Stofskiftet handler om kroppens evne til at omsætte mad til energi – en proces, som styres af skjoldbruskkirtlen gennem hormonerne T3 og T4. Disse hormoner påvirker stort set alle kroppens celler og har betydning for energi, vægt, humør, søvn og fordøjelse. Når denne hormonbalance forstyrres, som ved lavt stofskifte, mærkes det ofte på energiniveau, temperaturregulering og vægt. Stofskiftet hænger tæt sammen med mange systemer i kroppen – især stresshormoner, fordøjelse og immunsystemet. I mit arbejde ser jeg på stofskiftet som en del af et større samspil i kroppen. Når vi ønsker at genoprette et sundt stofskifte, skal vi derfor se på hele kroppen – ikke kun skjoldbruskkirtlen.

Hvordan påvirker lavt stofskifte din krop?

Lavt stofskifte (hypothyroidisme) opstår, når kroppen ikke producerer nok aktive stofskiftehormoner. Det kan give symptomer som træthed, vægtøgning, kuldskærhed, hårtab, tørt hår og hud, nedsat koncentration og lavt humør. En meget almindelig årsag til lavt stofskifte er Hashimotos thyroiditis, en autoimmun tilstand hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen. Andre årsager kan være langvarig stress, ubalancer i HPA-aksen (kroppens stresssystem), næringsmangler eller problemer i fordøjelsen. Jeg arbejder altid med at finde årsagen bag ubalancen. Det handler ikke kun om hormonerne – men om at forstå, hvorfor kroppen er kommet ud af balance, og hvordan vi kan støtte den tilbage til normal funktion gennem kost, livsstil og målrettede tiltag.

Årsager til lavt stofskifte: Hvad kan du gøre?

Lavt stofskifte kan opstå af mange grunde, og der er sjældent kun én faktor. I min tilgang til komplementær hormonterapi og funktionel medicin er målet at finde de bagvedliggende årsager – ikke blot at lindre symptomerne. Nogle af de mest almindelige årsager kan være:

• Autoimmunitet (Hashimoto’s thyroiditis) – hvor kroppen danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen.
• Langvarig stress – som påvirker HPA-aksen og dermed hormonbalancen.
• Tarmubalance og inflammation – som kan hæmme optagelsen af vigtige næringsstoffer og skabe immunologisk stress.
• Næringsmangler – f.eks. selen, zink, jern, jod og D-vitamin, som alle spiller en rolle for skjoldbruskkirtlens funktion.

I stedet for hurtige løsninger handler det om at arbejde med kroppen – gennem kost, ro, søvn, bevægelse og målrettet støtte til skjoldbruskkirtlen. Når vi begynder at adressere årsagerne, oplever mange, at energien, humøret og vægten gradvist kommer i bedre balance.

Læs mere om årsagerne til lavt stofskifte og hvordan du kan arbejde med dem

Kost til lavt stofskifte: Hvad skal du spise og undgå?

Kost spiller en stor rolle i arbejdet med lavt stofskifte – men der findes ikke én diæt, der passer til alle. Jeg anbefaler en antiinflammatorisk, næringsrig og stabiliserende kost, som støtter immunforsvaret, tarmen, stofskiftet og hormonbalancen. Fokus er på at spise rigtig mad – uforarbejdet, varieret og rig på grøntsager, protein og sunde fedtstoffer. Mange har gavn af at udelukke de fødevarer, de ikke tåler, for at dæmpe inflammation og støtte kroppens heling. Læs om AIP-diæten til Hashimoto’s og autoimmunt lavt stofskifte her.  Nogle af de kostprincipper, jeg ofte arbejder med, er:

• Anti-inflammatorisk mad – masser af grøntsager, sunde fedtstoffer (fx olivenolie, avocado, fisk) og kvalitetsprotein.
• Balanceret blodsukker – undgå store udsving i energi og sukkertrang.
• Individuel tilpasning – nogle har gavn af at afprøve fx AIP-kost (Autoimmun protokol diæt) i en periode.
• Støt tarmen – en sund tarm er forudsætningen for et sundt stofskifte.

