1. Du får ikke målt det hele i blodprøver — TSH er ikke nok

En af de mest oversete årsager til, at mange stadig har symptomer trods stofskiftemedicin, er ganske enkelt denne: Du får ikke målt de aktive stofskiftehormoner. I Danmark måles der typisk kun TSH. Det er en god screeningstest — men det er ikke en måling af selve de aktive stofskiftehormoner. For at få indblik i, hvad der faktisk foregår i kroppen, skal man måle stofskiftehormoner T4 og T3, som er de hormoner, der kan sætte gang i energidannelse i cellerne. Det kan TSH nemlig ikke.   ✔ Frit T4 (FT4) T4 er det hormon, som oftest gives som stofskiftemedicin, fx tirosint, eltroxin, euthyrox. For at vide hvor meget T4, der rent faktisk er biologisk aktivt og som kan sætte gang i stofskiftet i cellerne, skal det måles i fri form som Frit T4 (FT4). Det er ikke det samme som Total T4 (TT4) eller T4.   ✔ Frit T3 (FT3) T3 er det mest aktive stofskiftehormon. T3 er cirka 4 gange effektiv som T4 til at sætter gang i energidannelsen og dermed forbrændingen som giver varme, vækst og reparation. Hvis FT4 eller FT3 er lavt, kan du have symptomer uanset hvad TSH siger. Det er derfor, så mange skriver: “TSH er normalt, men jeg er stadig træt.” “Jeg får medicin, men stofskifte medicin virker ikke.”

2. Omdannelsesproblemer – din krop laver ikke nok T3

Når du får T4 stofskiftemedicin, skal T4 omdannes til T3 via enzymerne dejodinase D1 og D2 i kroppen. Dejodinase D1 og D2 enzymerne kræver selen og zink for at fungere optimalt. Hvis du mangler blot et af disse mineraler, kan det give lave (eller suboptimale) niveauer af frit T3. Du kan få stofskiftemedicin i årevis – men hvis du ikke omdanner T4 til T3 effektivt, vil du måske stadig have lavt stofskifte symptomer trods medicin, som eksempelvis:

• træthed
• vægtøgning
• kuldskærhed
• osteklokke fornemmelse, tågehjerne, dårlig hukommelse, nedsat stresstærskel
• forstoppelse
• hæshed, synkebesvær, behov for at rømme sig
• hårtab, tør hud, skøre negle, tab af yderste tredjedel af øjenbryn
• ødemer i ansigtet, især om øjnene og mest om morgenen

Og det giver mening. For hvis omdannelsen af T4 til T3 ikke fungerer, så dannes der ikke så meget af det mest aktive stofskiftehormon, nemlig T3.  

3. Reverse T3 (RT3) – når kroppen bremser stofskiftet for at “beskytte” dig

Når kroppen er presset, kan den begynde at danne reverse T3 (RT3) – et stofskiftehormon, der hæmmer stofskifte, som en form for bremse. Dannelse af RT3 kan stige ved:

• stress
• traumer
• lavt kalorieindtag
• low carb-diæter
• infektioner
• toksiner
• inflammation
• lever- eller nyrebelastning

Dette er kroppens måde at spare energi på, for at sikre overlevelse på, når kroppen føler sig truet eller presset. Symptomerne? Meget velkendte:

• du tager medicin, men stofskifte medicin virker ikke
• du har “fine tal”, men du er stadig træt
• du fryser, sover dårligt, føler dig flad
• du har svært ved vægttab trods en reel indsats

Når kroppen trykker mere bremsen, og dannelse af RT3 er en oversete årsag til, at man stadig har symptomer trods stofskiftemedicin.

4. Kortisol – stresshormonet, der styrer hele hormonhierarkiet

Kortisol er også et langtidsstresshormon, og det betyder at følelsesmæssig og biokemisk stress øger kortisol niveauerne i kroppen. Hvis kortisol er ude af balance, kan det påvirke ALLE andre hormoner – også stofskiftet. Kortisolubalancer kan:

• sænke T3
• hæmme omdannelsen af T4 → T3
• øge RT3
• gøre skjoldbruskkirtlen mere ”døv” så den ikke hører, når TSH kommer for at skrue op for produktionen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen
• påvirke dit energiniveau og dit nervesystem

Det betyder: Har du, eller har du haft, stress eller været i overbelastning for længe, så kan dine stofskifte-symptomer, skyldes ubalancer i stresshormonet kortisol. Dette kan også være forklaringen på mange får lavt stofskifte efter en stressperiode. Det er ikke tilfældigt. Stress er en af de mest veldokumenterede årsager til forstyrrelser i stofskiftet og skjoldbruskkirtlens funktion.

5. Når stress fylder postkassen: Kortisol og stofskiftet

Du kan godt have helt normale blodprøver – og alligevel føle dig træt, frossen og uden energi. Hvorfor? En mulig forklaring kan være, at stofskiftehormoner først virker, når cellernes receptorer kan modtage og omsætte signalet, der sætter gang i energidannelse i cellerne. Receptorer er som små postkasser, der skal modtage dit hormonelle “brev” (T3). Men her spiller kortisol en vigtig rolle. Tænk på dine cellers receptorer som små postkasser:

• T3 er brevet, der fortæller cellen, at den skal lave energi og varme.
• T3 kan godt fremme til postkassen.
• Men hvis postkassen er fyldt, rodet eller lågen er blevet træg, så bliver brevet modtaget dårligere.
• Selv når T3 binder til receptoren, kan cellens respons blive svagere, hvis andre hormoner – som kortisol – påvirker receptorens aktivitet på DNA-niveau. Brevet kommer altså frem – men bliver ikke læst ordentligt.

Det er derfor, mange med lavt stofskifte, der stofskiftemedicin oplever:

• “Jeg tager medicinen, men jeg har stadig symptomer.”
• “Mine tal er fine, men min krop følger ikke med.”

For selv når FT3 og FT4 ser normale ud, kan cellerne være så pressede af stress, at de ikke reagerer rigtigt på hormon-signalet. Resultatet?

• Træthed
• Kuldefornemmelse
• Langsom forbrænding
• Mental sløvhed
• Følelsen af, at “min krop er bagud i forhold til mine blodprøver”

Så hvad betyder det for dig?

Hvis du får stofskiftemedicin, men stadig har symptomer, så er du ikke “svær” eller “umulig” eller “en patient med psykiske årsager”. Du er et menneske med et komplekst biokemisk system, hvor de ovenfor beskrevne fem centrale mekanismer kan skabe symptomer, selv når blodprøverne er normale. De er præcis de mekanismer (og mange flere), jeg arbejder med hver eneste dag i min klinik – fordi de giver svar, når blodprøverne ikke gør.

Vil du dykke dybere og arbejde med disse årsager?

Hvis du ønsker hjælp til netop dette, kan du læse mere om mit 6-måneders stofskifteforløb Plusdage lige her: Læs mere om Plusdage stofskifteforløb Her arbejder vi grundigt og systematisk med de rodårsager, der gør, at mange stadig har symptomer trods stofskiftemedicin.

FAQ

 1.  Hvorfor har jeg stadig symptomer, selvom mine blodprøver ser normale ud? Stofskiftemedicin består typisk af T4, men T3 er det mest aktive hormon, som sætter gang i energidannelse i cellerne. Selv når blodprøver ser normale ud, kan kroppen have svært ved at omdanne T4 til T3, så cellerne får nok aktivt hormon. Det kan give symptomer som træthed, kuldefornemmelse og mental sløvhed. 2.  Kan TSH alene fortælle noget om mit stofskifte? Nej. TSH måler kun, om hypofysen sender signal til skjoldbruskkirtlen. For at forstå, hvordan hormonerne virker i kroppen, er det vigtigt også at måle frit T4 og frit T3. 3.  Hvordan kan stress og kortisol påvirke stofskiftet? Højt kortisol kan sænke T3, hæmme omdannelsen af T4 → T3 og gøre cellernes receptorer mindre responsive. Det kan give symptomer som træthed, kuldefornemmelse, langsom forbrænding og lav energi, selv når blodprøverne ser normale ud. 4.  Hvad kan hæmme omdannelsen af T4 til T3? Omdannelsen kræver enzymer (dejodinaser D1 og D2), og disse enzymer dannes af mineraler som selen og zink. Hvis kroppen mangler zink eller selen, eller er under stress, kan omdannelsen være nedsat, og derfor kan T3 være lav, selvom du tager medicin.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Damiano Gullo et al. “Levothyroxine Monotherapy Cannot Guarantee Euthyroidism in All Athyreotic Patients.” PLoS ONE. 2011.
• Hoermann et al. “Homeostatic Control of the Thyroid–Pituitary Axis: Perspectives for Diagnosis and Treatment.” Frontiers in Endocrinology. 2015.
• Wilmar M. Wiersinga. “Paradigm shifts in thyroid hormone replacement therapies for hypothyroidism.” Nat Rev Endocrinol. 2014;10(3):164–174.
• Berry MJ, Larsen PR. “The role of selenium in thyroid hormone action.” Endocr Rev. 1992;13:207–219.
• Nishiyama S, Futagoishi-Suginohara Y, Matsukura M, et al. “Zinc supplementation alters thyroid hormone metabolism in disabled patients with zinc deficiency.” J Am Coll Nutr. 1994;13:62–67.
• C. Bános, J. Takó, F. Salamon, S. Györgyi, R. Czikkely. “Effect of ACTH-stimulated glucocorticoid hypersecretion on the serum concentrations of thyroxine-binding globulin, thyroxine, triiodothyronine, reverse triiodothyronine and on the TSH-response to TRH.” Acta Med Acad Sci Hung. 1979;36(4):381–394.
• Nyborg et al. “Relationship Between Thyroid and Glucocorticoid Hormone Receptor Occupancy and Gene Activation.” J Biol Chem. 1984;259(20):12377–12381.

Indlægget Hvorfor du stadig har symptomer – selvom du tager stofskiftemedicin blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Stofskiftet handler om kroppens evne til at omsætte mad til energi – en proces, som styres af skjoldbruskkirtlen gennem hormonerne T3 og T4. Disse hormoner påvirker stort set alle kroppens celler og har betydning for energi, vægt, humør, søvn og fordøjelse. Når denne hormonbalance forstyrres, som ved lavt stofskifte, mærkes det ofte på energiniveau, temperaturregulering og vægt. Stofskiftet hænger tæt sammen med mange systemer i kroppen – især stresshormoner, fordøjelse og immunsystemet. I mit arbejde ser jeg på stofskiftet som en del af et større samspil i kroppen. Når vi ønsker at genoprette et sundt stofskifte, skal vi derfor se på hele kroppen – ikke kun skjoldbruskkirtlen.

