Endometriose – hvad er det?

Måske har du hørt ordet endometriose før, måske er det første gang. Endometriose er en lidelse, som flere kvinder end man tror, faktisk er ramt af, og kan være enormt smertefuldt.

Smerterne stammer fra underlivet, og mavetarmsystemet og er oftest værst ved menstruation, og der kan også være meget kraftige blødninger under menstruation.

Her kan du blive klogere på symptomer, hvordan der bliver stillet diagnose og lidt om mulige årsager til at man får det.

 

Hvor mange har endometriose?

Det er en lidelse i underlivet som oftest ses hos kvinder i den fertile alder, faktisk mener man, at det er mellem helt op til mellem 10-20%. Man ser det ikke før puberteten, og ofte forsvinder tilstanden også igen når kvinden kommer i overgangsalderen.

Tilstanden opstår, når den type af østrogenfølsomt væv kvinder har i livmoderslimhinden, også vokser udenfor livmoderen.

Det vil typisk være steder som æggeledere, æggestokke, tarme, bughinden eller urinblæren.

Vævet kan sætte sig som cyster, der kan variere enormt meget i størrelsen, de kan være ganske få millimeter, men også vokse sig på størrelse med en appelsin – altså virkelig store!

 

Hvordan føles endometriose?

At lide af endometriose kan være helt vildt smertefuldt, på flere forskellige parametre. Det kan blandt andet både være under menstruation, under samleje, når du tisser eller har afføring.

Lette menstruationssmerter er almindelige, men hvis du ikke kan smertedække dig med almindelige præparater som panodil og ipren, kan det være et tegn på netop endometriose.

Dog skal det understreges, at det langt fra er alle kvinder med endometriose der oplever smerter, og der er heller ingen indikation af, at der faktisk er en sammenhæng mellem graden af endometriose og graden af smerter. Men hvis du oplever nogle af ovenstående ting, er det vigtigt, at du reagerer!

 

Hvordan stilles diagnosen endometriose?

Ofte kan der opstå en mistanke om endometriose, ud fra ens sygdomshistorie – selvfølgelig kun hvis der er anledning.

Men det kan være en stor udfordring at stille den konkrete diagnose, fordi det kræver adgang til indre organer og væv.

Derfor sker det også, at det er i forbindelse med et kejsersnit, eller andre operationer, at lidelsen bliver opdaget, fordi der er adgang til de relevante indre organer.

Faktisk kan den egentlige diagnose kun stilles ved en laparoskopi, der er en kikkertundersøgelse. Her kommer man ind i bughulen, via små huller i bugvæggen, og får mulighed for at tage de vævsprøver der skal undersøges, som det kræver for at kunne stille en reel diagnose.

 

Østrogen dominans som årsag til endometriose

Kvinder har nogle forskellige kønshormoner, blandt andet østrogen og progesteron, der hver især har nogle særlige funktioner i kroppen.

De skal helst have en ideel balance for at fungere bedst muligt. Progesteron er med til at hæmme østrogen i at være for kraftigt virkende. Men en gang imellem kan der opstå en ubalance, så der er for meget østrogen i kroppen, eller østrogenet er for kraftigt virkende – det kaldes også østrogendominans.

Endometriosevæv er meget østrogenfølsomt, og vokser når det bliver påvirket hormonet østrogen. Så jo højere østrogenniveauet er i kroppen, jo mere kan endometriosevævet vokse, hvilket forværrer smerter.

Hvis du lider af både endometriose og østrogendominans, kan det være en idé at være nysgerrig på, hvordan du kan skabe hormonbalance.

Der kan være forskellige grunde til, at man er østrogen dominant:

  • Arvelighed
  • Inflammation
  • Stress
  • Dårligt fungerende fordøjelsesfunktioner
  • Nedsat afgiftningsevne
  • Hormonforstyrrende stoffer

Dog er det vigtigt at huske på, at du ofte har mulighed for at gøre noget ved det!

 

Vil du vide hvad du selv kan gøre for at få styr på din cyklus, og få det bedre?

På online CYKLUS WORKSHOP lærer du (alt) om kønshormoner, endometriose og hvordan du selv kan skabe mere balance i din cyklus – alt sammen med naturlige metoder.

Klik her og læs mere om online Cyklus Workshop

Hej og velkommen til min blog

Bloggen om stofskifte og hormonelle ubalancer.

Her finder du viden om stofskifte, hormoner og din biokemi – så du kan forstå dine symptomer og finde en vej videre.

Hvorfor du stadig har symptomer – selvom du tager stofskiftemedicin

Du får stofskiftemedicin. Dine blodprøver viser, at dine tal ligger “inden for normalområdet”. Alligevel kæmper du måske stadig med træthed, kuldskærhed, vægtøgning, tågehjerne, hårtab eller forstoppelse. Mange kvinder fortæller mig det samme: “Mine tal er fine… men...

Stofskifte Guide

Hvad er stofskiftet? Stofskiftet handler om kroppens evne til at omsætte mad til energi – en proces, som styres af skjoldbruskkirtlen gennem hormonerne T3 og T4. Disse hormoner påvirker stort set alle kroppens celler og har betydning for energi, vægt, humør, søvn og...

Kom i gang med AIP Diæt: Autoimmun kost til lavt stofskifte

Når du lever med lavt stofskifte på grund af Hashimotos, kan det føles som om din krop hele tiden arbejder imod dig. Træthed, vægtøgning, kuldskærhed, koncentrationsbesvær – og en konstant fornemmelse af at være drænet – er desværre alt for velkendt for mange med...

Binyretræthed

Har du forgæves prøvet at få din energi tilbage? Kan du ikke slippe af med trætheden? Bliver du nemt stresset? Så kan det skyldes binyretræthed, hvor kroppen ikke længere producerer de nødvendige niveauer af langtidsstresshormonet kortisol. Kortisol er et vigtigt...

Boost dit stofskifte med smoothies

Få gratis opskrifter på lækre smoothies til lavt stofskifte, der er propfyldt med næringsstoffer, der skaber mere balance i dit stofskifte. Og som du rent faktisk kan lave på bare 5 minutter. Klik her og få tilsendt opskrifterne   Har du lavt stofskifte, og vil...