Kost handler ikke om at “booste” stofskiftet, men om at skabe de rette betingelser for, at kroppen kan finde balancen igen. Læs mere om kost til lavt stofskifte her

Boost dit stofskifte – på den naturlige måde

For mig handler det ikke om hurtige “stofskifte-boostere” eller enkelte superfoods, men om at genopbygge kroppens energi og balance gennem helhedsorienteret støtte. Når kroppen får ro, næring og de rette betingelser, begynder stofskiftet at fungere bedre. Det betyder blandt andet at:

• støtte binyrefunktionen og stressresponsen (HPA-aksen)
• skabe balance i tarmen
• arbejde med søvn, restitution og ro
• tilføre kroppen de rigtige næringsstoffer gennem maden

Jeg arbejder med personlige forløb, hvor disse områder kortlægges og justeres trin for trin. Målet er ikke at presse kroppen, men at skabe de bedste betingelser for, at den kan finde sin naturlige balance igen. Læs mere om, hvordan du kan støtte dit stofskifte naturligt

Hvordan måler man stofskiftet?

Hvis du har mistanke om, at dit stofskifte er ude af balance, bør du starte med en grundig test. Din læge måler TSH, og måske T4, men hos mange med stofskiftesymptomer giver de standardtest ikke hele billedet. I mine forløb arbejder jeg med en funktionel testtilgang, hvor jeg ser på både hormoner, antistoffer og relaterede systemer som binyrer, kønshormoner og tarmfunktion. Det kan fx gøres via:

• Blodspot prøver for TSH, fT4, fT3 og anti-TPO
• DUTCH-test for kortisol og kønshormoner
• Tarmtests for bakterieflora og inflammation

Formålet er at få indsigt i, hvor ubalancen starter, så du kan arbejde målrettet – ikke bare symptomlindre. Læs mere om stofskiftet og blodprøver her

Højt stofskifte

Højt stofskifte (hyperthyroidisme) er den modsatte ubalance – hvor skjoldbruskkirtlen producerer for mange hormoner. Det kan give symptomer som hjertebanken, vægttab, rastløshed, svedeture, søvnbesvær og indre uro. Jeg arbejder primært med lavt stofskifte, men møder også klienter med højt stofskifte – ofte som en del af en autoimmun reaktion (Graves sygdom). Her handler mit arbejde om at støtte kroppen tilbage i balance, dæmpe inflammation og berolige immunsystemet – gennem stressreduktion, stabil kost, ro i nervesystemet og fokus på tarm og leverfunktion. Formålet er ikke at erstatte medicinsk behandling, men at understøtte kroppens evne til at hele og stabilisere sig gennem en helhedsorienteret tilgang.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Indlægget Stofskifte Guide blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Mange af mine klienter oplever, at de ikke får nok hjælp gennem medicin alene, og begynder at søge efter måder at støtte kroppen indefra. Her kan AIP diæt være et vigtigt redskab. I dette blogindlæg får du en grundig introduktion til, hvad autoimmunitet er, hvordan Hashimotos fører til lavt stofskifte, hvad AIP diæt er, hvorfor den kan hjælpe, hvilke fødevarer du skal undgå, hvad du skal spise, forskellen på AIP og antiinflammatorisk kost, samt konkrete forslag til måltider.

Hvad er autoimmunitet – og hvorfor giver Hashimotos lavt stofskifte?

Autoimmunitet betyder, at dit immunsystem begynder at angribe kroppens egne væv. Normalt beskytter immunforsvaret dig mod virus, bakterier og andre trusler. Men ved autoimmune sygdomme sker der en fejltagelse: immunforsvaret ser dele af kroppen som “fjenden” og går til angreb.

Ved Hashimotos er det skjoldbruskkirtlen, der er under angreb. Kroppen producerer antistoffer, som gradvist ødelægger skjoldbruskkirtlens væv. Over tid mister kirtlen evnen til at producere tilstrækkelige mængder af stofskiftehormonerne T4 og T3. Det betyder, at hele kroppens stofskifteprocesser går langsommere – som om nogen har skruet ned for din indre motor.