Hvordan påvirker lavt stofskifte din krop?

Lavt stofskifte (hypothyroidisme) opstår, når kroppen ikke producerer nok aktive stofskiftehormoner. Det kan give symptomer som træthed, vægtøgning, kuldskærhed, hårtab, tørt hår og hud, nedsat koncentration og lavt humør. En meget almindelig årsag til lavt stofskifte er Hashimotos thyroiditis, en autoimmun tilstand hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen. Andre årsager kan være langvarig stress, ubalancer i HPA-aksen (kroppens stresssystem), næringsmangler eller problemer i fordøjelsen. Jeg arbejder altid med at finde årsagen bag ubalancen. Det handler ikke kun om hormonerne – men om at forstå, hvorfor kroppen er kommet ud af balance, og hvordan vi kan støtte den tilbage til normal funktion gennem kost, livsstil og målrettede tiltag.

Årsager til lavt stofskifte: Hvad kan du gøre?

Lavt stofskifte kan opstå af mange grunde, og der er sjældent kun én faktor. I min tilgang til komplementær hormonterapi og funktionel medicin er målet at finde de bagvedliggende årsager – ikke blot at lindre symptomerne. Nogle af de mest almindelige årsager kan være:

• Autoimmunitet (Hashimoto’s thyroiditis) – hvor kroppen danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen.
• Langvarig stress – som påvirker HPA-aksen og dermed hormonbalancen.
• Tarmubalance og inflammation – som kan hæmme optagelsen af vigtige næringsstoffer og skabe immunologisk stress.
• Næringsmangler – f.eks. selen, zink, jern, jod og D-vitamin, som alle spiller en rolle for skjoldbruskkirtlens funktion.

I stedet for hurtige løsninger handler det om at arbejde med kroppen – gennem kost, ro, søvn, bevægelse og målrettet støtte til skjoldbruskkirtlen. Når vi begynder at adressere årsagerne, oplever mange, at energien, humøret og vægten gradvist kommer i bedre balance.

Læs mere om årsagerne til lavt stofskifte og hvordan du kan arbejde med dem

Kost til lavt stofskifte: Hvad skal du spise og undgå?

Kost spiller en stor rolle i arbejdet med lavt stofskifte – men der findes ikke én diæt, der passer til alle. Jeg anbefaler en antiinflammatorisk, næringsrig og stabiliserende kost, som støtter immunforsvaret, tarmen, stofskiftet og hormonbalancen. Fokus er på at spise rigtig mad – uforarbejdet, varieret og rig på grøntsager, protein og sunde fedtstoffer. Mange har gavn af at udelukke de fødevarer, de ikke tåler, for at dæmpe inflammation og støtte kroppens heling. Læs om AIP-diæten til Hashimoto’s og autoimmunt lavt stofskifte her.  Nogle af de kostprincipper, jeg ofte arbejder med, er:

• Anti-inflammatorisk mad – masser af grøntsager, sunde fedtstoffer (fx olivenolie, avocado, fisk) og kvalitetsprotein.
• Balanceret blodsukker – undgå store udsving i energi og sukkertrang.
• Individuel tilpasning – nogle har gavn af at afprøve fx AIP-kost (Autoimmun protokol diæt) i en periode.
• Støt tarmen – en sund tarm er forudsætningen for et sundt stofskifte.

Kost handler ikke om at “booste” stofskiftet, men om at skabe de rette betingelser for, at kroppen kan finde balancen igen. Læs mere om kost til lavt stofskifte her

Boost dit stofskifte – på den naturlige måde

For mig handler det ikke om hurtige “stofskifte-boostere” eller enkelte superfoods, men om at genopbygge kroppens energi og balance gennem helhedsorienteret støtte. Når kroppen får ro, næring og de rette betingelser, begynder stofskiftet at fungere bedre. Det betyder blandt andet at:

• støtte binyrefunktionen og stressresponsen (HPA-aksen)
• skabe balance i tarmen
• arbejde med søvn, restitution og ro
• tilføre kroppen de rigtige næringsstoffer gennem maden

Jeg arbejder med personlige forløb, hvor disse områder kortlægges og justeres trin for trin. Målet er ikke at presse kroppen, men at skabe de bedste betingelser for, at den kan finde sin naturlige balance igen. Læs mere om, hvordan du kan støtte dit stofskifte naturligt

Hvordan måler man stofskiftet?

Hvis du har mistanke om, at dit stofskifte er ude af balance, bør du starte med en grundig test. Din læge måler TSH, og måske T4, men hos mange med stofskiftesymptomer giver de standardtest ikke hele billedet. I mine forløb arbejder jeg med en funktionel testtilgang, hvor jeg ser på både hormoner, antistoffer og relaterede systemer som binyrer, kønshormoner og tarmfunktion. Det kan fx gøres via:

• Blodspot prøver for TSH, fT4, fT3 og anti-TPO
• DUTCH-test for kortisol og kønshormoner
• Tarmtests for bakterieflora og inflammation

Formålet er at få indsigt i, hvor ubalancen starter, så du kan arbejde målrettet – ikke bare symptomlindre. Læs mere om stofskiftet og blodprøver her

Højt stofskifte

Højt stofskifte (hyperthyroidisme) er den modsatte ubalance – hvor skjoldbruskkirtlen producerer for mange hormoner. Det kan give symptomer som hjertebanken, vægttab, rastløshed, svedeture, søvnbesvær og indre uro. Jeg arbejder primært med lavt stofskifte, men møder også klienter med højt stofskifte – ofte som en del af en autoimmun reaktion (Graves sygdom). Her handler mit arbejde om at støtte kroppen tilbage i balance, dæmpe inflammation og berolige immunsystemet – gennem stressreduktion, stabil kost, ro i nervesystemet og fokus på tarm og leverfunktion. Formålet er ikke at erstatte medicinsk behandling, men at understøtte kroppens evne til at hele og stabilisere sig gennem en helhedsorienteret tilgang.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Indlægget Stofskifte Guide blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Mange af mine klienter oplever, at de ikke får nok hjælp gennem medicin alene, og begynder at søge efter måder at støtte kroppen indefra. Her kan AIP diæt være et vigtigt redskab. I dette blogindlæg får du en grundig introduktion til, hvad autoimmunitet er, hvordan Hashimotos fører til lavt stofskifte, hvad AIP diæt er, hvorfor den kan hjælpe, hvilke fødevarer du skal undgå, hvad du skal spise, forskellen på AIP og antiinflammatorisk kost, samt konkrete forslag til måltider.

Hvad er autoimmunitet – og hvorfor giver Hashimotos lavt stofskifte?

Autoimmunitet betyder, at dit immunsystem begynder at angribe kroppens egne væv. Normalt beskytter immunforsvaret dig mod virus, bakterier og andre trusler. Men ved autoimmune sygdomme sker der en fejltagelse: immunforsvaret ser dele af kroppen som “fjenden” og går til angreb.

Ved Hashimotos er det skjoldbruskkirtlen, der er under angreb. Kroppen producerer antistoffer, som gradvist ødelægger skjoldbruskkirtlens væv. Over tid mister kirtlen evnen til at producere tilstrækkelige mængder af stofskiftehormonerne T4 og T3. Det betyder, at hele kroppens stofskifteprocesser går langsommere – som om nogen har skruet ned for din indre motor.

Typiske symptomer på lavt stofskifte ved Hashimotos

• Uforklarlig vægtøgning
• Konstant træthed
• Kuldeintolerance
• Tør hud og hårtab
• Hævelse i ansigt eller hænder
• Hukommelses- og koncentrationsproblemer

Cirka 80% af alle, der har lavt stofskifte, har Hashimotos.

Hvad er AIP diæt – og hvorfor virker den?

AIP diæt står for Autoimmune Protocol. Den er udviklet som en særlig version af paleo-diæten, der går endnu længere i at fjerne fødevarer, som kan trigge immunforsvaret, skabe inflammation eller irritere tarmen.

Grundtanken er, at mange autoimmune sygdomme – herunder Hashimotos – hænger sammen med kronisk inflammation og en utæt tarmbarriere (leaky gut). Når tarmbarrieren er svækket, kan ufordøjede madpartikler, bakterier og toksiner slippe ud i blodbanen. Det aktiverer immunforsvaret, og kan forværre autoimmune reaktioner.

AIP diæt hjælper ved

• At fjerne potentielle inflammationskilder fra kosten.
• At give tarmen ro til at hele ved at spise næringsrig mad.
• At genskabe immunbalancen og dæmpe den autoimmune reaktion ved at fjerne det, der konstant provokerer immunforsvaret.

Flere studier har vist, at AIP diæt kan reducere inflammationsmarkører, forbedre livskvaliteten og mindske symptomer hos personer med autoimmune sygdomme – også selvom blodprøverne ikke altid ændrer sig markant [1, 2, 3].

Fødevarer, der skal udelades på AIP diæt

En vigtig del af AIP diæt er eliminationsfasen, hvor man i typisk 30–90 dage helt udelader visse fødevarer. Disse fødevarer kan enten være direkte inflammationsfremmende eller være kendt for at kunne irritere tarmen og trigge immunreaktioner.

Fødevarer, der skal undgås

• Kornprodukter: Alle former for glutenholdige og glutenfrie korn (hvede, rug, byg, havre, majs, ris m.fl.).
• Pseudo-korn: Quinoa, amarant, boghvede.
• Mejeriprodukter: Mælk, ost, yoghurt, smør, fløde, m.m.
• Æg: Både hvider og blommer.
• Nødder og frø: Inklusive frøbaserede krydderier som sennep og kommen.
• Bælgfrugter: Bønner, linser, kikærter, soja.
• Natskyggeplanter: Tomat, peber, aubergine, kartofler (se særskilt afsnit nedenfor).
• Forarbejdede fødevarer: Raffineret sukker, kunstige sødemidler, konserveringsmidler, smagsforstærkere og forarbejdet mad.
• Vegetabilske olier: Raps-, solsikke-, soja- og majsolie.
• Koffein, kakao og alkohol: Kaffe, sort/grøn te, vin, øl, spiritus, kakao, chokolade.

