Hvad er stofskiftet, og hvad laver stofskiftehormonerne?
Stofskiftet er helt basalt set den proces, der søger for, at der dannes energi i vores krop. Det er den proces, der nedbryder madvarers molekyler og omsætter det til energi, hvilket betyder, at stofskiftet har en afgørende betydning for alle kroppens celler.
Det gælder ikke kun effektiviteten af dit fordøjelsessystem, som mange forbinder stofskiftet med, men også hjertemusklens evne til at trække sig sammen, din vejrtrækning, udviklingen af dine knogler og meget mere.
Denne energidannelsesproces er styret af vores stofskiftehormoner – nærmere bestemt hormonerne T4 og T3. Stofskiftehormonerne bestemmer med andre ord, hvilket tempo vores energidannelsesproces kører i, og derfor om du har en høj, normal eller lav stofskiftefunktion.
Hvordan dannes stofskiftehormonerne?
Vores hjerne er designet til at modtage og koordinere signaler fra alle vores sanser, og derfor sidder den hele tiden og overvåger vores krop med henblik på at sikre, at den har alt det, den har brug for. I forbindelse med stofskiftet overvåger den derfor også, hvor meget energi, kroppen har brug for i løbet af dagen.
I denne energidannelsesproces udskiller hjernen et signalhormon, der hedder TSH, som vandrer afsted i blodet og når frem til vores skjoldbruskkirtel, hvor stofskiftehormonerne dannes.
Skjoldbruskkirtlen sætter herefter gang i dannelsen af T4-stofskiftehormonet, der frigives i blodet og cirkulerer rundt i vores væv og celler. T4-stofskiftehormonet har ansvaret for at give besked til cellerne om, hvor meget der skal forbrændes i vores såkaldte kraftværker (nærmere bestemt mitokondrierne).
I skjoldbruskkirtlen dannes der også en smule af det stofskiftehormon, vi kalder for T3. Størstedelen af T3-stofskiftehormonet dannes dog ude i vores væv og organer, når T4 omdannes til T3.
Stofskiftehormonet T3 har en langt højere aktivitet end T4, så derfor er det vigtigt at også T3 bliver målt, når man analyserer stofskiftet.
Helt kort kan man derfor sige, at jo højere en mængde TSH, hjernen udskiller, jo større et signal sendes der til skjoldbruskkirtlen om at lave en højere mængde T4.
Dette kaldes også en feedback regulering, hvor et hormon regulerer udskillelsen af et andet hormon. Det er altså i kraft af denne feedback regulering, at stofskiftehormoner dannes, og der sættes gang i forbrændingen i vores kraftværker.
Symptomer på lavt stofskifte
- Svag, langsom hjerterytme
- Udtalt træthed
- Muskelsvaghed
- Kuldskærhed
- Øget vægt, trods nedsat appetit
- Depression
- Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
- Fortykket hud
- Forhøjet kolesterol
- Hæs og dyb stemme
- Struma (forstørret skjoldbruskkirtel), synkebesvær
- Infertilitet, spontan abort i første trimester
- Hårtåb, tørt hår, usunde negle, tab af yderste tredjedel af øjenbryn
- Hævelse i ansigtet, poser under øjnene
Symptomer på højt stofskifte
- Hurtig hjerterytme, hjertebanken
- Rysten især på hænderne
- Muskelsmerter, muskelsvaghed
- Rastløshed, nervøsitet, angst, hyperaktivitet
- Koncentrationsbesvær
- Udtalt træthed, søvnproblemer
- Svedtendens, varmeintolerance
- Ændring af øjnene
- Diarré og/eller opkast
- Struma (forstørret skjoldbruskkirtel), synkebesvær
- Vægttab på trods af normal eller øget appetit
- Hedeture og svedeture
- Uregelmæssig menstruation og infertilitet
- Øjensygdom (udstående øjne)
- Hudlæsioner, særligt over skinnebenene (pretibial myxødem)
Få en omfavnende vurdering af din stofskiftefunktion
Hvis du er interesseret i at få en vurdering af din personlige stofskiftefunktion, er du kommet til det rette sted. Når stofskiftefunktionen skal vurderes hos din læge, vil dette blive gjort ved at få taget blodprøver, men det er desværre standarden for stofskifteblodprøver, at man kun måler det, der hedder TSH.
I min praksis anvender jeg en langt mere omfavnende vurdering af din stofskiftefunktion gennem laboratorieanalyser. Her vil du få en stofskifteanalyse, hvor der ikke alene måles TSH, men også de stofskiftehormoner, du har frit i kroppen og i blodet. Dette kaldes også frit T4 og frit T3 – det er med andre ord stofskiftehormoner, der ikke er bundet til et transportprotein, hvilket gør at de er biologisk aktive. Dette giver et meget bedre billede af din faktiske stofskiftefunktion.