Typiske symptomer på lavt stofskifte ved Hashimotos

• Uforklarlig vægtøgning
• Konstant træthed
• Kuldeintolerance
• Tør hud og hårtab
• Hævelse i ansigt eller hænder
• Hukommelses- og koncentrationsproblemer

Cirka 80% af alle, der har lavt stofskifte, har Hashimotos.

Hvad er AIP diæt – og hvorfor virker den?

AIP diæt står for Autoimmune Protocol. Den er udviklet som en særlig version af paleo-diæten, der går endnu længere i at fjerne fødevarer, som kan trigge immunforsvaret, skabe inflammation eller irritere tarmen.

Grundtanken er, at mange autoimmune sygdomme – herunder Hashimotos – hænger sammen med kronisk inflammation og en utæt tarmbarriere (leaky gut). Når tarmbarrieren er svækket, kan ufordøjede madpartikler, bakterier og toksiner slippe ud i blodbanen. Det aktiverer immunforsvaret, og kan forværre autoimmune reaktioner.

AIP diæt hjælper ved

• At fjerne potentielle inflammationskilder fra kosten.
• At give tarmen ro til at hele ved at spise næringsrig mad.
• At genskabe immunbalancen og dæmpe den autoimmune reaktion ved at fjerne det, der konstant provokerer immunforsvaret.

Flere studier har vist, at AIP diæt kan reducere inflammationsmarkører, forbedre livskvaliteten og mindske symptomer hos personer med autoimmune sygdomme – også selvom blodprøverne ikke altid ændrer sig markant [1, 2, 3].

Fødevarer, der skal udelades på AIP diæt

En vigtig del af AIP diæt er eliminationsfasen, hvor man i typisk 30–90 dage helt udelader visse fødevarer. Disse fødevarer kan enten være direkte inflammationsfremmende eller være kendt for at kunne irritere tarmen og trigge immunreaktioner.

Fødevarer, der skal undgås

• Kornprodukter: Alle former for glutenholdige og glutenfrie korn (hvede, rug, byg, havre, majs, ris m.fl.).
• Pseudo-korn: Quinoa, amarant, boghvede.
• Mejeriprodukter: Mælk, ost, yoghurt, smør, fløde, m.m.
• Æg: Både hvider og blommer.
• Nødder og frø: Inklusive frøbaserede krydderier som sennep og kommen.
• Bælgfrugter: Bønner, linser, kikærter, soja.
• Natskyggeplanter: Tomat, peber, aubergine, kartofler (se særskilt afsnit nedenfor).
• Forarbejdede fødevarer: Raffineret sukker, kunstige sødemidler, konserveringsmidler, smagsforstærkere og forarbejdet mad.
• Vegetabilske olier: Raps-, solsikke-, soja- og majsolie.
• Koffein, kakao og alkohol: Kaffe, sort/grøn te, vin, øl, spiritus, kakao, chokolade.

Formålet med denne udelukkelse er at fjerne alt, der potentielt kan fodre inflammationen eller vedligeholde en utæt tarm.

Hvad er natskyggeplanter – og hvorfor undgå dem på AIP diæt?

Natskyggeplanter (på engelsk “nightshades”) er en plantefamilie, der inkluderer blandt andet tomat, aubergine, peberfrugt, chili og kartofler.

De indeholder naturlige kemiske stoffer kaldet alkaloider, som planten bruger til at beskytte sig mod skadedyr. Hos nogle mennesker – især dem med autoimmune sygdomme – kan disse alkaloider irritere tarmvæggen, stimulere immunforsvaret og forværre inflammation.

Eksempler på natskyggeplanter

• Tomat og tomatprodukter (sovs, puré, ketchup)
• Peberfrugt (rød, gul, grøn)
• Chili og paprika (inkl. krydderier)
• Aubergine
• Hvid kartoffel (men ikke sød kartoffel – den er ikke i samme familie)

På AIP diæt udelades natskyggeplanter helt i eliminationsfasen. Efter denne fase kan man eventuelt teste dem enkeltvis for at se, om kroppen reagerer.

Fødevarer, du kan spise på AIP diæt

Selvom listen over “nej tak”-fødevarer er lang, er der stadig masser af lækker og nærende mad at vælge imellem på AIP diæt. Fokus er på hel, uforarbejdet, næringstæt mad, der støtter kroppen og dæmper inflammation.