Formålet med denne udelukkelse er at fjerne alt, der potentielt kan fodre inflammationen eller vedligeholde en utæt tarm.

Hvad er natskyggeplanter – og hvorfor undgå dem på AIP diæt?

Natskyggeplanter (på engelsk “nightshades”) er en plantefamilie, der inkluderer blandt andet tomat, aubergine, peberfrugt, chili og kartofler.

De indeholder naturlige kemiske stoffer kaldet alkaloider, som planten bruger til at beskytte sig mod skadedyr. Hos nogle mennesker – især dem med autoimmune sygdomme – kan disse alkaloider irritere tarmvæggen, stimulere immunforsvaret og forværre inflammation.

Eksempler på natskyggeplanter

• Tomat og tomatprodukter (sovs, puré, ketchup)
• Peberfrugt (rød, gul, grøn)
• Chili og paprika (inkl. krydderier)
• Aubergine
• Hvid kartoffel (men ikke sød kartoffel – den er ikke i samme familie)

På AIP diæt udelades natskyggeplanter helt i eliminationsfasen. Efter denne fase kan man eventuelt teste dem enkeltvis for at se, om kroppen reagerer.

Fødevarer, du kan spise på AIP diæt

Selvom listen over “nej tak”-fødevarer er lang, er der stadig masser af lækker og nærende mad at vælge imellem på AIP diæt. Fokus er på hel, uforarbejdet, næringstæt mad, der støtter kroppen og dæmper inflammation.

Eksempler på tilladte fødevarer

• Kød, fjerkræ, fisk og skaldyr: Vildtfanget fisk og skaldyr, økologiske og frilands kød og fjerkræ.
• Indmad: Lever, hjerte, nyrer.
• Grøntsager: Alle undtagen natskyggeplanter.
• Sunde fedtstoffer: Kokos, oliven, avocado, andefedt.
• Frugt og bær.
• Urter og krydderier: Friske urter som basilikum, rosmarin, timian (dog ikke frøbaserede krydderier).
• Bone broth: Langtidskogt benbouillon rig på kollagen og mineraler.

AIP diæt er ikke det samme som antiinflammatorisk kost

Det er vigtigt at forstå, at AIP diæt ikke er det samme som en generel antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost handler primært om at vælge fødevarer, der dæmper inflammation – som fisk, bær, grøntsager, fuldkorn, nødder, olivenolie – uden nødvendigvis at udelukke hele fødevaregrupper.

AIP diæt er derimod mere restriktiv og designet specifikt til autoimmune sygdomme. Den fjerner mange fødevarer, der ellers regnes som sunde (fx æg, nødder, bælgfrugter), fordi de kan trigge immunreaktioner hos nogle med autoimmunitet.

Kort sagt

Antiinflammatorisk kost → bredt fokus på at mindske inflammation hos alle.
AIP diæt → målrettet protokol til at identificere og fjerne personlige kosttriggere ved autoimmun sygdom.

Måltidsforslag på AIP diæt

En af de største udfordringer ved at starte på AIP diæt er at finde på måltider, der både er tilladte, nærende og tilfredsstillende. Her er nogle ideer:

Morgenmad

• Grøntsagsbouillon med kylling: En varm, nærende start på dagen, der støtter fordøjelsen.
• AIP smoothie: Blend bær, kokosmælk, kollagenpulver og frisk spinat.

Frokost

• Salat med dampet laks: Spinat, dampet laks, avocado og olivenolie.
• Varm rosenkålssalat: Ristet rosenkål med stykker af lam og frisk pære.

Aftensmad

• Mørk sej med dampet grønkål: Server med moset butternut squash.
• Ovnbagt sød kartoffel: Fyldt med pulled kalkun og dampet broccoli.

Er AIP diæt for alle?

Selvom AIP diæt kan være et effektivt redskab for mange med autoimmune sygdomme, er den ikke egnet til:

• Gravide eller ammende.
• Personer med leversygdom eller nyresygdom.
• Personer med eller tidligere spiseforstyrrelser.

Få hjælp til at komme godt i gang med AIP diæt

Det kan være en stor omvæltning at ændre kosten – især når man samtidig kæmper med lavt stofskifte og manglende energi.

I mit Plusdage stofskifteforløb får du opskrifter, kostguides, indkøbslister og personlig vejledning i 6 måneder, så du trin for trin kan tilpasse AIP diæten til din hverdag. Du står ikke alene med spørgsmål, udfordringer og tilpasninger – vi følges ad hele vejen, så du kan mærke effekten på din energi, fordøjelse og velvære.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Abbott RD, et al. “Efficacy of the Autoimmune Protocol Diet on Quality of Life in Hashimoto’s Thyroiditis.” Cureus. 2019.
• Białecka A, et al. “Autoimmune protocol diet in Hashimoto’s thyroiditis – a pilot study.” Postepy Hig Med Dosw. 2023.
• Konijeti GG, et al. “Efficacy of the Autoimmune Protocol Diet for Inflammatory Bowel Disease.” Inflamm Bowel Dis. 2017.

Indlægget Kom i gang med AIP Diæt: Autoimmun kost til lavt stofskifte blev først udgivet på Lise Bøgsted.

The Bucket Analogy

Imagine you fill a bucket with water every day, but by the next day, it’s empty. This happens repeatedly. What do you do?

• Option 1: Keep refilling the bucket every day.
• Option 2: Find and repair the hole in the bucket so the water doesn’t leak out anymore.

Functional medicine takes the second approach: instead of just managing symptoms, we look for and address the root causes of health problems.

Another Example: Headaches

If you have headaches, you can:

• Option 1: Take painkillers to ease the pain—this only masks the problem, and the headache returns.
• Option 2: Investigate why you get headaches—find the “hole in the bucket.”

Possible causes could include:

• Needing glasses, causing eye strain
• Poor work posture, leading to neck and shoulder tension
• Dehydration
• Lack of sleep or exhaustion

By addressing the underlying issue—whether it’s vision, posture, hydration, or sleep—you resolve the real problem. Your headache disappears because you’ve “sealed the hole in the bucket.” This is the essence of functional medicine.

The Mind-Body Connection

Functional medicine recognizes that our bodies are complex, interconnected systems. True health comes from improving the function of all systems. Hormones, for example, are messengers that link the body and mind. Feeling nervous? Hormones can make you feel ill or trigger physical responses.

This approach takes a deep dive into each individual’s health—considering genetics, lifestyle, diet, environment, and mental health. Treatment plans are personalized, based on comprehensive health histories and a range of laboratory tests.

The Advantages of Functional Medicine

• Individualized treatment: Plans are tailored to your unique needs and health history.
• Focus on prevention: We aim to prevent health problems before they occur by identifying risk factors and making lifestyle changes.
• Addressing underlying causes: Instead of masking symptoms, we work to solve the real causes of health issues.
• Holistic approach: We see and respect the connections between different systems in the body.
• Deeper understanding of the client: We spend time understanding your lifestyle and background, which builds motivation and creates better results for your health and wellbeing.

How I Help You as a Functional Medicine Expert and Complementary Hormone Therapist

I treat the unbalanced body with functional medicine and complementary hormone therapy, always seeing the human as a whole, where body and mind work together.

1. Finding the cause: The first step is to identify the root of illness or symptoms.
2. Restoring balance: Then, we address the underlying cause so the body’s natural functions are restored and symptoms resolve—instead of simply masking them with medication.

By collecting detailed information—your symptoms, medical history, family health, diet diary, lifestyle, and laboratory tests—I identify the root causes. I then develop a personalized health program that may include functional foods, supplements, movement, nervous system balancing, stress reduction, and guidance toward a chemical-free lifestyle.

When Is Functional Medicine Not the Right Solution?

For acute injuries like broken bones, major trauma, or emergencies (such as cardiac arrest), traditional medicine is absolutely necessary and life-saving. Functional medicine is best suited for chronic or lifestyle-related conditions, not acute injuries or emergencies.

Do You Want to Get Rid of Your Symptoms?

As a hormonal expert and functional medicine practitioner, I can help with:

• Adrenal fatigue or HPA axis dysfunction, energy loss, tiredness, and burnout
• Sadness, despondency, and depression
• Stress, poor memory, difficulty concentrating, and lack of focus
• Sleep problems
• Digestive issues, irritable bowel, inflammatory bowel disease, and histamine intolerance
• Metabolic problems
• Autoimmune diseases
• Allergies and food intolerances
• PMS (premenstrual syndrome), painful or heavy periods, absent periods, PCOS, infertility, and endometriosis
• Menopausal discomfort

Read about how to get help here.

This blog post is written by complementary hormonal practitioner, Lise Bøgsted. Lise is a qualified civil engineer in chemistry, coach in positive psychology, nutritionist, complementary hormonal therapist, specialized editor, and instructor at the Institute for Complementary Hormonal Therapy. Read more about Lise and her background here.

Indlægget Functional Medicine: A Scientific Approach to Long-Term Health and Hormonal Balance blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Så kan det skyldes binyretræthed, hvor kroppen ikke længere producerer de nødvendige niveauer af langtidsstresshormonet kortisol.

Kortisol er et vigtigt hormon, som produceres i binyrerne, Kortisol er et stresshormon, som medvirker i et utal af funktioner i kroppen blandt andet regulering af blodsukkeret, fedtforbrænding, energiproduktion, regulering af stofskiftet, immunforsvaret og kønshormoner og neurologiske funktioner som hukommelse, koncentration, humør og motivation.

Få hjælp i et personligt skræddersyet forløb her

Har du symptomerne på binyretræthed?

