Om Lise
Mine klienter kalder mig en “biokemiens detektiv”, fordi jeg hjælper kvinder med stofskifteubalancer med at finde årsagen til deres symptomer – og få kroppen tilbage i balance.
Min mission er at hjælpe kvinder, der føler sig trætte, uoplagte og ude af balance, med at forstå, hvad der egentlig foregår i deres krop – og hvorfor.
Mange af de kvinder, jeg møder, har i lang tid kæmpet med symptomer som lav energi, hjernetåge, vægtøgning, uro i kroppen og en følelse af ikke helt at kunne kende sig selv.
De har ofte fået at vide, at deres blodprøver “ser fine ud” – og at de må lære at leve med det.
Men det føles ikke rigtigt. For kroppen ændrer sig ikke uden grund.
Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at krop og sind hænger tæt sammen og ikke kan skilles ad.
Hormoner fungerer som kroppens budbringere og spiller en afgørende rolle i samspillet mellem det fysiske og det mentale – og når de er i ubalance, kan det mærkes både i kroppen, energien og tankerne.
Min mission er at hjælpe kvinder, der føler sig trætte, uoplagte og ude af balance, med at forstå, hvad der egentlig foregår i deres krop – og hvorfor.
Mange af de kvinder, jeg møder, har i lang tid kæmpet med symptomer som lav energi, hjernetåge, vægtøgning, uro i kroppen og en følelse af ikke helt at kunne kende sig selv.
De har ofte fået at vide, at deres blodprøver “ser fine ud” – og at de må lære at leve med det.
Men det føles ikke rigtigt. For kroppen ændrer sig ikke uden grund.
Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at krop og sind hænger tæt sammen og ikke kan skilles ad.
Hormoner fungerer som kroppens budbringere og spiller en afgørende rolle i samspillet mellem det fysiske og det mentale – og når de er i ubalance, kan det mærkes både i kroppen, energien og tankerne.
Derfor arbejder jeg systematisk med kroppens biokemi og bruger målrettede laboratorieanalyser til at afdække, hvad der reelt foregår i din krop.
I stedet for at gætte arbejder vi med data – så vi kan finde de bagvedliggende årsager til dine symptomer og sætte ind der, hvor det gør en forskel.
Jeg kombinerer min naturvidenskabelige baggrund med værktøjer fra Functional Medicine, hvor vi ser kroppen som en helhed og arbejder med at løse problemerne frem for blot at lindre symptomerne.
Det betyder, at du ikke længere står alene og prøver dig frem.
Du får en klar retning, en dybere forståelse af din krop – og en plan, der er tilpasset dig.
Jeg er din livline i et system, hvor mange ellers føler sig overset.
Jeg hjælper dig med at finde svarene, skabe overblik og tage de rigtige skridt – så du kan hele krop og sind, og få din energi, styrke og livsglæde tilbage.
Jeg hjælper dig med
Stofskiftesygdom, højt/lavt stofskifte
Autoimmune sygdomme; Hashimotos, Graves
Energiforladthed, træthed, udbrændthed, søvnproblemer, binyretræthed
Dårlig hukommelse, manglende overblik, nedsat koncentrationsevne, lav stresstærskel
Forstoppelse, oppustet, fordøjelsesgener
Gener i overgangsalder og i perimenopause
PMS, smertefulde menstruationer, cyklusgener
Jeg var nået dertil hvor det hele var lige meget
Jeg ved, hvordan det føles at være stresset, udbrændt, deprimeret, udkørt og enormt træt. Jeg har været der selv.
Jeg kender tanken: “det er nemmere, hvis ikke jeg er her” – og hvor skræmmende den er.
Jeg var småbørnsmor til tre piger og havde et spændende job som senior projektleder i den farmaceutiske branche. Min mand og jeg pendlede begge hver dag, og hverdagen kørte som en velsmurt maskine med planlægning, hjælp udefra og masser af ansvar.
Men indeni begyndte noget at forandre sig.