Eksempler på tilladte fødevarer

• Kød, fjerkræ, fisk og skaldyr: Vildtfanget fisk og skaldyr, økologiske og frilands kød og fjerkræ.
• Indmad: Lever, hjerte, nyrer.
• Grøntsager: Alle undtagen natskyggeplanter.
• Sunde fedtstoffer: Kokos, oliven, avocado, andefedt.
• Frugt og bær.
• Urter og krydderier: Friske urter som basilikum, rosmarin, timian (dog ikke frøbaserede krydderier).
• Bone broth: Langtidskogt benbouillon rig på kollagen og mineraler.

AIP diæt er ikke det samme som antiinflammatorisk kost

Det er vigtigt at forstå, at AIP diæt ikke er det samme som en generel antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost handler primært om at vælge fødevarer, der dæmper inflammation – som fisk, bær, grøntsager, fuldkorn, nødder, olivenolie – uden nødvendigvis at udelukke hele fødevaregrupper.

AIP diæt er derimod mere restriktiv og designet specifikt til autoimmune sygdomme. Den fjerner mange fødevarer, der ellers regnes som sunde (fx æg, nødder, bælgfrugter), fordi de kan trigge immunreaktioner hos nogle med autoimmunitet.

Kort sagt

Antiinflammatorisk kost → bredt fokus på at mindske inflammation hos alle.
AIP diæt → målrettet protokol til at identificere og fjerne personlige kosttriggere ved autoimmun sygdom.

Måltidsforslag på AIP diæt

En af de største udfordringer ved at starte på AIP diæt er at finde på måltider, der både er tilladte, nærende og tilfredsstillende. Her er nogle ideer:

Morgenmad

• Grøntsagsbouillon med kylling: En varm, nærende start på dagen, der støtter fordøjelsen.
• AIP smoothie: Blend bær, kokosmælk, kollagenpulver og frisk spinat.

Frokost

• Salat med dampet laks: Spinat, dampet laks, avocado og olivenolie.
• Varm rosenkålssalat: Ristet rosenkål med stykker af lam og frisk pære.

Aftensmad

• Mørk sej med dampet grønkål: Server med moset butternut squash.
• Ovnbagt sød kartoffel: Fyldt med pulled kalkun og dampet broccoli.

Er AIP diæt for alle?

Selvom AIP diæt kan være et effektivt redskab for mange med autoimmune sygdomme, er den ikke egnet til:

• Gravide eller ammende.
• Personer med leversygdom eller nyresygdom.
• Personer med eller tidligere spiseforstyrrelser.

Få hjælp til at komme godt i gang med AIP diæt

Det kan være en stor omvæltning at ændre kosten – især når man samtidig kæmper med lavt stofskifte og manglende energi.

I mit Plusdage stofskifteforløb får du opskrifter, kostguides, indkøbslister og personlig vejledning i 6 måneder, så du trin for trin kan tilpasse AIP diæten til din hverdag. Du står ikke alene med spørgsmål, udfordringer og tilpasninger – vi følges ad hele vejen, så du kan mærke effekten på din energi, fordøjelse og velvære.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Abbott RD, et al. “Efficacy of the Autoimmune Protocol Diet on Quality of Life in Hashimoto’s Thyroiditis.” Cureus. 2019.
• Białecka A, et al. “Autoimmune protocol diet in Hashimoto’s thyroiditis – a pilot study.” Postepy Hig Med Dosw. 2023.
• Konijeti GG, et al. “Efficacy of the Autoimmune Protocol Diet for Inflammatory Bowel Disease.” Inflamm Bowel Dis. 2017.

Indlægget Kom i gang med AIP Diæt: Autoimmun kost til lavt stofskifte blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Og som du rent faktisk kan lave på bare 5 minutter.

Har du lavt stofskifte, og vil du vide, hvordan du spiser dig til et bedre stofskifte?

Dit stofskifte styres af stofskiftehormoner, som sørger for, at der dannes energi i alle dine celler.

Energi, som du skal bruge til at forny celler, hår, hud, til at tænke, til at bevæge dig, til at fordøje din mad og udskille affaldsstoffer – og meget mere.