Der er mange symptomer på binyretæthed, og de mest almindelige symptomer er:

• Vedvarende træthed eller stort søvnbehov
• Dårlig hukommelse
• Svært ved at holde overblikket eller nedsat koncentrationsevne
• Nemt ved at følge sig stresset, og/eller hurtigere en følelse af at være overbelastet
• Tristhed eller depression
• Cravings efter salte fødevarer som lakrids, peanuts og chips
• Cravings efter søde sager som slik, kager og sodavand
• Lavt blodtryk eller svimmelhed ved hurtig oprejsning fra liggende stilling
• Brug for kaffe eller koffein for at holde sig i gang
• Træthed om eftermiddagen
• Tendens til at have mere energi om aftenen
• Øget tendens til karsprængninger og blå mærker
• Længere sårheling
• Svært ved at komme af med forkølelse, influenza eller omgangssyge
• Kroniske smerter
• Inflammatoriske tilstande som gigt, psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom
• Svært ved at blive velreguleret på stofskiftemedicin
• Infertilitet, PMS eller uregelmæssig cyklus

De ovenstående symptomer kan skyldes andre ting, men hvis du genkender 3 eller flere symptomer, så skal du helt sikkert kigge nærmere på om du har binyretræthed.

Konsekvenser af langvarig stress og høj kortisol

Når vi står ansigt til ansigt med en akut stressende situation, vil kroppen med det samme forsøge at øge kortisolniveauerne. Denne øgning forbereder kroppen på at forsvare os selv (eller flygte)! Kroppen reagerer stadig som var vi hulemennesker, der skal kæmpe eller flygte fra sabeltigeren for at overleve. Kroppen har ikke lært, at vi ikke risikerer at dø fordi vi har glemt Dankortet i Netto, og reagerer på samme måde, som var livet på spil.

Men forhøjede kortisolniveauer i længere perioder (langtidskortisol) påvirker næsten alle fysiologiske processer negativt:

• Opretholdelse af normale blodsukker niveauer bliver sværere
• Afslapning bliver sværere
• Restitutions processer bliver mindre effektive
• Søvnen bliver dårligere
• Andre hormonniveauer påvirkes, fx stofskiftehormoner og kønshormoner
• Slimhinders barrierefunktion påvirkes negativt, i eksempelvis mavetarm kanalen, lunger, hud
• Knoglemassen påvirkes negativt
• Immunforsvarets funktioner påvirkes og nedsættes
• Produktion af kønshormoner bliver lav eller høj
• Stofskiftet påvirkes, hvilket kan føre til højt stofskifte eller lavt stofskifte
• Evnen til afgiftning nedsættes

Et forhøjet kortisolniveau over længere tid, som kan forekomme efter langvarig overstimulering af binyrerne (kronisk stress tilstand), kan føre til binyretræthed eller mere korrekt: dysfunktion i HPA aksen.

Graden og timingen af kortisol-ubalancer, som måles via en kortisol-spyttests, gør det muligt for at afdække årsager til binyretræthed/HPA akse dysfunktion, og iværksætte den rette behandling af binyretræthed.

Få hjælp i et personligt skræddersyet forløb her

Kortisol er livsnødvendig!

Kortisol har en række livsnødvendige virkninger i kroppen herunder:

• Stimulerer glukoneogenese (nydannelse af glukose) og er essentiel for normal glukogenolyse (forbrænding af glukose)
• Kortisol påvirker hjertet, blodkredsløbet, blodtrykket, væske- og elektrolytbalance.
• Kortisol mobiliserer proteinlagre i alle væv, undtagen i leveren. Kortisol mobiliserer også fedtsyrer fra fedtvævet – altså det har betydning for din evne til at forbrænde det fedt, du har på lager
• Kortisol er forhormonet (præhormonet) til kortison og har antiinflamatorisk effekt
• Det er det primære hormon, som styrer immunfunktioner
• Kortisol kan enten stimulere eller hæmme gentranskription, promovere celledød og det påvirker knoglernes remineralisering
• Kortisol påvirker vores humør, opførsel, neurale aktivitet og en bred vifte af biokemiske processer i centralnervesystemet
• Kortisol påvirker øjet, fordøjelsen, reproduktion og produktion og elimination af andre grupper af hormoner
• Den overordnede effekt af forhøjet kortisolproduktion er normalt katabolsk (nedbrydende)

Hvad er binyretræthed?

Begrebet binyretræthed har været anvendt i mange år i alternative kredse og i sundhedsbranchen af behandlere indenfor functional medicine. Det viser sig, at binyrerne ikke bliver trætte eller udbrændte, men at de symptomer der er kendetegnet ved ”binyretræthed” skyldes længerevarende stress tilstand og i nogle tilfælde lave kortisolniveauer. Dette fænomen skyldes en ”fejlfunktion” i regulering i udskillelsen af binyrebarkhormonet kortisol. Dette reguleringssystem hedder HPA aksen.

HPA aksen er en forkortelse for Hypotalamus, Pituitary (dansk hypofyse), Adrenal (dansk binyre) aksen.

• Hypotalamus er et område i den nederste af mellemhjernen, hvor det autonome nervesystem og det endokrine system forbindes. Hypotalamus er vigtig for at holde mange af kroppens funktioner i balance (homeostase). Hypothalamus har mange funktioner: Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer
• Hypofysen (glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hypothalamus. Hypofysen anses for at være hovedaktør i reguleringen af andre endokrine kirtler i kroppen – herunder binyrerne
• Binyrerne måler ca. 1 x 3 x 5 cm og vejer ca. 10 g tilsammen og sidder som små hatte på nyrerme. I binyrerne produceres kortikosteroider som kortisol, aldosteron, DHEA ud fra kolesterol. Adrenalin og nor-adrenalin produceres også i binyrerne.

Disse tre dele arbejder sammen og udgør HPA aksen. Sekretion af kortisol i binyrerne reguleres af tilbagekobling (feedback regulering): En stigning i koncentrationen af ét hormon i blodet vil hæmme sekretionen af hormonets overordnede frisættende hormoner. F.eks. vil en stigning i kortisolsekretionen hæmme frisætningen af det corticopinfrisættende hormon (CRH) i hypotalamus og det adrenocorticotrope hormon (ACTH) i hypofysen. Omvendt vil et fald i kortisol øge sekretionen af CRH og af ACTH.

Hormonerne i HPA aksen og binyretræthed

I reguleringen af HPA aksen indgår følgende hormoner:

• CRH (corticotropin-releasing hormon) produceres i hypothalamus og stimulerer udskillelsen af ACTH (adenocorticotropt hormon) fra hypofysen. CRH frigives som respons til lav koncentration af binyrebarkhormoner.
• ACTH (adrenocorticotropt hormon eller kortikotropin) er et hormon, der produceres af hypofysens forlap i hjernen. Hormonets funktion er at kontrollere produktionen og sekretionen af specifikke hormoner i binyrebarken (adrenale hormoner).
• Frigivelsen af ACTH styres delvist af hypothalamus ved hjælp af corticotropin releasing hormon (CRH)
• Kortisol er et glucocorticoid, der produceres i binyrerne, som respons på ACTH. Kortisol medvirker bland andet i reguleringen af immunforsvaret primært ved at reducere inflammation. Ved stress sørger kortisol for at klargøre kroppens fysiske stress respons.
• Stress har en indvirkning på frigivelsen af ACTH, da stress stimulerer frigivelsen af CRH, og dermed også på kortisol. Stress kan udløses af både psykisk stress men også fysiske forhold i kroppen

Nej, du lider ikke af binyretræthed !…

Begrebet binyretræthed (adrenal fatigue/adrenal burn out/adrenal exhaustion) er forståelsen af at binyrerne bliver trætte og udmattede ved længere varende stress, og derfor ikke kan producere kortisol.

Problemet er imidlertid at hos personer, der er udbrændte og har symptomer på ”binyretræthed”, fungerer binyrerne helt fint og producerer lige nøjagtigt hvad de får besked af hjernen. Misforståelsen opstår når man bruger begrebet binyretræthed, som ligger op til at det er binyrerne, der er “trætte”, og som derfor ikke kan producere kortisol. Det er et forkert og misvisende begreb, for selv om man har symptomerne på binyretræthed, så kan binyrerne godt producere kortisol. Et systematisk review offentliggjort i 2016 konkluderer at binyretræthed ikke eksisterer.

Få hjælp i et personligt skræddersyet forløb her

… Men måske har du HPA akse dysfunktion

Den mere korrekte forklaring på hvorfor symptomerne på binyretræthed opstår er at som følge af reguleringen i HPA aksen, sker der en ændring i kroppens stressrespons over tid ved udsættelse for længevarende eller kronisk stress, der fører til lave kortisol niveauer.

For at beskytte mod de negative og skadelige følger af langvarig stresstilstand i kroppen, så skruer hjernen ned for signalet til binyrerne (nedsat udskillelse af hormonet ACTH), der så medfører en mindre kortisol produktion i binyrerne – det er ikke selve binyrerne, der ikke kan producere kortisol. Så fænomenet ”binyretræthed” er i virkeligheden mere korrekt beskrevet som HPA akse dysfunktion.

Hvis man søger på “hypothalamic pituitary adrenal axis” (HPA akse) i PubMed, så kan man se, at der er mange studier, der forbinder ændringer i HPA akse funktion til mange forskellige sygdomme og tilstande – alt fra fedme til Alzheimers.

Årsager til binyretræthed/HPA akse dysfunktion

Stressrespons kan skyldes mange forskellige årsager, og er ikke begrænset til det vi opfatter som en stressende situation alene.

Hjernen regulerer kortisol ud fra trusler i kroppen. Derfor kan biokemiske stressorer som eksempelvis for mange toksiner, infektioner, kronisk inflammation, forhøjet blodsukker, dysbiose i mavetarm kanalen, fødevareintolerance eller næringsstofmangler også være medvirkende årsag til HPA akse dysfunktion (“binyretræthed”). Følelsesmæssig eller mental stress spiller selvfølgelig også en rolle i et overaktivt stress respons.

De egentlige årsager til at du føler dig udbrændt, træt eller har tågehjerne

Mange faktorer har indflydelse på reguleringen af dine binyrerne, eksempelvis:

• Vævsbeskadigelse
• Nuværende eller tidligere eksponering for mycotoksiner eller VOC (volatile organinc compounds)
• Vedvarende inflammation eller forhøjet inflammation
• Uopdaget infektion
• Smerte
• Mental og psykisk stress, mangel på søvn, støj, lys og lydgener, energislugende relationer
• Toksin belastning fra det omgivende miljø, fødevarer, husholdnings artikler, rengøringsprodukter og hygiejne produkter
• Ophobning af tungmetaller i kroppen
• Nedsat evne til udskillelse af toksiner (nedsat biotransformation/detox)
• Overdreven motion
• Ustabilt blodsukker
• Faste eller lav kalorie diæt
• Længevarende forbrug eller overforbrug af stimulanser som koffein, sukker og alkohol
• Fødevarereaktioner og fødevareintolerancer (f.eks. gliadin, fraktioner af gluten protein)
• Dysbioser i mavetarm kanalen (såsom overvækst af svampe, bakterier, eller parasitter og patogener)
• Mangel på næringsstoffer
• Nedsat absorption af næringsstoffer i tarmen
• Genetiske variationer (Single Nukletotid Polymorfismer SNP´s i fx COMT/MTHFR gener)

Vil du have energi og overskud tilbage?

