finde den rette behandling, så kroppen selv kunne varetage produktionen af stofskiftehormoner og øge effektivitet af medicin på celleniveau.

Lise Bøgsted arbejder med funktionelle laboratorietest, der måler stofskiftefunktionen, og som analyserer de mulige bagvedliggende årsager til lavt stofskifte. Analyserne kan bruges til at iværksætte en naturlig behandling med funktionel kost, kosttilskud, motion og bevægelse, stressreduktion, restitution og livsstilsændringer, så du kan få styr på dit stofskifte.

Lyt til videoen, hvis du vil vide mere om lavt stofskifte.

Vil du have min hjælp til at få styr på stofskiftet og hormonbalancen?

Så klik her og læs mere om Plusdage stofskifteforløbet

FAQ – Hvorfor får man lavt stofskifte?

Hvorfor får man lavt stofskifte?

Lavt stofskifte kan skyldes flere faktorer, herunder autoimmun sygdom (Hashimoto’s), jodmangel, skader på skjoldbruskkirtlen, mangel på næringsstoffer eller som bivirkning af medicin. Arv kan også spille en rolle.

Hvad kommer lavt stofskifte af?

Tilstanden opstår, når skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok T3 og T4. Det kan skyldes autoimmune reaktioner, mangel på jod eller andre essentielle næringsstoffer, eller skade på skjoldbruskkirtlen.

Hvad er forskellen på Hashimoto og lavt stofskifte?

Hashimoto’s er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen, hvilket kan føre til lavt stofskifte. Lavt stofskifte kan dog også opstå af andre årsager såsom stress, medicin eller næringsmangler.

Hvor mange har lavt stofskifte i Danmark?

Cirka 10% af alle kvinder får lavt stofskifte, især mellem 40 og 60 år. Mange er ikke klar over tilstanden, da symptomerne kommer snigende og ofte forveksles med stress eller overgangsalder.

Indlægget Hvorfor får man lavt stofskifte? blev først udgivet på Lise Bøgsted.