Ved lavt stofskifte dannes der ikke nok energi i din krop.

Stofskiftehormoner dannes af den mad, du spiser. Derfor kan du hjælpe din krop med at danne stofskiftehormoner, når du spiser stofskiftebalancerende næringsstoffer.

Er du i tvivl om du har lavt stofskifte?

Læs mere om symptomerne på lavt stofskifte

Indlægget Boost dit stofskifte med smoothies blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Autoimmunitet er årsag til over 85 % af alle tilfælde af lavt stofskifte. Ved at justere kosten kan du sørge for at kroppen har de næringsstoffer, der skal bruges til dannelse af stofskiftehormoner og til at støtte immunsystemet, så det dæmper angrebet på skjoldbruskkirtlen og derved støtter skjoldbruskkirtlens funktion. Nogen mener, at kosten ikke har noget med stofskiftet at gøre, men det er helt forkert. Stofskiftehormonerne er direkte påvirket, at den mad vi spiser.

Det er vigtigt at understrege at der ikke findes en ”one-size-fits-all”, når det handler om kost og stofskifte. Derfor vil jeg altid anbefale, at du booker et af mine 1:1 online forløb, hvor jeg kan give min bedste anbefaling til, hvordan du skal spise, hvis du vil have dit stofskifte tilbage på rette køl.

Der findes alligevel nogen generelle kostråd, som er gode at følge, hvis du har lavt stofskifte og ønsker at ændre det via kosten.

Få din personligt tilpassede stofskiftekost – Læs mere om 1-1 forløb

Jod

Jod findes især i tang, fisk og skaldyr, æg og jodberiget salt. Hvis du ikke har nok jod i blodet, kan din skjoldbruskkirtel simpelthen ikke producere nok stofskiftehormoner. T4-hormonet består nemlig af fire jodatomer, og skjoldbruskkirtlen har brug for jod for at kunne danne stofskiftehormonet T4

Oksekød, kylling og animalsk protein

Oksekød, kylling og animalske proteiner er komplette proteiner, da de indeholder alle ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Disse aminosyrer er afgørende for immunforsvaret og kroppens opbygning. Derudover bidrager animalske proteiner med flere vigtige næringsstoffer, som bidrager til skjoldbruskkirtels funktion, herunder selen, zink, jern og tyrosin.

Selen
Selen er vigtigt for, at kroppen kan omdanne stofskiftehormonet T4-til det aktive stofskiftehormon T3. T3 er 4 gange bedre til at sætte gang i energidannelsen i kroppens celler som T, og derfor er det vigtigt at T4 kan omdannes til T3 i kroppen. Selen hjælper også med at neutralisere skadelige biprodukter fra jodomdannelsen i skjoldbruskkirtlen, som kan føre til autoimmune reaktioner. Studier har vist, at folk med lavt stofskifte, der øger deres daglige selenindtag til 200 mcg, kan reducere skjoldbruskkirtelantistoffer markant og derved dæmpe den autoimmune reaktion, der kan ødelægge skjoldbruskkirtlen. Nogen af de bedste kilder til selen er paranødder, fisk og kød.

Du kan læse mere om T3 og T4 i mit andet blogindlæg om stofskiftet og blodprøver.

Zink

Zink spiller en afgørende rolle for stofskiftet og skjoldbruskkirtlens sundhed. Det hjælper med omdannelsen af T4-hormonet til T3 (de mere aktive form), som er nødvendig for at opretholde et normalt stofskifte. Zink er også involveret i aktiveringen af hypothalamus-receptorer, som overvåger og regulerer skjoldbruskkirtelhormonproduktionen. Nogen af de mest zink-holdige fødevarer du kan spise, er østers, oksekød og kylling.

Jern & tyrosin

Jern og tyrosin spiller afgørende roller i skjoldbruskkirtlens funktion. Når du indtager jod som jodid, omdanner kroppen det til jod ved hjælp af et enzym, der kræver jern. Herefter kombineres jod med tyrosin for at danne skjoldbruskkirtelhormoner. Jern, selen og zink er også nødvendige for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Det understreger, hvor afhængig skjoldbruskkirtlen er af disse næringsstoffer for effektiv hormonproduktion og -aktivering. Gode kilder til jern er vildt, oksekød, svinekød, lever og fjerkræ (vælg altid økologisk og fritgående opdræt).

