Lavt stofskifte kost – Hvad skal man spise ved lavt stofskifte?

06. nov 2024

Lavt stofskifte kan skyldes nedsat hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen som følge af mangel på de næringsstoffer, der skal bruges til dannelse af stofskiftehormoner eller på grund af den autoimmune sygdom Hashimoto's sygdom. Hashimoto's er en autoimmun tilstand, hvor immunsystemet ikke fungerer normalt, og angriber skjoldbruskkirtlen ved en fejl. Autoimmunitet er årsag til over 85 % af alle tilfælde af lavt stofskifte. Ved at justere kosten kan du sørge for at kroppen har de næringsstoffer, der skal bruges til dannelse af stofskiftehormoner og til at støtte immunsystemet, så det dæmper angrebet på skjoldbruskkirtlen og derved støtter skjoldbruskkirtlens funktion. Nogen mener, at kosten ikke har noget med stofskiftet at gøre, men det er helt forkert. Stofskiftehormonerne er direkte påvirket, at den mad vi spiser.

Det er vigtigt at understrege at der ikke findes en ”one-size-fits-all”, når det handler om kost og stofskifte. Derfor vil jeg altid anbefale, at du booker et af mine 1:1 online forløb, hvor jeg kan give min bedste anbefaling til, hvordan du skal spise, hvis du vil have dit stofskifte tilbage på rette køl.

Der findes alligevel nogen generelle kostråd, som er gode at følge, hvis du har lavt stofskifte og ønsker at ændre det via kosten.

 

Jod

Jod findes især i tang, fisk og skaldyr, æg og jodberiget salt. Hvis du ikke har nok jod i blodet, kan din skjoldbruskkirtel simpelthen ikke producere nok stofskiftehormoner. T4-hormonet består nemlig af fire jodatomer, og skjoldbruskkirtlen har brug for jod for at kunne danne stofskiftehormonet T4

 

Oksekød, kylling og animalsk protein

Oksekød, kylling og animalske proteiner er komplette proteiner, da de indeholder alle ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Disse aminosyrer er afgørende for immunforsvaret og kroppens opbygning. Derudover bidrager animalske proteiner med flere vigtige næringsstoffer, som bidrager til skjoldbruskkirtels funktion, herunder selen, zink, jern og tyrosin.

 

Selen
Selen er vigtigt for, at kroppen kan omdanne stofskiftehormonet T4-til det aktive stofskiftehormon T3. T3 er 4 gange bedre til at sætte gang i energidannelsen i kroppens celler som T, og derfor er det vigtigt at T4 kan omdannes til T3 i kroppen. Selen hjælper også med at neutralisere skadelige biprodukter fra jodomdannelsen i skjoldbruskkirtlen, som kan føre til autoimmune reaktioner. Studier har vist, at folk med lavt stofskifte, der øger deres daglige selenindtag til 200 mcg, kan reducere skjoldbruskkirtelantistoffer markant og derved dæmpe den autoimmune reaktion, der kan ødelægge skjoldbruskkirtlen. Nogen af de bedste kilder til selen er paranødder, fisk og kød.

Du kan læse mere om T3 og T4 i mit andet blogindlæg om stofskifte og blodprøver.

 

Zink

Zink spiller en afgørende rolle for stofskiftet og skjoldbruskkirtlens sundhed. Det hjælper med omdannelsen af T4-hormonet til T3 (de mere aktive form), som er nødvendig for at opretholde et normalt stofskifte. Zink er også involveret i aktiveringen af hypothalamus-receptorer, som overvåger og regulerer skjoldbruskkirtelhormonproduktionen. Nogen af de mest zink-holdige fødevarer du kan spise, er østers, oksekød og kylling.

 

Jern & tyrosin

Jern og tyrosin spiller afgørende roller i skjoldbruskkirtlens funktion. Når du indtager jod som jodid, omdanner kroppen det til jod ved hjælp af et enzym, der kræver jern. Herefter kombineres jod med tyrosin for at danne skjoldbruskkirtelhormoner. Jern, selen og zink er også nødvendige for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Det understreger, hvor afhængig skjoldbruskkirtlen er af disse næringsstoffer for effektiv hormonproduktion og -aktivering. Gode kilder til jern er vildt, oksekød, svinekød, lever og fjerkræ (vælg altid økologisk og fritgående opdræt).

 

Grønne bladgrøntsager

Bladgrøntsager forstås b.la. som grønkål, spinat, rucola, brøndkarse og bok choy. Disse fødevarer er en fantastisk kilde til B-vitamin og magnesium, samtidig er din skjoldbruskkirtel og hele dit immunsystem afhængige af et væld af B-vitaminer for at fungere effektivt.

De følgende B-vitaminer findes i grønne bladgrøntsager:

  • B1 (Thiamin): Støtter cellefornyelse og beskytter immunsystemet.
  • B2 (Riboflavin): Virker som en antioxidant, der bekæmper frie radikaler og beskytter skjoldbruskkirtlen.
  • B3 (Niacin): Virker anti-inflammatorisk.
  • B9 (Folat): Vigtigt for DNA-syntese, cellevækst og methylering, især hos dem med MTHFR-mutationer.