Heldigvis er der rigtig meget du kan gøre for at få kroppen til at producere mere kortisol, så du får mere energi, overskud og færre symptomer i dit liv. Jeg har hjulpet mere 1600 mænd og kvinder med at få deres hormoner i balance, så de fik mere velvære, energi, sundhed og et bedre liv.

I mine forløb anvender jeg Functional Medicine behandling, hvor jeg med brug af laboratorieanalyser finder årsager til symptomer og gener, hvorefter vi genopretter den hormonelle balance med funktionel ernæring, funktionelle kosttilskud, bevægelse og nervesystemsafbalancering og ved tilpasning af fysiske/kemiske miljø man er i.

Du kan få min hjælp i et personligt forløb eller i onlineforløb:

Få styr på stofskiftet med Plusdage forløbet her

Få hjælp i et personligt skræddersyet forløb her

Vil du vide mere om binyretræthed ? 

Så tag et kig på e-bogen Få klar besked om binyretræthed her

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Indlægget Binyretræthed blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Og som du rent faktisk kan lave på bare 5 minutter.

Har du lavt stofskifte, og vil du vide, hvordan du spiser dig til et bedre stofskifte?

Dit stofskifte styres af stofskiftehormoner, som sørger for, at der dannes energi i alle dine celler.

Energi, som du skal bruge til at forny celler, hår, hud, til at tænke, til at bevæge dig, til at fordøje din mad og udskille affaldsstoffer – og meget mere.

Ved lavt stofskifte dannes der ikke nok energi i din krop.

Stofskiftehormoner dannes af den mad, du spiser. Derfor kan du hjælpe din krop med at danne stofskiftehormoner, når du spiser stofskiftebalancerende næringsstoffer.

Er du i tvivl om du har lavt stofskifte?

Læs mere om symptomerne på lavt stofskifte

Indlægget Boost dit stofskifte med smoothies blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Autoimmunitet er årsag til over 85 % af alle tilfælde af lavt stofskifte. Ved at justere kosten kan du sørge for at kroppen har de næringsstoffer, der skal bruges til dannelse af stofskiftehormoner og til at støtte immunsystemet, så det dæmper angrebet på skjoldbruskkirtlen og derved støtter skjoldbruskkirtlens funktion. Nogen mener, at kosten ikke har noget med stofskiftet at gøre, men det er helt forkert. Stofskiftehormonerne er direkte påvirket, at den mad vi spiser.

Det er vigtigt at understrege at der ikke findes en ”one-size-fits-all”, når det handler om kost og stofskifte. Derfor vil jeg altid anbefale, at du booker et af mine 1:1 online forløb, hvor jeg kan give min bedste anbefaling til, hvordan du skal spise, hvis du vil have dit stofskifte tilbage på rette køl.

Der findes alligevel nogen generelle kostråd, som er gode at følge, hvis du har lavt stofskifte og ønsker at ændre det via kosten.

Få din personligt tilpassede stofskiftekost – Læs mere om 1-1 forløb

Jod

Jod findes især i tang, fisk og skaldyr, æg og jodberiget salt. Hvis du ikke har nok jod i blodet, kan din skjoldbruskkirtel simpelthen ikke producere nok stofskiftehormoner. T4-hormonet består nemlig af fire jodatomer, og skjoldbruskkirtlen har brug for jod for at kunne danne stofskiftehormonet T4

Oksekød, kylling og animalsk protein

Oksekød, kylling og animalske proteiner er komplette proteiner, da de indeholder alle ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Disse aminosyrer er afgørende for immunforsvaret og kroppens opbygning. Derudover bidrager animalske proteiner med flere vigtige næringsstoffer, som bidrager til skjoldbruskkirtels funktion, herunder selen, zink, jern og tyrosin.

Selen
Selen er vigtigt for, at kroppen kan omdanne stofskiftehormonet T4-til det aktive stofskiftehormon T3. T3 er 4 gange bedre til at sætte gang i energidannelsen i kroppens celler som T, og derfor er det vigtigt at T4 kan omdannes til T3 i kroppen. Selen hjælper også med at neutralisere skadelige biprodukter fra jodomdannelsen i skjoldbruskkirtlen, som kan føre til autoimmune reaktioner. Studier har vist, at folk med lavt stofskifte, der øger deres daglige selenindtag til 200 mcg, kan reducere skjoldbruskkirtelantistoffer markant og derved dæmpe den autoimmune reaktion, der kan ødelægge skjoldbruskkirtlen. Nogen af de bedste kilder til selen er paranødder, fisk og kød.

Du kan læse mere om T3 og T4 i mit andet blogindlæg om stofskiftet og blodprøver.

Zink

Zink spiller en afgørende rolle for stofskiftet og skjoldbruskkirtlens sundhed. Det hjælper med omdannelsen af T4-hormonet til T3 (de mere aktive form), som er nødvendig for at opretholde et normalt stofskifte. Zink er også involveret i aktiveringen af hypothalamus-receptorer, som overvåger og regulerer skjoldbruskkirtelhormonproduktionen. Nogen af de mest zink-holdige fødevarer du kan spise, er østers, oksekød og kylling.

Jern & tyrosin

Jern og tyrosin spiller afgørende roller i skjoldbruskkirtlens funktion. Når du indtager jod som jodid, omdanner kroppen det til jod ved hjælp af et enzym, der kræver jern. Herefter kombineres jod med tyrosin for at danne skjoldbruskkirtelhormoner. Jern, selen og zink er også nødvendige for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Det understreger, hvor afhængig skjoldbruskkirtlen er af disse næringsstoffer for effektiv hormonproduktion og -aktivering. Gode kilder til jern er vildt, oksekød, svinekød, lever og fjerkræ (vælg altid økologisk og fritgående opdræt).

Grønne bladgrøntsager

Bladgrøntsager forstås b.la. som grønkål, spinat, rucola, brøndkarse og bok choy. Disse fødevarer er en fantastisk kilde til B-vitamin og magnesium, samtidig er din skjoldbruskkirtel og hele dit immunsystem afhængige af et væld af B-vitaminer for at fungere effektivt.

De følgende B-vitaminer findes i grønne bladgrøntsager:

• B1 (Thiamin): Støtter cellefornyelse og beskytter immunsystemet.
• B2 (Riboflavin): Virker som en antioxidant, der bekæmper frie radikaler og beskytter skjoldbruskkirtlen.
• B3 (Niacin): Virker anti-inflammatorisk.
• B9 (Folat): Vigtigt for DNA-syntese, cellevækst og methylering, især hos dem med MTHFR-mutationer.

Mange bladgrøntsager er fyldt med næringsstoffer og antioxidanter, som styrker immunsystemet. Kål og spinat indeholder dog også goitrogener. Goitrogener har tidligere været meget skældt ud, da de kan hæmme skjoldbruskkirtlens hormonproduktion ved at reducere jodoptagelsen. Dette sker dog oftest kun ved jodmangel.

Men jeg vil bestemt mene, at deres sundhedsmæssige fordele opvejer de potentielle ulemper. Ved at tilberede grøntsagerne reduceres deres goitrogene effekt. Sørg for at spise jodrige fødevarer så skjoldbruskkirtlen får de bedst mulige betingelser.

Magnesium er afgørende for omdannelsen af T4 til det aktive T3-hormon. Forskning viser, at lave magnesiumniveauer er forbundet med en øget risiko for forhøjede thyroglobulin-antistoffer (TgAB) og en højere risiko for lavt stofskifte.

Læs mere om 1-1 forløb

Laks

Omega-3-fedtsyrerne i laks kan reducere inflammation, sænke blodtrykket og mindske inflammation. Omega-3-fedtsyreren hjælper også skjoldbruskkirtelhormonerne med at trænge ind i cellerne, så de kan udføre deres funktion. Vælg altid vildt fanget fisk. Laks er desuden rig på B-vitaminer og D-vitaminer, som er vigtig for immunsystemet. D-vitamin er nødvendigt for, at jod kan bruges til dannelse af thyroideahormoner. Ved utilstrækkelige niveauer af D-vitamin ses ofte et fald i niveauerne af frit T4, og nogle gange også frit T3, som begge er vigtige for et normal stofskifte og energidannelse i kroppen.

Avocado

Avocadoer er unikke ved at indeholde monoumættede sunde fedtstoffer og 20 forskellige vitaminer og mineraler, herunder B-vitaminer, jern, zink, K-vitamin og folat, som hjælper med at reducere inflammation og støtter immunforsvaret. Ernæringsmæssigt betragtes avocadoer som en kilde til sundt fedt, da de består af 77 % plantebaseret fedtstof.

Gulerødder, søde kartofter og orange frugter og grøntsager

Orange frugter og grøntsager er fyldt med vitamin A, som understøtter immunforsvaret og hjælper det aktive skjoldbruskkirtelhormon med at trænge ind i cellerne. Skjoldbruskkirtlens receptor er afhængig af retinol (aktivt A-vitamin). Da ikke alle effektivt kan omdanne betacaroten til retinol, er det især vigtigt for vegetarer og veganere at være opmærksomme på deres A-vitaminindtag. Orange frugter og grøntsager indeholder også C-vitamin, som øger aktiviteten af hvide blodlegemer, en vigtig del af immunsystemet.

Gulerødder og søde kartofler er rige på beta-caroten, som styrker immunsystemet ved at stimulere T-cellerne og antistofferne, der beskytter mod infektioner. Gulerødder har også antiseptiske og antibakterielle egenskaber, der fremmer immuniteten. Derudover bidrager søde kartofler med immununderstøttende næringsstoffer som C-vitamin, B-vitaminer, jern og fosfor.

