5 tegn på at du måske har PCO(S)/PMOS

PCOS har fået nyt navn i maj 2026: PMOS (Polyendokrin metabolisk ovariesyndrom).

Kvindekroppen er i stand til mange vilde og fascinerende ting. En gang imellem sker det bare alligevel, at den ikke fungerer helt som vi godt kunne tænke os det – faktisk sker det ofte for mange. Én af de ting der kan forekomme kaldes PCO(S)/PMOS.

Det er vigtigt at have for øje at PCO og PCOS/PMOS er to forskellige ting. Hvis vi taler om PCO er det en tilstand hvor ægblærerne har stoppet deres udvikling, og samler sig i æggestokkene. Ved PCOS/PMOS gør det samme sig gældende, men det skyldes hormonelle forstyrrelser i mandlige kønshormoner. Du kan læse mere om forskellen her.

Hvis du oplever problemer med uren hud, har søvnforstyrrelser eller en uregelmæssig menstruationscyklus, så kan det skyldes flere forskellige ting. Men det kan alt sammen også være tegn på PCO(S)/PMOS, og lige her kan du læse om 5 tegn på, at det måske faktisk netop er det!

 

1. Hudsymptomer (uren hud og hirsutisme)

Uren hud og hirsutisme er ganske normalt hvis man døjer med PCOS/PMOS. Symptomerne skyldes en hormonel ubalance, hvor der simpelthen produceres for meget mandligt kønshormon. Den urene hud kommer i form af bumser, udslet og rødme, mens hirsutisme betyder unormal hårvækst. Det gælder særligt i ansigtet hvor man kan opleve skægvækst, men det kan også sagtens være på brysterne, mellem lårene eller fra kønsbenet og så op til ens navle. Det er faktisk helt op til 70% af kvinder med PCOS/PMOS, der døjer med hudproblemer i en eller anden grad.

 

2. Overvægt og PCOS/PMOS

Overvægt ser man også i mange tilfælde hos kvinder med PCOS/PMOS. For udover en hormonel ubalance, giver det også udfordringer med et forhøjet insulinniveau i blodet. Det forhøjede insulinniveau hæmmer ganske enkelt fedtforbrændingen, og er skyld i en forhøjet vægt.

Derudover er det også ekstrasvært for kvinder med PCOS at tabe sig igen. Selvom det ikke er alle med PCOS/PMOS der er overvægtige, så vil det tit kunne ses på kroppens udformning og fordelingen af fedt. Normalvægtige kvinder med PCOS/PMOS, kan stadig opleve at have meget fedt på maven, og være formet som et æble.

 

3. Træthed, hovedpine og søvnforstyrrelser

Træthed, hovedpine og søvnforstyrrelser er heller ikke unormalt hvis man lider af PCOS/PMOS. Det er flere symptomer der kommer, som en konsekvens af det forhøjede insulinniveau i blodet. Ens signalstoffer i hjernen, kan nemlig blive sindssygt forstyrrede af et forhøjet insulinniveau, og så er det man bliver træt, får hovedpine, har svært ved at sove og i nogle tilfælde giver det humørsvingninger.

 

4. Uregelmæssig menstruationscyklus

Forstyrret menstruationscyklus er også et ganske normalt symptom, og nok også det vigtigste i forhold til at skulle kunne diagnosticere lidelsen. En normal menstruationscyklus varer i 28 dage, men for mange kan det både være færre eller flere dage, i bund og grund er det bare vigtigt at den er regelmæssig og ikke overstiger 35 dage eller er kortere end 21 dage.

Kvinder med PCOS/PMOS oplever tit, at de enten har meget sparsomme menstruationer, eller også så udebliver de helt. Det skyldes at de ægblærer som skulle blive til en ægløsning, bliver siddende i æggestokkene og menstruationen kommer ikke.

 

5. Fertilitetsudfordringer

Fertilitetsudfordringer hænger tæt sammen med den forstyrrede menstruationscyklus. Hvis man ikke få ægløsning fordi æggene hober sig op i æggestokkene, er der ikke noget æg at befrugte. Undersøgelser har vist, at ved at dyrke regelmæssig motion og gå ned i vægt (selvfølgelig kun hvis du er overvægtig), mange gange har en positiv effekt, og på naturlig vis kickstarter ægløsningsprocessen. Ellers må man ikke blive fortvivlet, for der er også rigtige gode muligheder for, at få den helt rigtige professionelle hjælp med fertilitetsbehandling.

 

Vil du vide hvad du selv kan gøre for at få styr på din cyklus og på PCO(S)/PMOS?

På online CYKLUS WORKSHOP lærer du (alt) om kønshormoner, PCO(S)/PMOS og hvordan du selv kan skabe mere balance i din cyklus – alt sammen med naturlige metoder.

Læs mere og få adgang til online Cyklus Workshop her

Hej og velkommen til min blog

Bloggen om stofskifte og hormonelle ubalancer.

Her finder du viden om stofskifte, hormoner og din biokemi – så du kan forstå dine symptomer og finde en vej videre.

Hvorfor du stadig har symptomer – selvom du tager stofskiftemedicin

Du får stofskiftemedicin. Dine blodprøver viser, at dine tal ligger “inden for normalområdet”. Alligevel kæmper du måske stadig med træthed, kuldskærhed, vægtøgning, tågehjerne, hårtab eller forstoppelse. Mange kvinder fortæller mig det samme: “Mine tal er fine… men...

Stofskifte Guide

Hvad er stofskiftet? Stofskiftet handler om kroppens evne til at omsætte mad til energi – en proces, som styres af skjoldbruskkirtlen gennem hormonerne T3 og T4. Disse hormoner påvirker stort set alle kroppens celler og har betydning for energi, vægt, humør, søvn og...

Kom i gang med AIP Diæt: Autoimmun kost til lavt stofskifte

Når du lever med lavt stofskifte på grund af Hashimotos, kan det føles som om din krop hele tiden arbejder imod dig. Træthed, vægtøgning, kuldskærhed, koncentrationsbesvær – og en konstant fornemmelse af at være drænet – er desværre alt for velkendt for mange med...

Binyretræthed

Har du forgæves prøvet at få din energi tilbage? Kan du ikke slippe af med trætheden? Bliver du nemt stresset? Så kan det skyldes binyretræthed, hvor kroppen ikke længere producerer de nødvendige niveauer af langtidsstresshormonet kortisol. Kortisol er et vigtigt...

Boost dit stofskifte med smoothies

Få gratis opskrifter på lækre smoothies til lavt stofskifte, der er propfyldt med næringsstoffer, der skaber mere balance i dit stofskifte. Og som du rent faktisk kan lave på bare 5 minutter. Klik her og få tilsendt opskrifterne   Har du lavt stofskifte, og vil...