Er du også ramt af vinter træthed ?
Der er ikke meget dagslys for tiden, og det er vi nogle, der godt kan mærke!
Og så er det, at du måske drikker lidt mere kaffe for at få energi, og klare de sidste par timer på arbejdet.
I stedet for kaffe, så spis en lille håndfuld af energi booster mandlerne – det er et lang bedre valg for din nattesøvn og din sundhed.
Her er en opskrift på en nem lille energi booster, nemlig mandler med maca og kanel.
Mandler er en genial snack, og er en god kilde umættede fedtsyrer. Her har jeg brugt mandlerne sammen macaroden til at give en energi boostende effekt, og med kanel, for at skabe lidt jule stemning.
Det skal du bruge
3 dl mandler
1 spsk maca pulver
1 spsk ægte kanel (Ceylon-kanel)
Sådan gør du
Bland det hele sammen i et skål, eller i et glas som du kan gemme mandlerne i.
Ryst godt, så det hele blandes.
Boost din energi med maca
Maca (Lepidium meyenii) er en rodfrugt, og den kaldes også for peruviansk ginseng. Maca anvendes som energi stimulerende middel og til at øge fertiliteten og libido.
Macaroden kan kun vokse i højderne, og har været dyrket i Andelsbjergene i Peru i mange tusinde år, og planten tilhører korsblomst familien (Brassicaceae).
Som kosttilskud kan man købe den pulveriserede rod i Danmark, eller som et standardiseret kosttilskud på kapsel form fra udlandet.
Maca er en meget næringsrig rod, og er righoldig på kulhydrater, proteiner og mineraler som calcium, kalium, jern, og zink, og på C-vitamin, riboflavin (B2-vitamin), thiamin (B1-vitamin).
Forskning peger på at maca kan reducere angst, depression og symptomer på overgangsalder hos postmenopausale kvinder. I studier ses også at maca kan øge følelsen af velvære.
Tip!
Du kan også bruge maca pulver i smoothies, greenies, eller som drys på din morgengrød.
Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig tilbage til energi og overskud ?