Mange bladgrøntsager er fyldt med næringsstoffer og antioxidanter, som styrker immunsystemet. Kål og spinat indeholder dog også goitrogener. Goitrogener har tidligere været meget skældt ud, da de kan hæmme skjoldbruskkirtlens hormonproduktion ved at reducere jodoptagelsen. Dette sker dog oftest kun ved jodmangel.

Men jeg vil bestemt mene, at deres sundhedsmæssige fordele opvejer de potentielle ulemper. Ved at tilberede grøntsagerne reduceres deres goitrogene effekt. Sørg for at spise jodrige fødevarer så skjoldbruskkirtlen får de bedst mulige betingelser.

Magnesium er afgørende for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Forskning viser, at lave magnesiumniveauer er forbundet med en øget risiko for forhøjede thyroglobulin-antistoffer (TgAB) og en højere risiko for lavt stofskifte.

 

Laks

Omega-3-fedtsyrerne i laks kan reducere inflammation, sænke blodtrykket og mindske inflammation. Omega-3-fedtsyreren hjælper også skjoldbruskkirtelhormonerne med at trænge ind i cellerne, så de kan udføre deres funktion. Vælg altid vildt fanget fisk. Laks er desuden rig på B-vitaminer og D-vitaminer, som er vigtig for immunsystemet. D-vitamin er nødvendigt for, at jod kan bruges til dannelse af thyroideahormoner. Ved utilstrækkelige niveauer af D-vitamin ses ofte et fald i niveauerne af frit T4, og nogle gange også frit T3, som begge er vigtige for et normal stofskifte og energidannelse i kroppen.

 

Avocado

Avocadoer er unikke ved at indeholde monoumættede sunde fedtstoffer og 20 forskellige vitaminer og mineraler, herunder B-vitaminer, jern, zink, K-vitamin og folat, som hjælper med at reducere inflammation og støtter immunforsvaret. Ernæringsmæssigt betragtes avocadoer som en kilde til sundt fedt, da de består af 77 % plantebaseret fedtstof.

 

Gulerødder, søde kartofter og orange frugter og grøntsager

Orange frugter og grøntsager er fyldt med vitamin A, som understøtter immunforsvaret og hjælper det aktive skjoldbruskkirtelhormon med at trænge ind i cellerne. Skjoldbruskkirtlens receptor er afhængig af retinol (aktivt A-vitamin). Da ikke alle effektivt kan omdanne betacaroten til retinol, er det især vigtigt for vegetarer og veganere at være opmærksomme på deres A-vitaminindtag. Orange frugter og grøntsager indeholder også C-vitamin, som øger aktiviteten af hvide blodlegemer, en vigtig del af immunsystemet.

Gulerødder og søde kartofler er rige på beta-caroten, som styrker immunsystemet ved at stimulere T-cellerne og antistofferne, der beskytter mod infektioner. Gulerødder har også antiseptiske og antibakterielle egenskaber, der fremmer immuniteten. Derudover bidrager søde kartofler med immununderstøttende næringsstoffer som C-vitamin, B-vitaminer, jern og fosfor.

 

Spis dig til et bedre stofskifte

Hvis du følger disse kostråd, er du godt på vej. Jeg vil dog fortsat opfordre til, at du booker et online forløb, så vi sammen kan finde rodårsagen til at netop du har lavt stofskifte. Når du finder rodårsagen, kan du lagt lettere indrette din kost og hverdag, så du får mest balance i dine hormoner. Jeg vil med glæde hjælpe dig!

 

Læs mere om 1-1 forløb

 

Om Komplementær Hormonterapi & Functional Medicine

Komplementær Hormonterapi og Functional Medicine er den perfekte kombination af det bedste fra både alternativ og konventionel medicin, hvor en helhedsorienteret tilgang møder moderne videnskab for at opnå optimal sundhed.


Fokus er på at finde og behandle de underliggende årsager til dine symptomer frem for blot at dæmpe dem ved at se på krop og sind som et integreret system.


Ved hjælp af en grundig evaluering af dine symptomer, sygdomshistorie, familiebaggrund, kostvaner, livsstil og laboratorietests identificerer jeg de dybereliggende årsager til dine helbredsproblemer.


Min behandlingsmetode indebærer at udvikle skræddersyede sundhedsprogrammer, der inkluderer tilførsel af nødvendige næringsstoffer, afbalancering af nervesystemet, bevægelse, restitution, kemifri livsstil og funktionel ernæring.


Med Functional Medicine og Komplementær Hormonterapi repræsenterer jeg en dybdegående og personlig tilgang til sundhed, der sigter mod at genoprette balance i din krops biokemi og din hormonelle balance. Dette ved at adressere de grundlæggende årsager, i modsætning til blot at maskere symptomerne med medicin.


Resultatet er en mere bæredygtig og helhedsorienteret løsning på symptomer og hormonelle ubalancer, hvilket fører til forbedret velvære og livskvalitet på en mere effektiv måde, fordi den behandler kernen i problemet og skaber varige forbedringer.

Copyright © Lise BøgstedSitemap | Cookiepolitik | Privatlivspolitik