Følelsen af ligegyldighed og meningsløshed kom snigende. En dag stoppede jeg op og kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde følt mig glad.
Mit arbejde var ikke længere spændende.
Mit liv føltes ligegyldigt.
Jeg blev sygemeldt med stress, depression og udbrændthed.
Jeg var syg i måneder med hovedpine, infektioner og en hjerne, der føltes brændt sammen. Jeg kunne ikke engang læse.
Jeg gjorde alt det rigtige.
Gik til psykolog, fik kognitiv terapi, tog medicin, spiste sundt og løb hver dag – ikke fordi jeg havde lyst, men fordi jeg havde fået at vide, at det ville hjælpe.
Men min energi kom ikke tilbage.
Jeg indså, at det liv, jeg levede, havde kørt både min krop og mit sind helt i sænk.
Jeg sagde mit job op.
Jeg vidste, at jeg måtte finde en anden vej – en vej, hvor jeg kunne forstå kroppen, sygdom og samspillet mellem krop og sind.
Jeg begyndte at uddanne mig inden for ernæring.
Men selvom jeg gjorde alt det “rigtige”, fik jeg stadig ikke min energi og mit helbred tilbage.
Sådan kom jeg tilbage til livet igen
I dag ved jeg, hvorfor alt det “rigtige” ikke virkede.
For der var noget i min krop, som var blevet overset.
Jeg fandt ud af, at mit stofskifte var påvirket – uden at det var blevet opdaget.
Samtidig var min krop præget af langvarig stress, hvor stresshormoner som kortisol påvirkede både min energi, mit nervesystem og min hormonbalance.
Og pludselig gav det hele mening.
Min træthed. Min manglende energi. Følelsen af ikke at kunne kende mig selv.
Det blev et vendepunkt for mig.
For jeg indså, at mine symptomer ikke bare var noget, jeg skulle lære at leve med – men noget, der havde en årsag.
I dag ved jeg, hvordan hormoner og biokemi påvirker både kroppen og sindet – og hvordan ubalancer kan vise sig som træthed, stress, tristhed og manglende glæde.
Jeg ved også, at det ikke er nok at forsøge at fjerne symptomerne.
Det afgørende er at finde og arbejde med årsagerne.
Gennem arbejdet med min krop lykkedes det mig gradvist at genopbygge min energi og balance – og jeg kom ud på den anden side uden behov for hverken stofskiftemedicin eller antidepressiv medicin.
Derfor kan jeg hjælpe dig
I dag arbejder jeg med en tilgang baseret på functional medicine, hvor vi ser kroppen som en helhed – og hvor krop og sind konstant påvirker hinanden.
Her handler det ikke om hurtige løsninger, men om at forstå, hvorfor kroppen er kommet i ubalance, og hvad der skal til for at genoprette den.
Jeg finder årsagerne til ubalancer ved at kigge på symptomer, historik, kost og livsstil – og ved at inddrage relevante laboratorieanalyser.
Som en detektiv arbejder jeg med at identificere de faktorer, der påvirker kroppen negativt, og hjælper med at genetablere balancen i kroppens systemer.
Sammen arbejder vi med at støtte kroppen gennem kost, bevægelse, søvn, stressreduktion kemifri livsstil – og vi arbejder samtidig med dine tanker, overbevisninger og mønstre, så krop og sind kan komme i balance.
Alt bliver tilpasset dig og din hverdag.
Jeg har selv gået vejen tilbage til livet.
Tilbage til et liv med energi, motivation og glæde.
Jeg ved, at det kan lade sig gøre.
Og derfor vil jeg hjælpe dig.
Vi starter med at kortlægge dine symptomer, din historik og din hverdag.
Jeg bruger et privat laboratorie, til at relevante test, så vi kan se, hvad der rent faktisk foregår i din biokemi.
I stedet for at gætte arbejder vi med data og en helhedsforståelse af kroppen – så vi kan finde de bagvedliggende årsager til dine symptomer.