Spis dig til et bedre stofskifte

Hvis du følger disse kostråd, er du godt på vej. Jeg vil dog fortsat opfordre til, at du booker et online forløb, så vi sammen kan finde rodårsagen til at netop du har lavt stofskifte. Når du finder rodårsagen, kan du lagt lettere indrette din kost og hverdag, så du får mest balance i dine hormoner. Jeg vil med glæde hjælpe dig!

Få hjælp til din personlige stofskiftekost – Læs mere om 1-1 forløb

FAQ – Lavt stofskifte og kost

Hvad kan man spise ved lavt stofskifte?

Ved lavt stofskifte er det vigtigt at spise en kost rig på næringsstoffer, der støtter dannelsen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen. Fisk, skaldyr, nødder, grønne bladgrøntsager, rodfrugter og æg er ideelle valg. Sørg for at inkludere nok protein, der indeholder aminosyren tyrosin, som stofskiftehormoner dannes ud fra, samt kostfibre, der støtter fordøjelsen og hjælper immunforsvaret med at dæmpe inflammation.

Hvad skal man undgå at spise ved lavt stofskifte?

Visse fødevarer kan hæmme dannelsen af stofskiftehormoner, herunder soja og stærkt forarbejdede fødevarer. For meget sukker og simple kulhydrater kan påvirke stofskiftet negativt. Det kan også være en fordel at undgå gluten og mejeriprodukter – især ved autoimmun stofskiftesygdom som Hashimoto’s eller Graves.

Hvordan taber man sig med lavt stofskifte?

Vægttab ved lavt stofskifte kræver en kombination af kost og motion. En antiinflammatorisk kost med grøntsager, magert protein og sunde fedtstoffer, samt begrænsning af kulhydrater, er effektiv. Regelmæssig fysisk aktivitet – især styrketræning – kan øge muskelmassen, hvilket hæver forbrændingen og støtter vægttab.

Hvilken rolle spiller jod, zink og selen i stofskiftet?

Jod, zink og selen er essentielle mineraler for skjoldbruskkirtlens funktion. Jod bruges til at producere hormonet T4, mens selen og zink er nødvendige for omdannelse af T4 til det aktive hormon T3. De er derfor vigtige for at opretholde et sundt stofskifte og bør indgå som del af en balanceret kost.

Blogindlægget er skrevet af Functional medicine behandler og komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Referencer

• Anna-Mariia Shulhai , Roberta Rotondo1, Maddalena Petraroli , Viviana Patianna , Barbara Predieri , Lorenzo Iughetti , Susanna Esposito 1,2, Maria Elisabeth Street. The Role of Nutrition on Thyroid Function.
  
• Kim, D. (2017). The role of vitamin D in thyroid diseases.
  
• Mazokopakis, E. E., & Kotsiris, D. A. (2014). Hashimoto’s autoimmune thyroiditis and vitamin D deficiency.
  
• Rabbani et al., 2021 – Randomized study: Zinc, Vitamin A and Magnesium supplementation
• Roland Gartner, Barbara H Gasnier, Johannes W Dietrich, Bjarne Krebs, Matthias W A Angstwurm. JCEM. 2002. Selenium Supplementation in Patients with Autoimmune Thyroiditis Decreases Thyroid Peroxidase Antibodies Concentrations.
• Artemis P Simopoulos. NCBI. 2002. Omega-3 Fatty Acids in Inflammation and Autoimmune Disease.
  
• Juliana Soares Severo, Jennifer Beatriz Silva Morais, Taynáh Emannuelle Coelho de Freitas, Ana Letícia Pereira Andrade, Mayara Monte Feitosa, Larissa Cristina Fontenelle, Ana Raquel Soares de Oliveira, Kyria Jayanne Clímaco Cruz, and Dilina do Nascimento Marreiro. The Role of Zinc in Thyroid Hormones Metabolism.
• Amal Mohammed Husein Mackawy , Bushra Mohammed Al-ayed ^,Bashayer Mater Al-rashidi Vitamin D Deficiency and Its Association with Thyroid Disease.

Indlægget Lavt stofskifte kost – Hvad skal man spise ved lavt stofskifte? blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Med denne simple binyretræthed test, kan du finde ud af om du måske lider du af binyretræthed (HPA akse dysfunktion):

Binyretræthed test

• Har du svært ved at vågne om morgenen?
• Har du brug for kaffe for at komme i gang med dagen?
• Er din hukommelse dårlig, eller har du ”tågehjerne”?
• Har du taget på (især om maven) for nyligt?
• Bliver du altid syg, når der er forkølelse eller influenza på omgang?
• Har du mistet interessen for sex?
• Føler du dig træt om morgenen og eftermiddagen?
• Bliver du svimmel, hvis du rejser dig op hurtigt?
• Har du sværere ved at håndtere stress og deadlines end tidligere?
• Craver du salte fødevarer som chips, saltede nødder?
• Har du brug for at snacke eller spise ofte for at undgå lavt blodsukker?
• Bliver du friskere om aftenen, hvis du bliver oppe til sent?
• Hvis du er kvinde, har du da problemer med PMS: kraftige blødninger, smerter, væskeophobninger, humørsvingninger, træthed især i perioden op til menstruation?
• Hvis du er mand, oplever du da at det er sværere at fastholde muskelmasse og du har mindre energi og mindre udholdenhed?
• Har du ofte smerter i nakken eller den øvre del af ryggen uden at der er en åbenlys årsag?
• Lider du af mild depression eller angst?
• Kræver det mere energi at lave de daglige opgaver?
• Er din hud blevet mere tør eller tynd?
• Taber du mere hår end du plejer?
• Har du hjertebanken?
• Har du skiftevis diarre eller forstoppelse?

De ovenstående symptomer kan være tegn på binyretræthed (HPA akse dysfunktion), men kan også skyldes andre årsager.

Jo flere symptomer du kan genkende, jo vigtigere er det for dig at behandle dine binyrer med omsorg og pleje!

Når binyrerne ikke virker

Binyretræthed (HPA akse dysfunktion) er ikke det samme som tilstanden Addisons. Addisons sygdom er en tilstand, hvor binyrerne ikke producerer hormoner, og som behandles med tilskud af binyrebarkhormoner.

Addisons sygdom eller kronisk binyrebarkinsufficiens er en lidelse med langsom udvikling, som fører til fysisk svaghed, træthed, vægttab, pigmentering af hud og slimhinder, kvalme, opkastninger og lavt blodtryk. Lidelsen skyldes nedsat dannelse af binyrebarkhormoner efter ødelæggelse af binyrebarken pga. autoimmunitet eller tuberkulose, og ses også efter langvarig behandling med binyrebarkhormon.

Symptomerne ved Addisons sygdom, hvor det er binyrebarken, der ikke danner nok hormon, er langsomt tiltagende træthed, svaghed, appetitløshed, kvalme og opkastning, vægttab, overpigmentering af hud og slimhinder (fx i munden), lavt blodtryk og ind imellem lavt blodsukker.

Diagnosen af Addisons sygdom kan kun ske ved en ACTH stimulationstest, hvor man måler, hvor meget binyrerne kan reagere (mindre end normal stigning af kortisol).

Modsat Addisons, så er binyretræthed (HPA akse dysfunktion) en tilstand, der opstår ved længerevarende stress af fysisk eller psykisk karakter, og ofte sammen med akkumulering af toksiner, uopdagede infektioner, hormonelle ubalancer eller næringsstof mangler.

Vores evne til at håndtere stress er en vigtig mekanisme for vores overlevelse som mennesker. Vi har komplekse systemer, der regulerer stress respons, og her er binyrerne (adrenals) og HPA akse to vigtige faktorer. Når der opstår forstyrrelser i HPA aksens funktion, så nedsættes kroppens evne til at håndtere stress og til at bekæmpe infektioner.

Sådan reguleres dine binyrer

HPA-aksen refererer til kommunikation og interaktion mellem hypothalamus (H) og hypofyse (P) i hjernen ned til binyrerne (adrenals på engelsk) (A), der er placeret oven på nyrerne.

Når kroppen registrerer fysisk eller psykologisk stress, giver hypothalamus hypofysen besked om at danne hormonet ACTH. ACTH sendes via blodbanen til binyrerne, der stimuleres til at danne stresshormonet, kortisol og i mindre grad hormonet DHEA.

Normalt følger HPA-akse-produktionen et dagligt mønster, hvor kortisol stiger ret hurtigt i de første 10-30 minutter efter at du er vågnet, hvorefter det falder gradvist i løbet af dagen, for at være lavest om natten. Denne cyklus gentages næste morgen, og denne cykliske variation i kortisol niveauer anvendes til at måle HPA akse og binyrefunktion.

Få målt din binyrefunktion – Laboratorie binyretræthed test

Udover at se på symptomer som ved binyretræthed test, der er beskrevet ovenfor, så kan målinger af stresshormonet kortisol anvendes. Kortisol er et steroidhormon, som produceres i binyrerne som reaktion på stress. Derfor kan måling af kortisol fortælle om binyrernes og HPA aksens funktion.

Kortisol niveauer kan måles i spyt. Koncentrationen i spyt svarer til 2/3 af den frie kortisolkoncentration i plasma. De frie hormoner diffunderer fra blodbanen til vævsvæsken, hvor de binder sig til receptorerne i målcellen og udløser det biologiske respons. 85 % af kortisol i spyt er frit. Spyttests er derfor et godt estimat for den frie fraktion af kortisol i plasma. I mine forløb bestiller jeg kortisoltest til mine klienter/kursister hos Nordic Laboratories. Testen er nemt at tage, og tages nemt hjemme hos dig selv ved opsamling af spyt eller urin.

Binyre Stress Test (Adrenal stress test) er en spyt test, der anvendes som binyretræthed test. Testen, der udføres af flere private laboratorier, er enkel at tage, og kræver ikke en blodprøve – kun spyt. I denne test måles kortisol- og DHEA-niveauer for at kvantificere binyre-funktion og detektere generelle stressniveauer. Spyt opsamles 4 gange i løbet af dagen, hvorved man kan lave en vurdering af døgnrytmen af kortisol. Disse målinger er nyttige til vurdering af faser af træthed eller uregelmæssigheder i søvn. Flere kortisol målinger i løbet af en dag er mere nyttige end en enkelt måling, når man evaluerer kortisol- og binyrestatus.