Nogle stofskiftesygdomme skyldes autoimmune reaktioner, hvor immunforsvaret ved en fejl begynder at lave ravage på kroppens eget væv og heraf skjoldbruskkirtlen, hvilket kan føre til et højt eller lavt stofskifte. Det er derfor ikke kun mængden af TSH, der afgør din stofskiftefunktion.
I forbindelse med stofskifteanalyser måles antistoffer i dit blod, og der analyseres for anti-TPO eller TRAb. Hos personer med et lavt stofskifte vil man ofte finde, at stofskifteblodprøven viser et højere antal af TPO-antistoffer, hvor en person med et højt stofskifte vil have flere TRAb-antistoffer.
Stresshormonet kortisol påvirker hvordan stofskiftehormonerne fungerer
En anden ting, som jeg prioriterer at arbejde med i min praksis som hormonterapeut, er kortisol og dets betydning for din stofskiftefunktion. De fleste kender nok kortisol som et hormon, kroppen producerer i stressede situationer, men det er ikke kortisols eneste virkning.
Alt afhængig af om du har et højt eller lavt kortisolniveau, vil det ændre på stofskiftehormonernes virkningsgrad, og hvordan de får lov til at blive dannet. Når man derfor skal undersøge årsagerne til et lavt eller højt stofskifte, bør man altid inkludere en undersøgelse af kortisolniveauet. Det er vigtigt, fordi en regulering af kortisolniveauet altså kan have en meget positiv effekt på dit stofskifte og dine energidannelsesprocesser.
Så nemt tager du stofskiftehormontest derhjemme
Stofskiftehormontesten er praktisk og enkel at tage hjemme.
Jeg anvender stofskiftetest fra Nordic Laboratories, og en af største fordele er, at du kan tage testen hjemme. Du behøver ikke at få taget en blodprøve, men du kan derimod nøjes at tage en blodprik, som hvis du måler dit blodsukker. Dette fjerner behovet for at besøge en klinik eller et laboratorium, hvilket sparer tid og reducerer stress. Testen er designet til at være brugervenlig, med klare instruktioner, der sikrer, at du nemt kan indsamle prøverne korrekt.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om et personligt forløb med stofskifte (og kortisol) laboratorieanalyser, så udfyld kontaktformularen og skriv til mig:
Vil du have styr på stofskiftet og få din energi, kvikke hjerne og sunde krop tilbage ?
Så venter dit nye liv på dig lige her!
Blogindlægget er skrevet af komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.
Læs mere om Lise og hendes baggrund her.
FAQ – Stofskifte og blodprøver
Hvordan måler man stofskiftet?
Stofskiftet måles gennem blodprøver, der tester niveauerne af TSH (Thyroid Stimulating Hormone), T3 og T4. En høj TSH-værdi kan indikere lavt stofskifte, da kroppen forsøger at stimulere skjoldbruskkirtlen til at producere flere hormoner.
Hvilke blodprøver viser stofskiftet?
De vigtigste blodprøver til at vurdere stofskiftet er TSH, Frit T3 og Frit T4. TSH er den primære indikator for skjoldbruskkirtlens aktivitet, mens Frit T3 og Frit T4 viser niveauerne af de hormoner, der styrer kroppens forbrænding. Hvis TSH er forhøjet og T3/T4 er lave, kan det indikere lavt stofskifte.
Hvordan tester man for lavt stofskifte?
For at teste for lavt stofskifte måles TSH via en blodprøve hos lægen eller ved et privat laboratorie. Det er vigtigt også at måle Frit T4 og Frit T3, da disse kan være unormale selvom TSH ligger indenfor normalen. Forhøjet TSH eller lave T3/T4-niveauer kan indikere lavt stofskifte.
Hvordan tjekker man stofskifte hos lægen?
Lægen starter typisk med at måle TSH. Hvis TSH ligger udenfor normalen, analyseres ofte også Frit T4 og eventuelt Frit T3. Bemærk at selv om TSH er normal, kan T4/T3 være uden for normalen, og det er derfor vigtigt at Frit T4 og Frit T3 også bliver målt. Kombinationen af TSH, Frit T4 og Frit T3 giver en klar indikation af skjoldbruskkirtlens funktion og behovet for eventuel behandling.
Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.
Læs mere om Lise og hendes baggrund her.
Referencer
Thyrotropin (TSH) – Lægehåndbogen
Thyroidea autoantistoffer – Lægehåndbogen
Thyroideahormoner – Lægehåndbogen
Muhammad A. Shahid; Muhammad A. Ashraf; Sandeep Sharma. Physiology, Thyroid Hormone.
Richard Lord, and J. Alexander Bralley. Laboratory Evaluations for Integrative and Functional Medicine.