Nu kan jeg jo egentlig bare gøre, hvad jeg vil
“Jeg ønskede mig et forløb hos Lise, fordi jeg gerne kende de bagvedliggende årsager til hvorfor min tarmsygdom Morbus Crohn brød ud. Jeg ville gerne finde ud af hvordan jeg med den rigtige levevis kunne holde symptomerne nede, og opnå langvarig kontrol over min tarmbetændelsestilstand.
Jeg var sygemeldt. Jeg var udmattet. Jeg var træt af at være træt. Jeg var træt af at være hende den syge og jeg følte, at min krop arbejdede mod mig.
…
Nu kan jeg jo egentlig bare gøre, hvad jeg vil. Jeg kan tage ud og rejse, og jeg behøver ikke at have de konstante bekymringer jeg før havde.
Jeg føler mig sund. Jeg identificerer mig ikke længere som hende den syge, og jeg føler heller ikke længere, at min krop den arbejder imod mig, men samarbejder, og når jeg giver den opmærksomhed og de rigtige betingelser, så belønner den mig også for det.
…
Lise har med hendes støtte og vejledning bragt mig tættere på mig selv end noget andet nogensinde har gjort.”
Fra rigtig skidt til at fungere normalt igen
… “Jeg var desperat over, hvordan jeg nogensinde skulle få det godt igen — det var mit højeste ønske, men kunne ikke se vejen derhen, før jeg modtog Lises hjælp.
I dag har jeg det godt og er symptomfri. Det har taget et halvt års tid at komme fra rigtig skidt til at fungere normalt igen.
Min glæde, energi og overskud er kommet tilbage. Jeg mærker helt klart en indre ro/balance i sind og krop efter forløbet.
Det tager sin tid og kræver tålmodighed og vedholdenhed, men med de redskaber Lise har givet, så blev jeg langsomt bygget op igen.
Det føles som at få sit indre fundament tilbage – stille og roligt, men meget tydeligt.
Vi kalder Lise herhjemme for ‘Lise lifesaver’ ❤️ af hjertet en varm og stor tak!
Jeg vil til enhver tid anbefale Lise, som er en virkelig sød og rolig person, der formår at skabe tillid, selvom konsultationerne foregår online. Hun møder én der, hvor man er.”
Min baggrund i punktform
Civilingeniør i kemi, DTU, 1993-1998.
Projektleder uddannelse
Kvalitetssikring og validering
Certificeret coach i positiv psykologi
Kostvejleder, Lene Hansson, 2014.
Diplom i ernæring og sundhed, Metropol, 2013-2015.
Anatomi, fysiologi og sygdomslære
Komplementær hormonterapeut, Institut for komplementær hormonterapi, 2014-2016.
Fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi
DNA test certificeringer hos Nordic Laboratories: DNA Mind, DNA Diet, DNA Risk, DNA Health, DNA Core, DNA Hormones, DNA DIO2, DNA Thrombosis, DNA Histamine, DNA Methylation.
Uddannet i tolkning og anvendelse af laboratorieanalyser som eksempelvis DUTCH test, stofskiftetest, DNA test, mikrobiom test (GI map/GI360), mycotoksin test, IgG fødevareintolerance test, kortisol- og stresstest, tungmetalbelastningstest, methyleringstatustest, neurotransmittertest, aminosyretest, organiske syrer test (OAT/OMX/Organix), mitokondriefunktionstest, næringsstofstatus test (Metabolomix),
Kurser og uddannelser hos blandt andet Dr. Carrie Jones, Dr. David Brady, Dr. Shania Seeber, Umahro Cardogan, Kurt N. Woeller, D.O., Dr. Heather Eade, Nordic Laboratories, Kalish Institute of functional medicine, Mosaic Diagnostics, SIBO doctor
Klar til næste skridt?
Måske kan du genkende noget af det, jeg har delt.
Du behøver ikke finde vejen alene.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at booke en afklarende samtale.