DHEA er et vigtigt steroidhormon, der spiller en rolle i stressrespons og immunfunktion. Det målte DHEA-S er et produkt af DHEA-metabolisme. Lave DHEA-S niveauer kan signalere binyre-dysfunktion hos dem, der oplever kronisk stress.

Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig tilbage til energi og overskud ?

Så læs om mine 1:1 forløb her

Vil du vide hvordan du behandler binyretræthed (HPA akse dysfunktion) ?

Læs mere om behandling af binyretræthed her.

Binyretræthed kost?

Få de enkle og overskuelig tips til kost ved binyretræthed her

Vil du vide mere om binyretræthed ?

Så tjek e-bogen Få klar besked om binyretræthed her

Blogindlægget er skrevet af komplementær hormonterapeut, Lise Bøgsted. Lise er bl.a. uddannet civilingeniør i kemi, coach i positiv psykologi, kostvejleder, komplementær hormonterapeut og fagredaktør og underviser ved Institut for komplementær hormonterapi.

Læs mere om Lise og hendes baggrund her.

Indlægget Binyretræthed test – Test om du har symptomerne blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Er du træt af at kæmpe med ubalancer i din hormonelle sundhed? Føler du dig ofte udmattet, har du humørsvingninger, eller kæmper du med vægtproblemer?

DUTCH hormontesten kan være løsningen, der giver dig værdifuld indsigt i din krops hormonelle tilstand. Denne avancerede laboratorieanalyse, udviklet af Precision Analytical i USA, tilbyder en detaljeret vurdering af din hormonbalance og meget mere.

DUTCH testen findes i flere udgaver. Jeg bruger altid DUTCH Plus for at se om du har et normal opvågningsrespons (Cortisol Awakening Response), hvor kroppen skal producere de højeste kortisolniveauer inden for 30 minutter efter opvågning.

Jeg bestiller DUCTH Plus testen til mine kursister og klienter hos Nordic Laboratories.

Er DUTCH Plus hormontesten den rigtige til dig?

DUTCH Plus er en ideel test for dem, der oplever symptomer relateret til hormonelle ubalancer. Dette inkluderer:

• Kvinder med menstruationsforstyrrelser: Hvis du oplever uregelmæssige cyklusser, har PCO(S), kraftige blødninger eller smertefulde menstruationer, har endometriose, er ufrivillig barnløs eller har PMS-symptomer, kan DUTCH Plus hjælpe med at identificere de hormonelle årsager.

• Kvinder i overgangsalderen: Testen er nyttig for dig, der oplever hedeture, nattesved, humørsvingninger, tristhed, smerter i muskler eller led eller andre overgangsalder-relaterede symptomer.

• Personer med vedvarende træthed eller udmattelse: Hvis du føler dig konstant træt eller har lav energi, kan DUTCH Plus afsløre eventuelle ubalancer i langtidsstresshormonet kortisol, binyrefunktion, binyretræthed og HPA akse dysfunktion.

• Personer med vægtproblemer: Uforklarlig vægtøgning eller vanskeligheder med vægttab kan være relateret til hormonelle problemer, som DUTCH Plus kan hjælpe med at identificere.

• Personer med humørsvingninger: Angst, tristhed, depression eller irritabilitet kan være tegn på hormonelle ubalancer, som DUTCH Plus kan identificere.

Har du nogle af disse symptomer?

DUTCH Plus hormontesten er særligt relevant, hvis du oplever en række forskellige symptomer, der kan indikere hormonelle ubalancer:

• Binyretræthed (HPA akse dysfunktion), energiforladthed, træthed og udbrændthed

• Tristhed, angst eller depression

• Stress, dårlig hukommelse, manglende overblik og dårlig koncentrationsevne

• Søvnproblemer

• Fordøjelsesproblemer, irritabel tarm, inflammatorisk tarmsygdom og histaminintolerance

• Stofskifteproblemer

• Autoimmun sygdom

• Hårtab

• Vægtøgning

• Histaminintolerane

• Migræne

• Får stofskiftemedicin men har stadig symptomer på lavt stofskifte

• Har været/er udsat for skimmelsvamp eller har mycotoksin i kroppen

• Uren hud og akne

• PMS (præ-menstruelt-syndrom), smertefulde eller kraftige menstruationer, udeblevne menstruationer, PCO(S) – PMOS, infertilitet eller endometriose

• Gener i overgangsalderen

Hormonterapeutens foretrukne test måler alt dette

DUTCH Plus-testen måler en omfattende række af hormoner, metabolitter og organiske syrer, som giver en detaljeret vurdering af din hormonbalance og metaboliske sundhed.

Her er en gennemgang af de vigtigste markører, der måles:

Hormoner

• Kortisol: Måles for at vurdere din døgnrytme og kroppens evne til at håndtere stress. Kortisolniveauer tages på forskellige tidspunkter af dagen og der måles CAR (cortisol awakening response).

• Østrogen (Østradiol, østron og østriol): Østrogenniveauer vurderes for at identificere ubalancer relateret til menstruationscyklus, overgangsalder, histamin, migræne, smerter eller hormonelle problemer.

• Progesteron: Måles for at vurdere balancen mellem østrogen og progesteron, som er vigtigt for menstruationscyklus og reproduktiv sundhed.

• Testosteron (Total og Free): Måles for at vurdere niveauer af dette hormon, der påvirker akne, hårtab, PCO(S), energi, libido og muskelstyrke.

• DHEA-S: DHEA er et forløberhormon for østrogen og testosteron og vurderes for at forstå binyrernes funktion.

• Melatonin: Måles for at vurdere din søvncyklus og døgnrytme.

Hormonmetabolitter

• Østrogenmetabolitter: Analyse af østrogenmetabolitterne (nedbrydningsprodukter af østrogen) som 2-OHE1, 16-OHE1 og 4-OHE1 for at vurdere østrogenmetabolismen og risikoen for hormonrelaterede sygdomme.

• Progesteronmetabolitter: Vurderes for at forstå, hvordan progesteron nedbrydes i kroppen, og om der dannes det beroligende alfa-pregnenolon.

• Testosteronmetabolitter: Måles for at vurdere nedbrydningsveje af testosteron.

Organiske Syrer

• 8-OHdG, oxidativ stress markør

• Vanilmandelate (VMA), primær metabolit af norepinephrin/epinephrin

• Homovanillate (HVA), primær metabolit af dopamin

• Quinolinate, neurotoxin afledt af tryptofan

• Kynurenate (KYNA), vitamin B6 markør

• Xanthurenate, vitamin B6 markør

• Methylmalonate (MMA), vitamin B12 markør

• Pyroglutamate, glutathion markør

• Indican, tarmdysbiose markør

“Jeg er klar – Hvordan bestiller jeg hormontesten?”

Det var et godt valg!

Jeg bestiller testen til dig hos laboratoriet, og vejleder dig i hvordan og hvornår du tager hormontesten.

Når du har taget din test, aftaler vi tid til din konsultation, hvor vi gennemgår testsvaret.

Forud for din konsultation udfylder du et omfattende sundhedsspørgeskema, og sender det retur til mig sammen med eventuelle blodprøvesvar.

Jeg tolker testen forud din konsultation.

På selve konsultationen, der er 1,5 time på zoom, gennemgår jeg testsvaret med dig, og laver dit personligt tilpassede sundhedsprogram, der vil give dig mere hormonelle balance, mere velvære og sundhed.

Sundhedsprogrammet inkluderer blandt andet plan for kosttilskud, afbalancering af nervesystemet, bevægelse, restitution, kemifri livsstil, og kost og ernæring.

DUTCH Plus hormontesten kan du ikke selv tolke – det kræver indgående kendskab til biokemi og hormoner. Derfor kan du kun bestille testen sammen med en konsultation.

Prisen for DUTCH test og konsultation er 7.000,-, som kan betales i 1 eller 2 rater.

BESTIL DIN DUTCH PLUS HORMONTEST HER

Så nemt tager du DUTCH Plus hormontesten derhjemme

DUTCH Plus-testen er praktisk og enkel at tage hjemme.

En af DUTCH Plus-testens største fordele er, at du kan udføre den hjemme. Dette eliminerer behovet for at besøge en klinik eller et laboratorium, hvilket sparer tid og reducerer stress. Testen er designet til at være brugervenlig, med klare instruktioner, der sikrer, at du nemt kan indsamle prøverne korrekt.

Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du udfører testen:

• Modtag testpakken: Når du bestiller DUTCH Plus, modtager du en testpakke, der indeholder alt, hvad du behøver for at gennemføre testen hjemme.

• Indsaml dine prøver: Testen kræver, at du indsamler urinprøver og spytprøver på specifikke tidspunkter i løbet af dagen. Typisk omfatter dette en morgenprøve samt prøver på flere andre tidspunkter, afhængigt af testen. Testpakken indeholder instruktioner om, hvordan du korrekt samler prøverne.

• Opbevar prøverne: Efter indsamling skal du opbevare prøverne i de medfølgende opbevaringsbeholdere og følge de anviste opbevaringsbetingelser.

• Send prøverne: Når alle prøver er indsamlet, sender du dem tilbage til laboratoriet i den pakke, der følger med testen.

• Modtag resultaterne: Når laboratoriet har modtaget dine prøver, analyseres de, og du modtager en detaljeret rapport, der beskriver dine hormon- og metabolitniveauer.

• Få lavet dit personlige sundhedsprogram: På baggrund af testresultatet og spørgeskemaer så mødes vi online til en 1,5 times konsultation, hvor jeg udarbejder dit personligt tilpassede sundhedsprogram med anbefalinger for kost, kosttilskud, nervesystemsafbalancering, restitution, bevægelse og kemifri livsstil

Hvorfor skal du tage en DUTCH Plus hormontest?

DUTCH Plus giver omfattende information om din hormonelle og metaboliske sundhed. Her er nogle af de måder, hvorpå testresultaterne kan anvendes:

• Identificere hormonelle ubalancer: Testen hjælper med at afsløre ubalancer i hormoner som kortisol, østrogen, progesteron, testosteron og DHEA. Ved at forstå disse ubalancer kan du få en præcis diagnose og skræddersy behandlinger til dine specifikke behov.