Grønne bladgrøntsager

Bladgrøntsager forstås b.la. som grønkål, spinat, rucola, brøndkarse og bok choy. Disse fødevarer er en fantastisk kilde til B-vitamin og magnesium, samtidig er din skjoldbruskkirtel og hele dit immunsystem afhængige af et væld af B-vitaminer for at fungere effektivt.

De følgende B-vitaminer findes i grønne bladgrøntsager:

• B1 (Thiamin): Støtter cellefornyelse og beskytter immunsystemet.
• B2 (Riboflavin): Virker som en antioxidant, der bekæmper frie radikaler og beskytter skjoldbruskkirtlen.
• B3 (Niacin): Virker anti-inflammatorisk.
• B9 (Folat): Vigtigt for DNA-syntese, cellevækst og methylering, især hos dem med MTHFR-mutationer.

Mange bladgrøntsager er fyldt med næringsstoffer og antioxidanter, som styrker immunsystemet. Kål og spinat indeholder dog også goitrogener. Goitrogener har tidligere været meget skældt ud, da de kan hæmme skjoldbruskkirtlens hormonproduktion ved at reducere jodoptagelsen. Dette sker dog oftest kun ved jodmangel.

Men jeg vil bestemt mene, at deres sundhedsmæssige fordele opvejer de potentielle ulemper. Ved at tilberede grøntsagerne reduceres deres goitrogene effekt. Sørg for at spise jodrige fødevarer så skjoldbruskkirtlen får de bedst mulige betingelser.

Magnesium er afgørende for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Forskning viser, at lave magnesiumniveauer er forbundet med en øget risiko for forhøjede thyroglobulin-antistoffer (TgAB) og en højere risiko for lavt stofskifte.

Læs mere om 1-1 forløb

Laks

Omega-3-fedtsyrerne i laks kan reducere inflammation, sænke blodtrykket og mindske inflammation. Omega-3-fedtsyreren hjælper også skjoldbruskkirtelhormonerne med at trænge ind i cellerne, så de kan udføre deres funktion. Vælg altid vildt fanget fisk. Laks er desuden rig på B-vitaminer og D-vitaminer, som er vigtig for immunsystemet. D-vitamin er nødvendigt for, at jod kan bruges til dannelse af thyroideahormoner. Ved utilstrækkelige niveauer af D-vitamin ses ofte et fald i niveauerne af frit T4, og nogle gange også frit T3, som begge er vigtige for et normal stofskifte og energidannelse i kroppen.

Avocado

Avocadoer er unikke ved at indeholde monoumættede sunde fedtstoffer og 20 forskellige vitaminer og mineraler, herunder B-vitaminer, jern, zink, K-vitamin og folat, som hjælper med at reducere inflammation og støtter immunforsvaret. Ernæringsmæssigt betragtes avocadoer som en kilde til sundt fedt, da de består af 77 % plantebaseret fedtstof.

Gulerødder, søde kartofter og orange frugter og grøntsager

Orange frugter og grøntsager er fyldt med vitamin A, som understøtter immunforsvaret og hjælper det aktive skjoldbruskkirtelhormon med at trænge ind i cellerne. Skjoldbruskkirtlens receptor er afhængig af retinol (aktivt A-vitamin). Da ikke alle effektivt kan omdanne betacaroten til retinol, er det især vigtigt for vegetarer og veganere at være opmærksomme på deres A-vitaminindtag. Orange frugter og grøntsager indeholder også C-vitamin, som øger aktiviteten af hvide blodlegemer, en vigtig del af immunsystemet.

Gulerødder og søde kartofler er rige på beta-caroten, som styrker immunsystemet ved at stimulere T-cellerne og antistofferne, der beskytter mod infektioner. Gulerødder har også antiseptiske og antibakterielle egenskaber, der fremmer immuniteten. Derudover bidrager søde kartofler med immununderstøttende næringsstoffer som C-vitamin, B-vitaminer, jern og fosfor.

