Glutenfri kokostoppe
03. dec 2019
Her får du en fantastisk nem opskrift på en lækker glutenfri og mælkefri juleklassiker; nemlig kokostoppe.
I opskriften bruger jeg dadler til at søde med i stedet for almindelig sukker. Dadler er righoldig på kostfibre og mineraler, og er et langt bedre valg af ”sødemiddel” end sukker, rørsukker, honning og sirup.
Opskriften er til 12 tsk
DET SKAL DU BRUGE
150 g kokosmel
150 g dadler
1 æg
1 dl vand eller æblejuice
Smagsvarianter:
2 tsk lakridsekstrakt pulver
1 tsk ren vanilje
1 spsk kanel
1 tsk revet citronskal
1 spsk revet appelsinskal
½ tsk ingefær, ½ tsk kardemomme og ½ tsk koriander
Pynt:
50 g mørk chokolade 70%, eller
1 spsk smeltet kokosolie, 1 spsk agavesirup og 1 spsk rå kakao.
SÅDAN GØR DU
Tænd ovnen på 180 grader.
Vælg en af foreslåede smagsvarianter (eller din egen). Blend alle ingredienser og det valgte krydderi i en foodprocessor.
Form kokostoppe i hænderne og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bages i ca. 15 minutter. Køles af på en bagerist.
Pynt med smeltet mørk chokolade, eller en choko-olie lavet af smeltet kokosolie rørt op med agavesirup og rå kakao.
Vil du flere opskrifter på glutenfri og mælkefrie jule bagværk ?
Så snup opskriften på pebernødder her
Om Komplementær Hormonterapi
Komplementær Hormonterapi er koblingen mellem den "alternative" og konventionelle medicin, hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab.
Som komplementær hormonterapeut arbejder jeg med at finde rodårsagen hos mine klienter frem for at symptombehandle med udgangspunkt i Functional Medicine paradigmet.
Ved hjælp af oplysninger om symptomer og gener, sygdomme, familiemæssige sygdomme, kostdagbøger, livsstil og laboratorietests, identificerer jeg rodårsagen.
Jeg årsagsbehandler og udarbejder skræddersyede personlige sundhedsprogrammer med tilførsel af næringsstoffer, nervesystemsafbalancering, funktionelle kostplaner og evt. bioidentiske hormoner.
Dermed identificerer og behandler jeg rodårsagen til hormonelle ubalancer i modsætning til at fjerne symptomerne, eksempelvis med medicin.
Andre opslag:
Hvad er Adrenal fatigue? Kortisol test og symptomerSkrevet den: 10. sep 2019
Hvad er binyretræthed? og hvad er symptomerne?Skrevet den: 24. okt 2018
Binyretræthed test - Test om du har symptomerneSkrevet den: 24. okt 2018
Glutenfri æbleskiverSkrevet den: 03. dec 2019
Stress, depression og udbrændthed - Læs min historieSkrevet den: 27. maj 2019