• Tilpasse behandling: Resultaterne fra DUTCH Plus kan bruges til at udvikle en personlig behandlingsplan. Dette kan omfatte kostændringer, livsstilsjusteringer eller andre interventioner, der sigter mod at forbedre din hormonbalance og generelle sundhed.

• Optimere velvære: En grundlæggende forståelse af din hormonelle balance kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om, hvordan du bedst optimerer dit velvære. Dette kan føre til forbedringer i energi, humør, vægtkontrol og generel livskvalitet.

Derfor bruger jeg DUTCH Plus hormontesten i min klinik

DUTCH Plus skiller sig ud fra andre hormon- og metabolit-test på markedet med sin omfattende tilgang og dybdegående analyser:

• Omfattende analyse: DUTCH Plus måler et bredt spektrum af hormoner, metabolitter og organiske syrer, som giver en grundig vurdering af hormonbalancen og metabolisk sundhed.

• Døgnrytmeanalyse: Testen måler kortisolniveauer på flere tidspunkter i løbet af dagen, hvilket giver et præcist billede af din krops stresshåndtering og døgnrytme. Ydermere så måler DUTCH Plus testen din kortisol opvågningsrespons, der er af styr betydning for immunforsvaret, stresshormoner og kønshormoner.

• Hormonmetabolitter: Ved at inkludere analyser af hormonmetabolitter og organiske syrer får du indsigt i, hvordan dine hormoner nedbrydes og anvendes, hvilket afslører yderligere oplysninger om din hormonelle sundhed.

• Hjemmetest: Testens bekvemmelighed gør det muligt at tage prøven hjemme, hvilket sparer tid og minimerer stress.

Jeg har anvendt testen i min klinik i 10 år, og jeg underviser i anvendelse og tolkning af DUTCH test (og mange andre laboratorieanalyser) på Institut for komplementær hormonterapi.

DUTCH Plus er en omfattende og detaljeret laboratorieanalyse, der giver dyb indsigt i din hormonelle sundhed og metabolisme. Ved at måle en bred vifte af hormoner, metabolitter og organiske syrer, tilbyder testen en grundlæggende vurdering, der kan hjælpe med at identificere underliggende problemer og skræddersy en effektiv behandlingsplan.

Hvis du oplever symptomer på hormonelle ubalancer eller ønsker at optimere din sundhed, kan DUTCH Plus være det rette valg for dig.

BESTIL DIN DUTCH PLUS HORMONTEST HER

Indlægget DUTCH Hormontest – Test om du er i hormonel ubalance blev først udgivet på Lise Bøgsted.

Symptomer på hormonelle ubalancer kan variere bredt, men nogle af de mest hyppige symptomer er følgende:

• Vægtændringer
• Træthed
• Humørsvingninger
• Søvnproblemer
• Uren hud
• Hårtab
• Nedsat sexlyst
• Hovedpine
• Smertefuld menstruation, kraftige blødninger
• PMS
• Ændringer i menstruationscyklussen

Sådan skal du spise, for at spise en hormonbalancerende kost

1) Grove grøntsager

Nogle af de allermest hormonhelende og nærende fødevarer kommer fra planteriget. Det er for eksempel grøntsager, kål, bær, citrusfrugter og nødder. Kål indeholder for eksempel stoffer, der hjælper med korrekt nedbrydning af østrogen.

I flere kerner, bl.a. græskarkerner findes fytosteroler, der hæmmer omdannelsen af testosteron. Derudover indeholder grapefrugt inositol, som spiller en positiv rolle for cellernes insulinrespons, der ofte er ude af normalfunktion ved akne og PCO/PMOS. Grove grøntsager, nødder, kerner og frø er også gode kilder til kostfibre, som det anbefales at spise ca. 35 gram om dagen.

2) God søvn

Søvn er faktisk lige så vigtigt som sund og nærende kost for dine hormoner. Sov 8 timer i mørke og sørg for at du har faste sove- og vågnetider. Dårlig søvn eller for lidt søvn kan være årsag til overvægt og fedme.

3) Nydelse og velvære

Tredje step i en hormonbalancerede kost er nydelse, da det ikke kun er kost og søvn, der er vigtige for dit helbred og dine hormoner. Nydelse, samvær med andre, afslapning på sofaen, beroligende og stressreducerende yoga, kram, kys, latter og sex er lige så vigtige for dit helbred.

Når du nyder, udskiller du mere af kærlighedshormonet oxytocin. Høje niveauer af oxytocin gør det næsten umuligt at være stresset. Og desværre er langvarig stress en af de hyppigste årsager til hormonelle ubalancer, fordi stresshormonet kortisol påvirker næsten alle andre hormoner i kroppen.

4) Protein

At indtage tilstrækkeligt med protein er ikke kun vigtigt for din muskelmasse. De enkelte aminosyrer i proteinerne er også essentielle for din levers evne til at nedbryde og afgifte affaldsstoffer, hormoner og toksiner, for at holde neurotransmitterne i din hjerne i balance (og dit humør i balance). Nogle hormoner dannes også ud fra aminosyrer, f.eks. peptidhormoner som insulin og væksthormon, men også stofskiftehormoner.

Jeg anbefaler at man spiser den mængde af protein, der svarer til størrelsen af en håndflade proteinrige fødevarer til hvert måltid. I kategorien af proteinrige fødevarer finder du bl.a. lam, vildt, fjerkræ, kalkun, fisk og skaldyr. Kød fra okse og svin er også proteinrige men hvis de ikke er økologisk fordret og opdrættet på friland, så kan kødet indeholde proinflammatoriske, der øger inflammation i kroppen, som vil skabe mere hormonel kaos i kroppen.

Der er også protein i bønner, linser, kikærter, tofu, edamamebønner mm. som for øvrigt også er gode kilder til kostfibre.

5) Sundt fedt

Det er vigtigt at vælge den rigtige type fedtstof, da dine cellemembraner består af fedt. En særlig type fedtsyre, fosfatidylserin, som findes i æggeblommer, kan øge cellernes følsomhed overfor langtidsstresshormonet kortisol, hvilket er gavnligt både ved kronisk stress og udbrændthed.

Desuden er omega-3 fedtsyrer essentielle for at mindske kronisk inflammation. Derfor bør en hormonbalancerede kost indeholde sundt fedt. Kilder til sundt fedt er bl.a. omega-3-fedtsyrer, såsom vildtfanget fisk (laks, sild, makrel). Vegetabilske fedtsyrer er også hormonbalancerende og her er chiafrø, hampefrø og kokos hørfrø super gode.

Få styr på hormonbalancen i et personligt forløb. Læs mere her.

6) Krydderier og urter

Krydderier og urter må ikke underkendes, da de kan have stor indflydelse på hormonbalancen. Krydderier og urter indeholde fytonæringsstoffer, der har forskellige virkninger på kroppens hormoner, og derfor kan brugen af krydderier og urter tilpasses individuelle hormonelle behov.

F.eks. kan rødkløverekstrakt hjælpe mod hedeture, lakridsrod kan hjælpe ved kortisolubalance (træthed, udbrændthed, binyretræthed), salvie kan bruges til at modvirke svedeture, kanel øger cellernes følsomhed over for insulin, mens kakao kan modvirke stress og humle kan forbedre søvn. Disse ingredienser er rige på fytonæringsstoffer, som støtter kroppens enzymatiske systemer og hjælper med at justere cellernes indbyrdes kommunikation og som balancerer hormonerne.

7) Kulhydrater

Kulhydrater er essentielle for opretholdelse af en hormonel balance. Stofskiftehormonerne har brug for kulhydrater til at omdanne stofskiftehormonet T4 til det mere aktive stofskiftehormon T3.

Stofskiftehormon igangsætter dannelse af alle kønshormoner ud fra kolesterol, så derfor er kulhydrater også vigtige for at balancere kønshormoner og for at undgå symptomer på ubalancer i kønshormoner som PMS, PCO(S), smertefulde eller kraftige menstruationer, akne, uren hud, infertilitet. Stivelsesrige kulhydrater er desuden afgørende, hvis du er træner meget.

De sunde stivelsesrige kulhydrater er frugter og tørret frugt, søde kartofler, kartofler, ris og majs.

Dannelse af søvnhormon optimeres, når kroppen danner insulin og derfor er det vigtigt at spise (en lille mængde) stivelsesrige kulhydrater til aftensmaden, for at sove godt.

Langsomme kulhydrater er også vigtige regulering af blodsukker, insulin produktion og er geniale for immunforsvaret og fordøjelsen. Dine hormoner vil elske de langsomme kulhydrater og kostfibre. Ved vægttab er det vigtigt at fokusere på netop de langsomme kulhydrater som kål, rodfrugter og fuldkornsprodukter.

8) Forsød tilværelsen

Champagne, dadelkugler, is, pasta, fed ost og chokolade anses ikke som særligt sunde, men de bidrager til livsglæde og velvære, og det må man på ingen måde underkende, når man taler om at få hormonerne i balance.

Nyd disse i moderate mængder for at opretholde hormonel balance, fysisk sundhed og mental velvære og sørg for at vælge de sundere udgaver uden (eller med et minimum af) konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, smagsforstærkere.

Få hjælp til din personlige hormonbalancerende kost

Jeg er uddannet hormonterapeut, civilingeniør i kemi og er uddannet i ernæring og sundhed, og har igennem mange år hjulpet både mænd og kvinder med at hormonerne i balance vha. Komplementær Hormonterapi og Functional medicine. Komplementær Hormonterapi er koblingen mellem den “alternative” og konventionelle medicin, hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab og hvor fokus er på at løse problemerne i kroppens biokemi frem for at symptombehandle.

Jeg finder årsagen og laver skræddersyet sundhedsprogrammer

Jeg arbejder med at finde rodårsagen til  mine klienters symptomer og gener ved brug af blandt andet laboratorieanalyser.  Jeg udarbejder skræddersyede personlige sundhedsprogrammer med et helhedsorienteret fokus på krop og sind, og anvender blandt andet nervesystemsafbalancering, kosttilskud, funktionelle kostplaner, helende bevægelse og kemifri livsstil.

Er du blevet nysgerrig på, om jeg kan hjælpe dig med en hormonbalancerede kost?

Så læs mere om personlige forløb og book en gratis og uforpligtende afklaringssamtale her.

Indlægget Hormonbalancerende kost blev først udgivet på Lise Bøgsted.