Spis dig til et bedre stofskifte

Hvis du følger disse kostråd, er du godt på vej. Jeg vil dog fortsat opfordre til, at du booker et online forløb, så vi sammen kan finde rodårsagen til at netop du har lavt stofskifte. Når du finder rodårsagen, kan du lagt lettere indrette din kost og hverdag, så du får mest balance i dine hormoner. Jeg vil med glæde hjælpe dig!

Få hjælp til din personlige stofskiftekost – Læs mere om 1-1 forløb

FAQ – Lavt stofskifte og kost

Hvad kan man spise ved lavt stofskifte?

Ved lavt stofskifte er det vigtigt at spise en kost rig på næringsstoffer, der støtter dannelsen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen. Fisk, skaldyr, nødder, grønne bladgrøntsager, rodfrugter og æg er ideelle valg. Sørg for at inkludere nok protein, der indeholder aminosyren tyrosin, som stofskiftehormoner dannes ud fra, samt kostfibre, der støtter fordøjelsen og hjælper immunforsvaret med at dæmpe inflammation.

Hvad skal man undgå at spise ved lavt stofskifte?

Visse fødevarer kan hæmme dannelsen af stofskiftehormoner, herunder soja og stærkt forarbejdede fødevarer. For meget sukker og simple kulhydrater kan påvirke stofskiftet negativt. Det kan også være en fordel at undgå gluten og mejeriprodukter – især ved autoimmun stofskiftesygdom som Hashimoto’s eller Graves.

Hvordan taber man sig med lavt stofskifte?

Vægttab ved lavt stofskifte kræver en kombination af kost og motion. En antiinflammatorisk kost med grøntsager, magert protein og sunde fedtstoffer, samt begrænsning af kulhydrater, er effektiv. Regelmæssig fysisk aktivitet – især styrketræning – kan øge muskelmassen, hvilket hæver forbrændingen og støtter vægttab.

Hvilken rolle spiller jod, zink og selen i stofskiftet?

Jod, zink og selen er essentielle mineraler for skjoldbruskkirtlens funktion. Jod bruges til at producere hormonet T4, mens selen og zink er nødvendige for omdannelse af T4 til det aktive hormon T3. De er derfor vigtige for at opretholde et sundt stofskifte og bør indgå som del af en balanceret kost.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Anna-Mariia Shulhai , Roberta Rotondo1, Maddalena Petraroli , Viviana Patianna , Barbara Predieri , Lorenzo Iughetti , Susanna Esposito 1,2, Maria Elisabeth Street. The Role of Nutrition on Thyroid Function.
  
• Kim, D. (2017). The role of vitamin D in thyroid diseases.
  
• Mazokopakis, E. E., & Kotsiris, D. A. (2014). Hashimoto’s autoimmune thyroiditis and vitamin D deficiency.
  
• Rabbani et al., 2021 – Randomized study: Zinc, Vitamin A and Magnesium supplementation
• Roland Gartner, Barbara H Gasnier, Johannes W Dietrich, Bjarne Krebs, Matthias W A Angstwurm. JCEM. 2002. Selenium Supplementation in Patients with Autoimmune Thyroiditis Decreases Thyroid Peroxidase Antibodies Concentrations.
• Artemis P Simopoulos. NCBI. 2002. Omega-3 Fatty Acids in Inflammation and Autoimmune Disease.
  
• Juliana Soares Severo, Jennifer Beatriz Silva Morais, Taynáh Emannuelle Coelho de Freitas, Ana Letícia Pereira Andrade, Mayara Monte Feitosa, Larissa Cristina Fontenelle, Ana Raquel Soares de Oliveira, Kyria Jayanne Clímaco Cruz, and Dilina do Nascimento Marreiro. The Role of Zinc in Thyroid Hormones Metabolism.
• Amal Mohammed Husein Mackawy , Bushra Mohammed Al-ayed ^,Bashayer Mater Al-rashidi Vitamin D Deficiency and Its Association with Thyroid Disease.

Indlægget Lavt stofskifte kost – Hvad skal man spise ved lavt stofskifte? blev først udgivet på Lise Bøgsted.